Jeg har de sidste 8-10 år benyttet en McIntosh MX-110 Tuner/preamp fra 1967 som grudstenen i mit setup, den spiller fremragende, dog har jeg ikke været så vild med lyden fra riaa'en, om det skyldes riaa'ens simple opbygning med kun et ECC 83 til hver kanal, så riaa kompentationen udføres aktiv, "via modkoblingen" kan jeg ikke sige. Simuleret ser riaa-kurven flot ud.

Lyden har altid været til den lyse/skarpe side. Jeg har prøvet, omkring 5 forskellige andre typer ECC83, samt et par 7025 rør, men jeg er med det samme vendt tilbage til de orginale Telefunken rør som har siddet i den fra ny, de måler stadigvæk som da de forlod fabrikken.
Jeg læste for over et år siden på hifi-musik Mr.Antisilver's meget fine anmeldelse af 6 stk. forskellige typer ECC83 rør, alle nyproduceret, jeg sværger til NOS rør, nå tilbage. Jeg har så gennem det sidste år tit tænkt på at prøve Tung-sol røret, da det i følge Mr.Antisilver var til den mørke side, ja enda lidt sløv, så måtte det jo passe super godt til McIntosh'en.
At jeg ikke har prøvet dem før skyldes, at jeg havde prøvet en del rør, så jeg tænkte det atter ville være spild af penge. Så for en måned siden tog jeg mig sammen og bestilte jeg 2 stk. hos Pyndt.
Det er sgu de bedste 360 kr. jeg nogen sinde har spenderet på mit setup, riaa'en lyder nu så godt at, jeg er igang med at lytte alle mine plader igennem, glemt er CD'en kun det sorte guld betyder noget.
Dette indlæg kan måske hjælpe andre på vej, til at få fuldt udbytte af deres rør-riaa, såfremt lyden er til den lyse side.
Mvh
Torben
Ps: måske indlæget burde være under Analog