| Sendt: 02 November 2010 kl. 14:39 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej
Jeg faldt lige over Harbeth-tråden, og den Super HL5 virker meget interessant, men det lyder til at dens største force er med jazz og akustisk musik. Jeg ejer meget få jazz-cd'er og det samme med akustisk. Tilgengæld har jeg en masse "rytmisk" musik (hvordan definerer man det?) såsom Gorillaz, Massive Attack, Air, Hot Chip m.fl. og noget rock samt ol' school Hip Hop.
Jeg har været rundt hos forskellige forhandlere i Øst- og Midtjylland, men de steder hvor jeg har været, har det ikke været muligt at låne noget med hjem, og deres lyttelokaler er heller ikke lige det, som minder mest om vores stue. Derfor finder jeg det meget svært at vælge hvilken højttaler jeg skal have fat i. Det hjælper heller ikke når sælgerne taler en efter munden, og siger at netop de højttalere som de har i stalden er 100% rytmiske, og lige det som jeg skal have.
Jeg påtænker også at finde en ny integreret forstærker i stil med Naim eller Heed, så det skal man nok også have in mente?
Jeg er i det hele træt af min nuværende lyd, som vi har i stuen. Det lyder alt for rent og pænt. Jeg savner noget boogie-factor.
Er der nogen som har erfaringer med "rytmiske højttalere", og som kan give nogle navne på de forskellige mærker/producenter?
|