Tilbage til HIFI4ALL.DK 18. juni 2026 | 22:55   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Højttalere
 HIFI4ALL Forum : Højttalere
Emne Emne: XTZ højttalere modificeret (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
tomlar
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 02 Maj 2006
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 2
Sendt: 16 Juni 2006 kl. 12:19 | IP-adresse registreret  

Jeg købte for nogle måneder siden et sæt XTZ 99 W satelitter og et sæt 99 WMT aktive bashøjttalere fra Fyndbösen i Sverige, jeg havde i forvejen forsøgt, at få kendskab til disse højttaler, men det var faktisk ret begrænset hvad man kan finde af oplysninger om højttalerne på nettet.

Mit første lytteindtryk, var generelt positivt, sagt på den måde, at der var muligheder i højttalerne. Systemet består af et sæt satellitter med mulighed for at frekvensafskære nedadtil og et sæt aktive bashøjttalere med frekvens og fasetilpasning. Efter mange ture frem og tilbage fra lyttepositionen til højtalerne for at justere på tilpasningen, må jeg indrømme, at det ikke lykkedes at få lyden fra basserne til at falde i hak med satellitterne. Der var en lunke i den nederste mellemtone og de dybe stemmer lød underligt, der manglede klarhed.

Satellitterne var nogenlunde men manglede gennemsigtighed, en svaghed der må tillægges filterkondensatorerne der afskærer bassen. Filterkondensatoren til diskanten var af nogenlunde kvalitet. Det bedste der kunne præsteres var hvis Satellitterne spillede uden deres basafskæring og uden de aktive bashøjttalere. Så hvis man ikke har behov for at spille højt vil jeg anbefale kun at anvende satellitterne for de lød faktisk rigtigt godt, prisen taget i betragtning.

Jeg var slet ikke tilfreds med de aktive bashøjttalere som supplement, så var muligheden, enten at aflevere højttalerne tilbage, eller foretage et væsentligt indgreb både i satellitterne og i basserne. Jeg valgte det sidste.

Da jeg demonterede delefilteret i satellitterne kunne jeg konstateres, at der var anvendt en alm. bipolar kondensator til basafskæringen. Disse blev udskiftet med 150µf Crosscap fra Jantzen Audio som i øvrigt kom til at fylde godt op i kabinettet (en på 100µf og en på 47µf), samtidigt skifte jeg også kondensatoren til diskanten på 3,3 µf også til Crosscap. Parallelkondensatoren på bas/mellemenheden blev udskiftet til en 10µf Benic polypropylen.  Man kan godt lade spolerne sidde på de gamle delefilter, og man kan med noget behændighed stable de store kondensatorer ovenpå/i forlængelse af det eksisterende delefilter hvis der anvendes nogle streps til fastgørelsen. 

Det kunne konstateres, at der var sjusket med forbindelserne på delefilteret. Flot så det ud med guldforbindelser uden på kabinetter med inden for, foregik forbindelsen gennem en galvaniseret jernspændskive og en jernmøtrik til en forkromet metalplade som fungerede som loddeflig til delefilter komponenterne. Dybt useriøst og tåbeligt, når der uden videre kunne loddes på bagsiden af det guldbelagte forbindelsesstik. Det blev selvfølgeligt også rettet. Resultatet var som forventet, væsentligt forbedret på alle områder, nu var der kun en marginal forskel på om satellitterne blev afskåret nedadtil. Diskanten var mere klar og præcis dog med en anelse farvning i det øverste område.

Efter flere forsøg, endte jeg med at skrotte forstærkeren i bassen og kun køre højttalerne passivt. Den øverste enhed deles med en frekvensafskæring opad på ca. 250Hz og12 dB,  nederste bashøjtaler afskæres ved 150Hz og 12dB.

 

Efter ændringerne er lyden blevet meget mere sammenhængend og præcis, den dybere mellemtone er klart at foretrække. Der kommer ganske enkelt mere information ud af højttalerne, ekko fra rummet er væsentligt tydeligere og musikernes gøren og laden (i den dybe mellemtone) afsløres i lang højere grad end før ombygningen.  Bassen giver ikke dunk i mellemgulvet men fornemmes mere naturligt, cello og kontrabassers klang er blevet mere naturlig.  

Er der andre, der har erfaringer med modificering af sådanne højttalere?

Hilsen tommi

  

Til top Vis tomlar's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af tomlar
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes