| Sendt: 04 Januar 2004 kl. 19:39 | IP-adresse registreret
|
|
|
Som jeg også har skrevet i et andet indlæg omkring Bi-wireing, så er det altid en fordel at der er en wire til hver enkelt enhed/filter(Biwire/Triwire), da man så undgår den indbyrdes påvirkning fra enhederne og deres filtre. Forstærkeren får et mere direkte greb om de enkelte enheder. Modstanden mellem de paralelle filtre vil ved Bi-wireing være forholdsvis stor (typisk mellem 0,3 - 1 ohm), denne dæmpning mellem filtrene gør at støj/frekvenser fra det ene filter, generer det andet filter mindre, end ved single-wireing. Der ud over undgår man at blindstrømme fra det ene filter påvirker signalet til det andet filter, da de jo har hver sit kabel, og forstærkeren skal nok æde/styre disse blingstrømme.
Hvis man singlewirer vil induktanserne og kapicitererne fra enhederne og filtrene påvirke hinanden mere, fordi modstanden fra højpasfilteret til lavpasfilteret er tæt på at være 0 ohm i deres parallelforbindelse, disse filtre arbejder jo ind i hinandens frekvensområder, og laver fasedrej og bruger blindstrømme og sender støj/frekvenser retur, alt dette påvirker det ønskede signal fra forstærkeren pga. dæmpningen/modstanden i kablet, som gør at forstærkeren ikke har nært så godt et greb om de enkelte enheder.
Man kan også lave en opstilling/beregning hvor enhederne med deres respektive filtre parallelforbindes, og så serieforbindes via højttalerkablet, denne beregning viser så den resulterende impedans Z, og dens faseforskydningsvinkel ved de respektive frekvenser, samt den interne påvirkning enhederne/filtrene imellem, det samme gøres så, hvor hver enhed og filter har sit eget forsyningskabel til spændingsforsyningen/forstærkeren. Dette vil vise at der er en væsentlig bedre dæmpning i mellem enhederne/filtrene pga. den store ohmske modstand der er mellem enhederne(fra enhed1 til enhed2 er der modstanden i ledning1 + ledning2), men der er ikke større ledningsmodstand fra enheden til forstærkeren.
mvh Gorm
|