| Sendt: 10 November 2007 kl. 17:06 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej forum,
Skal have nye højttalere og har været ude og høre på en del forskellige. De skal spille med en Thule IA100 og budget ligger mellem 5000 og 6000 pr. højttaler. Udover lyd er udseende vigtigt (WAF) dvs. at jeg helst ikke vil over 90 cm i højden og omkring 30 stykker i bredde/dybde. Om det er stander eller guld er egentligt ikke så vigtigt her er det rent lyden der bestemmer.
Efter en del lytning er udvalget nede på følgende 3.
- Dali Mentor 2
- B&W CM7
- Audiovector M1 Signature
(har læst tråden herinde omkring Mentor 2 og CM7, hvilket har været meget hjælpfuldt indtil videre)
Dali mentor 2 er klart favorit lige nu, med sin utroligt åbne lyd og klare diskant. Bassen er også præcis og OK i forhold til størrelse, men til tiden kan den godt lyde lidt som om "loudness" er slået til men lidt manglende mellemtone. Til Jazz (Cæcilie Nordby, Suppertime) lyder den forrygende og får stemmer til at stå klart som jeg sjældent har hørt før. Jeg kastede derefter noget Nirvana (smells like teen spirit) efter den og det lød mindre godt. Lyden blev meget skinger (og nogen vil nok mene at det skal lyde såden :-). Bas delen var dog OK. Sjovt nok har samtlige HFK medarbejdere jeg har talt med enten Mentor 1 eller 2 derhjemme og begge anbefales meget (specielt i forhold til CM7'eren som til tider nærmest "frarådes".
B&W CM7 er mere balanceret i sin lyd og har en fantastisk mellemtone. Dog er præcist den samme mellemtone i mine ører nogle gange lidt for frembrusende og overskygger diskanten. Med Cæcilie nummeret var der meget mere varme, men visningen af stemmen manglede dynamik og klang i forhold til Mentor 2'eren. Bassen var dybere (klart nok da det er en gulvhøjttaler) men virkede lidt mere slap, men det kan dog skyldes placering i butikken. Omvendt var Nirvana nummeret betydeligt mere balanceret og nemt at lytte til uden skingre overtoner men gode rifs og bas.
Audiovector M1 Signautren er lidt jokeren i dette spil. Den havde generelt ingen af "fejene" ved de 2 andre, men havde omvendt heller ikke nogen aha oplevelse. Den spillede egentligt bare rigtigt godt dog med den forventede mindre bas i forhold til dens størrelse.
Jeg ved godt at det i sidste ende er min smag og ører der træffer valget, jeg kunne dog godt tænke mig at høre om i har lignende oplevelser med ovennævnte 3. Har jeg bare været uheldig med Nirvarna nummeret på Mentor 2'eren? Lyder CM7'erens mellemtone kun overskyggende fordi jeg står og sammenligner den med den lysere Mentor? Og er det unfair at beskrive Audiovectoren god uden nogen aha følelse?
Hvad siger i?
/Mike
|