Hej
I min søgen efter nye højtalere, fik jeg tilbudt at låne nogle Maya højtalere.
Højtalerene er selvbyg/med byg og designet af Troels Gravesen. Der er tale om en 2½ vejs gulvhøjttaler konstruktion med 1 stk Vifa D27TG-05-06 Diskant, og to stk Vifa MG18WG01.
Jeg vil i første omgang fortælle kort om mit førstehånds indtryk, og følge op i løbet af et par dage når jeg har fået lyttet ordentlig til dem. Min første session var ikke særlig lang og ved moderat/begrænset volumen.
Setup'et:
Maya højtalere. Placeret ca. 70 cm fra bagvæg og 1,5 meter fra sidevægge.
Dali Blue wave Bi-wire højtalerkabel.
Kenwood L-1000M Effektforstærker. (2x 150W (8Ohm, 20Hz...20kHz, 0,006% THD))
Audioquest Ruby signalkabel imellem L1000 og Nad T753.
Nad T-753v2 Surroundreceiver, som i testen vil agere kontrol forstærker.
QED Qunex SR75 Koaksialt digitalkabel imellem cd og Nad T753.
Sony DVP-NS405D - Dvd afspiller til afspilning af cd'er.
Mine "Normale" højtalere er CV AL-1000.
Vil formodentlig også sætte dem op imod mine JBL tlx 400 en af dagene, som lige pt. fungere som bagkanaler i mit surround setup.
Første indtryk:
Lyttede først til Maya'erne og skiftetde så om til mine Cv'er og hørte samme nummer igen, for at se om disse Maya højtaler vil værre et skridt i den rigtige retning for mig. Lagde ud med et nummer som jeg kender ret godt, men som jeg også syntes har en tendens til at lyde godt på mange systemer, hvilket jo kan være både godt og skidt.
Det første jeg bemærkede var at min volume knap skulle sættes 10db højere en jeg normalt gør, for at opnå moderat lydstyrke (ville ikke starte med at spille højt, da jeg ikke kender højtaleren og tidspunktet for lytningen var heller ikke til det). Jeg er åbenbart lidt forvent med de letdrevne Vega'er. For vil da ikke mene at min effektblok er strømsvag.
Den første skive der røg på var: Eagles med hotel california fra Hell freezes over Albummet, live og semi akustisk
Nu til lyden; Nøj hvor er de behagelige og lette at lytte til. Stemmer fremtræder meget naturligt og tydeligt i forhold til mine CV. Lige så gør trommer og guitar. (Jeg er gammel trommeslager, så jeg ved det). Lydbilledet fremtræder med en stor ro og orden i forhold til mine cv'er. Min største frygt ved at skulle skifte højtalere, til nogle mindre, har været bunden i lyden, men ved dette første lyt har jeg slet ikke savnet noget. Til min store overraskelse, syntes jeg der var god punch i basområdet, og det virkede oven i købet også mere fast og kontant end jeg er vant til. Prøvede med andre skiver på spilleren også. Først Eran DD med i wanna wake up with you (For konens skyld self, sån noget høre en mand jo ik :)) Her var bunden meget dominerende, hvilket undrede mig, men prøvede at høre flere andre numre på cd'en og her galdt det samme, prøvede endda at rykke tættere på bagvæggen, hvilket ikke gjorde en markant forskel, men det gjorde det ikke bedre. Men stemmer og strygere osv. var forrygende. Om den mørke/dominerende bund skyldes indspilningen ved jeg ikke, men tror det ihvertfald. Oven på sån en omgang skulle der Rockes, Metallica med One blev smidt på (Fra ...And Justice for all albummet). i introen af nummeret hvor der flyver en helikopter ind fra den ene side og ud af den anden kunne jeg høre at placeringen af højtaleren var til Ug, der var kanon sammmehæng i flyvningen og intet hul. Prøvede for sjov at vinkle højtaleren på forskellige måder ind mod lytte positionen, og fandt her ud af, at den er meget mere taknemmelig og fleksibel end mine CV'er. Da nummeret gik igang tog jeg mig selv i at prøve at følge Lars Ulrich's fodarbejde på storetrommerne. Dejligt. Igen viste de dejlig ro i lydbilledet i forhold til CV. Og James Hetfields stemme lød også rigtig godt. Guitarene fremtrådte mere klart end jeg er vant til. Ik så ringe endda.
Nok for nu, de kommende dage vil jeg afprøve dem ved mere normalt lydtryk, i dag har jeg ikke spillet så højt som jeg normalt ville ved seriøs lytning, pga. tidspunktet for lytningen. Så må vi se hvordan de så opføre sig. Har ikke spillet højt nok til for alvor at kunne vurdere dynamik og detaljering.
__________________
Mit Stereo anlæg
Mit surround Anlæg