| Sendt: 08 August 2004 kl. 18:23 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Hifi4all forum,
Jeg købte i sin tid fem dantax højttalere på tilbud i Aldi (samlet sæt). De var billige og STORE, så jeg sprang jo i med begge ben. Der er tale om et surround set-up 2 store front, en center og to mindre baghøjttalere.
Aldi havde samme dag en forstærker på tilbud fra dantax og jeg tænkte straks, at det ikke kunne være bedre (skulle alligevel have konfirmationsanlægget skiftet ud). Det gik jo hverken værre eller bedre end at jeg nu i et par år har haft anlægget til at køre.
Det spiller faktisk godt for det meste (for en amatør som mig), men allerede dengang jeg satte anlægget op fandt jeg ud af, at det kom med "indbyggede" problemer: Forstærkeren kræver 8 ohms højttalere men mit højttaler-setup kan ikke helt følge med: Fronthøjttalerne og centerhøjttaleren er alle 8 ohms højttalere, men baghøjttalerne er 4 ohms højttalere !! Jeg føler lidt jeg blev taget et vist sted da jeg fandt ud af det, men ved at fikse lidt med setuppet og prøve forskellige indgange på forstærkeren (er sluttet til min computer), fik jeg skidtet til at spille nogenlunde hæderligt i sourround-mode.
Nu har jeg imidlertid købt ny DVD afspiller og til min skræk er problemet der stadig (hvad havde jeg egentlig tænkt...?). Mit spørgsmål til forummet er så om det kan lade sig gøre at "fiske" højttaler Impedancen på baghøjttalerne så de matcher de 8 ohm som min forstærker kræver ? Jeg vil gerne beholde baghøjttalerne da de matcher front og center farvemæssigt.
Der er jo tale om modstand (ohm), og jeg synes at huske fra fysik og elektroniktimerne, at man kan hæve modstanden ved at sætte en lille elektronikdims (det hedder vist bare en modstand i fagsproget) mellem strømkilden og strømmodtageren. Kan man gøre noget lignende med en højttaler? Kan man sætte en ekstra modstand på ledningen (f.eks. en 4 ohms modstand) og vil det virke efter hensigten eller er der noget jeg har fuldstændig misforstået?
Jeg vil være taknemlig for alle input.
- Morten
|