| Sendt: 26 Juli 2007 kl. 23:56 | IP-adresse registreret
|
|
|
Stort set alle PC højttalere er aktive, men det er nok de færreste af dem som ville kunne opfattes som bedre end hifihøjttalere.
Der findes dog også en del aktive "rigtige" højttalere - og mange i grænselandet imellem. Som Adam er inde på bliver en højttaler dog ikke per automatik "bedre" af at forstærkeren er indbygget.
Den teoretiske fordel ved aktive højttalere er at man kan skræddersy forstærkeren til højttalerens enheder, både hvad angår effekt og frekvensgang, og dermed vride de sidste dråber vellyd ud af dem. Det er bl.a. det man ser i de bedre aktive subwoofere.
Skal det samme gælde for en 2- eller 3-vejs højttaler kræver det dog en hel del ingeniørarbejde at gøre det rigtigt, og derfor er gode aktive højttalere ofte ganske dyre.
Man skal dog huske at se på det på den måde at man til gengæld kan "nøjes" med en forforstærker og sparer en effektforstærker. Så på den måde går det nok nogenlunde op.
|