Tilbage til HIFI4ALL.DK 12. juni 2026 | 00:40   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Højttalere
 HIFI4ALL Forum : Højttalere
Emne Emne: En eftermiddag i selskab med Emilie (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
FLEX
Branchemedlem
Branchemedlem
Avatar
Ansat v. Nordost

Bruger siden: 19 Juli 2003
Lokalitet: Fyn
Status: Offline
Indlæg: 714
Sendt: 28 August 2004 kl. 16:58 | IP-adresse registreret  

"En eftermiddag i selskab med Emilie"

Ja, det er overskriften på en ganske fornøjelig eftermiddag i KT-Radio i Odense, hvor jeg havde chancen for at lytte til EMILIE S-BABY, der er det nyeste skud på stammen fra den danske Raidho-familie, der også står bag de mere eksotiske EBEN (et heftigt debatemne her på sitet, har jeg fundet ud af).

Jeg vil lige skynde mig at sige, at der ikke var tale om en test, men blot en én times hygge, i selskab med Emilie.

Det skal siges, at denne højttaler, af standertypen, ser ud til at være forarbejdet med største omhu. Frontstoffetskal ikke klikkes ind i nogle huller i frontbaflen, men der sidder nogle skruer på baflen, der er magnetiske, der på den måde holder fast (rigtig godt fast) i frontstoffet. Det selv samme frontstof er monteret på en plade, der er skåret på den måde, at det kun er i hjørnerne, at det ligger tæt til bafle, men ellers er der lige som en lille spække i siden, hvor ht'erne kan ånde ud igennem. Om det har nogen praktisk betydning ved jeg ikke, men smukt er det. 

Elllers skal det siges, at denne lille baby bør spille uden frontstof - der er klar lydmæssig forbedring, når frontstoffet fjernes!

De små baby'er var tilsluttet et ellers imponerende set-up, der har rigeligt med saft og ktraft til at drive hvad som helst. Setup'et bestod af Wadia 861, B.A.T. VK300 og Nordost Red Dawn Rev. II hele vejen rundt, dog lige med undtagelse af netkablet, der var af Supra LoRad-typen (dårligt valg efter min vurdering), men det skulle ikke ha' lov til at ødelægge mit første stævnemøde med Emilie.

Diskantgengivelsen fra båndiskanten er helt outstandig og der er virkelig spredning på. Den er super detaljeret og numre som tidligere har lydt en smule døde, blev ligesom vakt til live igen. Jeg tænker bl.a. på Steve Ray Vaughan's fortolkning af "Sweet home Alabama", hvor alle de medvirkende på indspilningen virkede til stede og i allerhøjeste grad i live....Ikke dårlig Emilie! Det samme gør sig gøldende for det kritiske mellemtoneområde, hvor der var masser af styr på detaljer osv. Meget vellydende og på intet tidspunkt anstrengende og anmasende....Dejligt

Et nummer, der virkelig blev gengivet med overbevisning var Hans Thessink's "You make me feel so good", hvor de små højttalere formåede, at udvise et stort overskud og ekstrem god dynamik. Bunden på BABY'en er dog ikke helt så overbevisende, men hvad kan man også forvente af en højttaler, der lever i et kabinet, der kun rummer ca. halvdelen af hvad et sæt Dynaudio Audience 52SE rummer. Ikke desto mindre er der endnu mere punch og detaljering i Raihdo'en end i Dynaudio'erne, jeg har hørt ved flere lejligheder og sågar har haft på prøve i en lille uges tid. Emilie mangler det at kunne gå helt dybt og virkelig ramme en i mellemgulvet med et drøn, så man bare må tage en time på ryggen. Det magter den ikke, men så kan den til gengæld så meget andet.

Det skal lige tilføjes, at det sæt jeg lyttede til, endnu ikke var tilspillet, så der er helt sikkert endnu mere at hente, når de har spillet i et par uger.

Det var en hyggelig eftermiddag, sammen med denne højttaler, og det er bestemt ikke sidste gang, at undertegnede skal lægge øren til disse små BABY'er. En smuk forarbejdet højttaler, der tillige lyder godt. Noget som mange producenter ikke formår.

Dette var blot mit første indtryk af den nye serie fra Raidho, og mon ikke vi nok skal komme til at høre meget mere til disse højttalere ligesom dens storesøster, har været et flittigt debatemne.

Mvh. FLEX

Til top Vis FLEX's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af FLEX
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes