| Sendt: 14 August 2012 kl. 23:05 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej forum
Jeg har købt en ny pickup (Audio Technica AT440MLa) til at erstatte den, der fulgte med den Technics SL-1210 MK2, som jeg købte brugt for nogle måneder siden.
Jeg prøver nu at installere den nye pickup, men det er første gang jeg prøver det, og det er ikke det nemmeste, der er sket for mig her i livet, så jeg håber, at I kan hjælpe mig lidt.
Indtil videre har jeg fjernet den gamle pickup fra mit Technics headshell. Så har jeg koblet ledningerne mellem headshell og pickup sammen. Nu skal jeg have sat pickuppen fast på headshellet:
Jeg har beholdt vægten der lå mellem den gamle pickup og headshellet, så har jeg taget skruerne ovenfra headshellet og ned igennem og sat dem fast på de to møtrikker. Der var både kantede og runde møtrikker, jeg tog bare de runde. Mellem skruer og headshell har jeg sat en lille plastikskive. ER DETTE OK?
Hvis ja, så er dette mit første problem: På det Technics headshell jeg har, er der ikke bare runde huller til skruerne, nej der er en lille "bane" så pickuppen både kan fæstnes langt fremme, i midten eller helt tilbage på headshellet. Den gamle pickup sad i midten, men hvordan kan man vide hvor langt fremme/ tilbage den skal sidde?
Det er mit første stop, jeg vil nok komme med flere spørgsmål. Tusind tak for hjælpen
|