Jeg har undret mig over, man ofte høre en Mostet forstærker som værende lidt blød i bassen med minde kontrol en Bipolar effekt trin. Jeg tænker forstærkerens udgangsimpedanse ikke burde være afgørende, da højttaler ledning og delefilter er klart den største modstand i de fleste systemer.

Hvad er det så der gør lydforskellen?

Og hvorfor skulle forstærkere med flere udgangstransistore have mere kontrol hvis teorien om at det er højttaler + ledning der har den afgørende største impedanse?

"Tuff questions, but here goes":

Det følgende er skrevet med den viden, jeg har om sagerne:

Det *er* forstærkerens udgangsimpedans, der er afgørende. Det skyldes, at MOSFETer har en indbygget modstand, hvis værdi man ikke kan komme under. Værdien kan variere meget alt efter type. De typer, man bruger til audio, er ikke særlige strømstærke heller. GamuT bruger helt specielle MOSFETer, så dem ser vi lige bort fra her, da de ikke er lige til at købe. Et eksempel er 2sj162. Der må max. løbe 7 ampere. Det lyder umiddelbart rigeligt, men da musik er transienter, og højttalere er komplekse belastninger, kommer MOSFETerne på overarbejde og kan altså begrænse den strøm, der egentlig er behov for.

Kan du uddybe teorien om den "afgørende største impedans", eller komme med henvisninger til den? For jeg kender den ikke.

__________________
MVH, Bo

Hørt på P3: "Kan du ikke forstå konsekvensen af at trykke enter?"