Emne: Rega P9 – scenarier og tanker ( Emne lukket)
|

|
| Forfatter |
|
malte Forum Bruger

Bruger siden: 06 April 2008 Lokalitet: København
Status: Offline Indlæg: 29
|
| Sendt: 08 August 2016 kl. 19:50 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg er så heldig at have fået fat i en Rega P9 i løbet af sommeren, så setup’et er nu:
Pladespiller: Rega P9 med RB1000 arm og Exact pickup RIAA: Vincent PHO-700 (med NOS Mullard-rør) Forstærker: Pathos Logos (med 75’ Reflector-rør) Højtalere: Harbeth Super HL5
P9’eren er monteret med Regas Exact pickup, som jeg flyttede over fra min P3-24. Det lyder godt, men jeg betragter Exacten som det svage led i anlægget. Derfor overvejer jeg en opgradering af pickuppen. Overvejelserne går i retning af tre scenarier, og vil jeg høre, om der er nogen, som har erfaringer, råd, tips og tricks?
Det lette (og billigste) scenarie: Ortofon 2M Black. Så vidt jeg kan læse mig frem til noget af det bedste, hvis man bliver på MM, og jeg undgår at skulle investere i MC-step-up. Spørgsmålet er, om det giver et væsentligt løft ift. Exacten? Denne opgradering vil nok kunne tilfredsstille mig et par år, men der er ingen tvivl om, at jeg før eller siden skal prøve MC.
Den oplagte: Rega Apheta med Rega Aria RIAA. En kombi, som får rigtig gode anmeldelser, og Rega hele vejen er nemt og burde spille godt sammen. Jeg undgår spacer til at justere VTA på armen. Ariaen er dog, så vidt jeg kan se, ikke en rigtig step-up, og min PHO-700, som jeg er glad for, bliver overflødig. Et sikkert, men måske lidt kedeligt valg?
Den sjove (og dyreste): Ortofon Cadenza Blue (f.eks.) med Ortofon ST-80 SE step-up. ST-80 får en kanon anmeldelse her på siden sammen med PHO-700. Her får jeg et ”rigtigt” step-up trafo setup, som jeg før eller siden må prøve kræfter med. Det kunne også være en anden step-op f.eks. fra EAR samt pickupper fra f.eks. Benz eller Dynavector, men det kræver, at jeg sætter mig lidt bedre ind i, hvad der passer sammen. Dette scenarie handler om at få et setup med rigtig step-up og MC-pickup.
Nogen som har erfaringer med high output MC’er? Er det noget, man burde overveje? Kunne det være et alternativ til Ortofon Black?
Bonusinfo: Grundet begrænset plads i lejligheden har jeg desværre ikke mulighed for at placere pladespilleren optimalt. Den er således ikke ophængt på væggen, men står på en gulvreol mellem højttalerne. Det går, men lyden mudrer, jo højere jeg spiller. Jeg frygter lidt, at MC-pickupper er så følsomme, at den ikke-optimale placering vil give mig flere problemer? Hvis det er tilfældet, så er ”det lette” scenarie vejen frem. Det skal dog siges, at vi står over for at flytte i hus i løbet af 2-3 år, og her SKAL pladespilleren op at hænge, og så skal MC prøves. Men Ortofon Black kan måske være en trin på vejen og gøre arbejdet indtil da. På den anden side, så er det MC før eller siden, så hvorfor vente?
Jeg lytter til rock og jazz, men sjældent ved meget høj lydstyrke. Gode forslag til at dæmpe vibrationer i pladespilleren modtages også 
|
| Til top |
|
| |
Struktøren Forum Bruger


Bruger siden: 19 September 2012 Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline Indlæg: 2522
|
| Sendt: 08 August 2016 kl. 19:58 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hvis du ikke kan opsætte pladespilleren optimalt.... Så er det efter min mening spild af penge at købe MC pickupper i den klasse du har øje på...
Angående Ortofon Black, tja, jeg ville nok vælge Bronzen, har hørt dem begge, og her var bronzen mere i min smag, også den person der lyttede
med... Vi afprøvede dem på en Luxman PD 284... Men kan være din Rega er et perfekt match til Black...
Mvh
Birger
|
| Til top |
|
| |
MUNKEBO Forum Bruger


Bruger siden: 27 Oktober 2011 Lokalitet: Odense
Status: Offline Indlæg: 400
|
| Sendt: 08 August 2016 kl. 20:11 | IP-adresse registreret
|
|
|
hejsa
Hvis jeg var dig ville jeg spare pengene og vente med at købe ny PU til du kan få din pladespiller rigtigt hængt op fri af gulvet.
Jeg har selv kun erfaring med MC Low hvor jeg har haft flere forskellige fra 7500 kr. og op, men det er bestemt muligt at købe en rigtig god MC Low til under 10.000 og en af de seneste jeg har købt her i forsommeren er en EMT TSD 15 og f**k den spiller fantastisk.
Hilsen Munkebo
|
| Til top |
|
| |
Boydk Forum Bruger


