Panserbasse skrev:
Er der nogen herinde, der har erfaring med denne Riaa?Jeg vil denne gang her ofre lidt mere på en god og vellydende
riaa. Har før haft en NAD riaa, og det er da godt nok noget af det værste skrammel! Strømforsyningen er også futtet af, så nu skal der nye boller
på suppen!:) Jeg var inde ved Audio Consult her forleden, og så denne Audio Note m2 riaa med rør. Den er dælme peberet, men er den pengene
værd?
|
|
|
Hejsa
Kender ikke M2 phono-trinnet som sådan. Normalt bruger AN et kaskode-trin som første trin, derefter et buffer-trin, som er anderledes. Den
gamle Kondo M7 phono-del bestod således af et kaskode-trin baseret på en 6072, derefter et buffer-trin, AN UK lavede senere et preamp-kit, der
var meget tæt på denne konstruktion. Meget vellydende trin, som foruden højt gain også har lav Miller-effekt, hvilket er en fordel, når man skal
bruge den sammen med en step-up traffo. Jeg erindrer at AN UK M1 består af en anodefølger baseret på en ecc83, derefter et buffer-trin. Hvis
den M2 du har set er den samme, som det diagram jeg har set på nettet, så er der tale om et srpp-trin. Hvis så, er der mange konstruktioner,
som også ser sådan ud, vist nok også de nyeste Kondo phono-trin. Jeg har ingen erfaring med srpp-trin som indgang til et phono-trin, kun i
effektforstærkere. Anyway, jeg ville da bare låne den med hjem, det kan jo være, at det vil give dig en bedre ide and mine ord. M3 og
modellerne op benytter i øvrigt et kaskode-trin med negativ forspænding på det øverste rør (modsat Kondo). Som sådan har jeg kun gode
erfaringer med AN's phonodele, de er blandt de bedste på markedet, hvis du skal bruge en line, så anbefaler jeg en konstruktion baseret på en
udgangstraffo.
vh