Jeg sidder her idag og funderer over en af livets store spørgsmål.
 
Hvorfor vil mere have mere???
Og hvornår er det godt???

Med mere mener jeg større vildere anlæg. Dyrere (læs bedre) pladespiller, cd afspiller, kabler.

Og med godt tænker jeg på hvad er minimums standarden for lyd. Jeg udelader maksimum. Da man altid kan poste penge i nye udviklinger af diverse produkter.

Jeg er selv overordnet vinyl samler/lytter. Og jeg har opnået god knitrefri (alt afhængig af pladens stand og renhed) lyd. Jeg har dynamik i og har en god dybde fornemmelse i musikken. Jazz er feks. uhyggelig nærværende. Og meget realistisk. Har hængt meget på hedengangne Dr. Jazz i rønne. Så jeg har en god fornemmelse for hvordan jazz/blues skal lyde.
Rock musik har den fylde og bredde som det skal have. Musikken mudrer ikke.
Klassisk er et rent sansebombardement. Og jeg oplever med vinylen at jeg kommer tættere på optagelsen end jeg har oplevet med CD/MC.

Jeg er den eneste i min bekendtskabs kreds der har den her interesse. Og mine venner forbinder en plade med noget hyggeligt der skal knitre og lyde lidt slidt. Så der er lidt undren over at jeg går op i vinylen og vedligeholdelsen af den som jeg gør. Er meget øm om mine plader.

Så hvordan er jeres holdning til god vinyl lyd. Smag af musik er individuel og kvalitet af udstyr er bestemt af henholdsvis tegne bog og prioritering af privat økonomi. Så det er ikke det som der skal afgøre fortællingen.