Bruger siden: 02 Juli 2006 Lokalitet: Århus
Status: Offline Indlæg: 6421
|
| Sendt: 08 August 2016 kl. 20:20 | IP-adresse registreret
|
|
|
TRilgiv mig, hvis jeg husker forkert, men MUNKEBO, havde du ikke også en Sumiko Palo Santos??? Og i så fald..... spiller EMT´eren bedre???
__________________ Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.
|
| Til top |
|
| |
MUNKEBO Forum Bruger


Bruger siden: 27 Oktober 2011 Lokalitet: Odense
Status: Offline Indlæg: 400
|
| Sendt: 08 August 2016 kl. 20:31 | IP-adresse registreret
|
|
|
Boydk skrev:
| TRilgiv mig, hvis jeg husker forkert, men MUNKEBO,havde du ikke også en Sumiko Palo Santos??? Og i så fald.....spiller EMT´eren bedre??? |
|
|
Hej boydk
jo jeg spiller også på min Sumiko Palo Santos, når jeg skriver, som jeg gør er det fordi pris og kvalitet ikke altid følges helt ad, og jeg mener EMT spiller fantastisk til prisen set i forhold til Sumiko og min helt nye Shelter harmony.
EMT bruger jeg mest, når ikke sidder og lytter koncentreret og den spiller faktisk fantastisk.
For øvrigt har jeg fundet et sted hvor de retipper sumiko til en ret lav pris, når det en dag bliver nødvendigt, hvis det skulle have din interesse.
Hilsen Munkebo
|
| Til top |
|
| |
Boydk Forum Bruger


Bruger siden: 02 Juli 2006 Lokalitet: Århus
Status: Offline Indlæg: 6421
|
| Sendt: 08 August 2016 kl. 20:46 | IP-adresse registreret
|
|
|
Lyder fedt, men nu er Pearwood og Palo ikke nær slidt endnu, men vil huske det . Sorry for hijack af tråden, som jo handlede om PU til P9 __________________ Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.
|
| Til top |
|
| |
BLund Udelukket fra forum

Bruger siden: 23 August 2014 Lokalitet: Øerne
Status: Offline Indlæg: 201
|
| Sendt: 08 August 2016 kl. 21:10 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg ville klart holde mig fra 2M Black i en Rega
Den er alt for krævende mht VTA så en spacer er ikke bare en spacer, du skal have en VTA adjuster som kan ramme plet den skarpe nål slibning, derfor er der nok mange som foretrækker Bronze da de ikke har ramt Black optimalt
Faktisk har du i forvejen en særdeles god pickup som absolut ikke er det svage led i dit setup efter min mening, en af de mest rytmiske, fodtappende og engagerende i prisklassen, hvad du søger er måske flere hifi effekter ? perspektiv, rum, tilbagelænet tynd klinisk lyd.
Jeg læner mig mere op ad din riaa og forstærker som svagt led, dine højtalere er populære men måske for pæne og langsomme men det kan vel genoprettes delvis, prøv en Naim forstærker så får du det rigtige tempo og skarpe faste bas noter i musikken.
Den eneste MC jeg ville vælge til en Rega er en Apheta og op af stigen
|
| Til top |
|
| |
Nigro Forum Bruger

Bruger siden: 24 Juni 2009 Lokalitet: København
Status: Offline Indlæg: 118
|
| Sendt: 09 August 2016 kl. 07:54 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg spiller på RP6 med 2M Black og faktisk også den samme Vincent (men med et NOS Mazda rør).
hos forhandleren fik jeg lov at høre exact og 2m black side om side på 2 styks RP6. Ortofonen var en klar vinder. Detaljegrad, dybdeperspektiv,
opløsning på især top og mellemtone. Det er en klar forbedring, men om det kan svare sig at fyre exacten og lægge 4-5 tusinde for blacken er nok et
spørgsmål om temperament.
Men spacer er intet problem i forhold til rega og 2m black. 2mm og så er det fint. Blot skal man enten skifte counterweight eller spille uden låg, hvad
jeg altid gør.
Med hensyn til placering. Har du overvejet en "sandwich" med MDF plader og exempelvis vibrapods? Indtil du kan hænge den op eller få et bedre
rack?
|
| Til top |
|
| |
Bevensee Forum Bruger

