| Sendt: 08 December 2021 kl. 18:05 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Torben. Du har helt ret i, at Project´en er mere fleksibel end Pho 700. Men det store spørgsmål er jo, om du har brug for denne fleksibilitet.
1: Variabel indgangsimpedans på mc. Her er jeg ikke enig med Mikkel, jeg mener at det er vigtigt ved brug af mc pickupper. Men din Grado er jo IKKE en mc, så i dit tilfælde er det uden betydning.
2: Variabel gain. Grado Platinum 3 laves med både lavt og højt output. Eller det vil sige, højt er bare det som de fleste kalder normalt output. Så vidt jeg kan se, er den kun den normale udgave som forhandles her i landet, og selv hvis der skulle være en valgmulighed, så er jeg sikker på at forhandleren har solgt dig en normal udgave, hvis du har sagt, at du har en Pho 700. HVIS du har en low output udgave (Hvilket jeg tvivler stærkt på), så kunne Projects større fleksibilitet på gain være en god ting, men hvis du har en normal udgave, så er det helt uden relevans.
3: Variabel kapacitiv belastning. En del mm pickupper er følsomme for kapacitiv belastning, og hvis det er tilfældet, så er det naturligvis en god ting at have en omskifter for dette. Man vil dog kunne spare en omskifter og dermed få bedre lyd, hvis man lodder en kondensator i phonostikket. Men Grado skriver på deres hjemmeside, at Platinum 3 IKKE er følsom for kapacitiv belastning, så ikke relevant i dette tilfælde.
Så Project er altså mere fleksibel på tre punkter, hvoraf de to (1 og 3) med sikkerhed er uden relevans for dig, og hvor den sidste (Punkt 2), med meget stor sandsynlighed også er uden relevans i dit tilfælde.
Tilbage er der så bare at konstatere, at Project´en koster ca. 60% af hvad Pho kostede da den var på markedet. Min umiddelbare tanke i den forbindelse er, at det ikke just tyder på at Project skulle være bedre. Det ser da også umiddelbart også ud til, at Pho har en betydeligt mere seriøs strømforsyning, hvilket bestemt ikke er uden betydning for lyden.
Så Mikkel har ret, når han siger at du skal beholde din Pho 700. Hvis det var mit anlæg, ville jeg meget hellere bruge penge på en bedre pu.
Mvh. Lars.
|