Bruger siden: 08 Marts 2007 Lokalitet: Stor-København
Status: Offline Indlæg: 334
|
| Sendt: 09 August 2016 kl. 10:58 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg forstår ikke helt hvorfor pladespillrens placering skulle være afgørende for om det giver mening at skifte til MC. Fordelen ved MC er
primært den lave generatorimpedans, der dels sænker støjgulvet (forudsat at RIAA+stepup er tilstrækkeligt støjsvage), og dels giver et
mere udstrakt og afslappet diskant da man ikke skal "slås" med en elektrisk resonans i det område. Ulemperne ved at have pladespilleren
stående på gulvet er primært i bassen.
I forhold til placering er et gammelt, effektivt og billigt råd at anskaffe en tung plade (sten, træ,...) of lægge den på en halvt oppustet
mountainbikeslange. Det virker utrolig godt. Jeg benyttede samme metode da jeg i gymnasiet producerede skolens første vellykkede
hoogrammer - der krævede mindre end 100 nm bevægelse under den over 1 minut lange eksponering. Så det er vist gotst nok til
pladespillere.
Vedr. step-up, så synes jeg du skal overveje en trafo. Din Vincent fungerer rigtig fint med en trafo foran - Jeg har hørt Giges, og der lyder
fremragende. Lundahl laver en rigtig god step-up trafo, der er til at betale.
Og så vil jeg anbefale dig at kaste et blik på Ortofons Quintet Black. Jeg er fuldt ud tilfreds med min - og ikke så lidt imponeret over hvor
god den er til den pris.
__________________ StrictlyStereo
- Bevensee
|
| Til top |
|
| |
Jens Mortensen Udelukket fra forum


Bruger siden: 10 Januar 2004 Lokalitet: København
Status: Offline Indlæg: 483
|
| Sendt: 10 August 2016 kl. 13:02 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej.
Jeg har på min Rega P5 i flere år kørt med en Benz Micro Ebony H monteret i en RB700-arm, og det var fantastisk. For 2 år siden begyndte den at spore dårligt, hvorfor den blev skiftet ud med en Ortofon Cadenza Bronze (min NLE 22 RIAA kan godt håndtere low output MC'er). Det er også godt, lidt slankere i lyden, men jeg savner Benz Micro'en, som efter alt at dømme bliver min næste pickup.
Med venlig hilsen
Jens
|
| Til top |
|
| |
malte Forum Bruger

Bruger siden: 06 April 2008 Lokalitet: København
Status: Offline Indlæg: 29
|
| Sendt: 10 Oktober 2016 kl. 15:30 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg skylder vist en opdatering her...
Jeg fik fat i en Dynavector 17D3 til ca. halv pris – solgt af første ejer, men aldrig taget i burg. Bestilte herefter en Budgie Cinemag SUT. Skrev frem og tilbage og fik råd af forhandleren. Han anbefalede mig den billigste af de to modeller, da den leverer tilstrækkelig forstærkning til Dynavectorens 0,3mV i output. Det tæller som et plus i min bog, at han anbefalede sin billigste model – at jeg af en eller anden grund slap med 200 kroner i told, det var bare en ekstra glædelig overraskelse.
Nu har jeg endelig haft mulighed for at skifte over til den nye pickup og stepup, og jeg er bestemt ikke skuffet. Til trods for at stepup'en ikke er placeret optimalt, så er fuldstændig stille, faktisk sender det nye setup mindre brum igennem, end da jeg kørte med Exacten. Lyden er klart løftet – mere luft omkring instrumenterne, der fremstår endnu mere naturligt. Lydbilledet er mere præcist, jeg vil ikke sige bredere, men følelsen af at være til stede i rummet, er blevet væsentligt større. Lyden fremstår neutral, og det hele er blevet strammet op, men alligevel med masser af naturlighed. Jeg har kun hørt 5-6 plader, så pickuppen er ikke engang spillet til endnu, og jeg mangler stadigvæk at fyre anlægget helt af (med kone og to børn kan der gå langt imellem at chancen byder sig), men det tegner bare godt.
Jeg holdt mig i øvrigt til Regas anbefaling om at undgå spacer, men 17D3 er også kun 1-2 millimeter højere end Regas egne pickupper. Det var ikke noget problem at installere pickuppen på armen. Jeg oplever heller ikke, at DV'en er mere følsom ift. vibrationer som følge af manglende ophængning af pladespilleren end Exacten. Men jeg ser stadig frem til, at få pladespilleren op at hænge.
Tak for input – omend jeg gik mine egne veje!
|
| Til top |
|
| |
|
|
Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg. Dette emne er lukket.
|
|
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum
|
|
|
|
|
|
|
|
Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|