Il Cascetto

Det siges at enhver højttaler er
et kompromis. Herunder beskrives en højttaler, med følgende
karakteristika (efterfølgende er mine egne subjektive
betragtninger, og ikke udtryk for nogen absolutte sandheder. Tag det
du kan bruge, og skip over resten. Spam frabedes, tak
). Nuvel,
tilbage til højttaleren, som jeg vil betegne som:
- dynamisk og impulsvillig som
bare pokker,
- med høj følsomhed
(93 dB)
- med en utrolig punktformighed
- en transparent og detaljeret
gengiver
- og sidst men ikke mindst er den
engagerende.
Ulemper:
- Kræver subbas (fuld niveau
ned til 120 Hz, hvorefter afrulning)
- Hurtig start og stop af impulser
medfører ”slanke” instrumenter/gengivelse, som jeg ikke
finder fuldt naturtro (men stadigvæk opvejes det absolut af
den engagerende gengivelse, über alles.
Baggrund
Jeg har gennem længere tid syslet
med fuldtoneenheder. De kan noget ekstraordinært med stemmer
(hvis anvendt rigtigt), idet man undgår delefilter i det
område, hvor stemmer befinder sig. Fraværet af delefilter
er desuden ofte med til at give ”hul igennem” i uhørt
grad.
Jeg drømte oprindeligt om at
lave en reol-HT med niveau 60-20.000 Hz med Fostex fe127e. Ved en
fejl fik jeg købt fe126e i første omgang. Jeg lyttede i
laang tid på begge enheder – fe127'eren kan godt gå ned
til 60 Hz, og instrumenter og stemmer har den rigtige fylde, hurra.
Problemet er bare at jeg ikke syntes de var engagerende. Det var kort
sagt lidt kedelige.
Omvendt, så var fe126'erne
vanvittigt engagerende, selvom blodet nærmest fossede ud af
ørerne ved visse frekvenser
. Kort fortalt, så er der et
peak ved 6,5 kHz som kræver et notch filter. Desuden kan de
ikke gå lige så langt ned som fe127'erne, selvom de har
samme Fs (70 Hz).
Ide
Jeg vil se om jeg ikke kunne lave et
”full-range” højttalersystem uden brug af delefilter, og
uden at der skulle være tale om et hornsystem. Fe126'eren skal
anvendes som satellit. Seas CA21REX skal anvendes i et 4. ordens
båndpass-kabinet til frekvensområdet op til 110 Hz.
Seas'erne har samme følsomhed som fostex'erne (93 dB), så
alt skulle være vel. Systemet bliver dog ikke uden passive
komponenter, idet et notch-filter kobles på fostex'erne (Sorry,
men nødvendigt
)
Herunder koncentrerer jeg mig om
satellit-højttalerne (kasketterne). Der er yderligere en grund
til at jeg kalder dem for kasketter, men det fremgår senere
hen, så hæng på
.
Kogebog
Kabinetterne laves på 4 liter.
Heraf kan fratrækkes ½ liter til enhed + basrefleksport.
Jeg har prøvet at lave kabinetterne af 16 mm sort MDF, samt af
15 mm finer. Sidstnævnte giver mere dynamik og levende
gengivelse – hvilket jeg klart vil anbefale.
Dæmpningen består af
(bagerst i kabinettet) et stykke massagemadras fra Jysk (skumgummi
med store dupper) på 12 x 18 cm. Foran et stykke fåreuld
(fra Frequence) på samme mål.
Kablingen er sølvkabler, 1,5 mm
diameter, 4 corer.
Notchfilter: 2,7 Ohm, 0,12 mH og 4,7
uF, alt fra Frequence (spole afviklet af Frequence). Alle komponenter
sættes i parallel før + på højttalerenheden.
Port: Ø 5 cm, længde 6,8
cm.
Og- hul igennem. Det sjove var, at
selvom det lød mere livligt i finer-versionen (versus MDF
versionen), så lød det samtidigt mere rodet. Jeg blev da
opmærksom på 1000-faktoren: ”Nogen” mener at et
højttalerkabinet mindst skal veje 1000 gange så meget
som det bevægelige membranareal. Aha.
MDF-kabinettet vejer 2,8 kg/stk,
Finer'en vejer 1,6 kg stykket. Membranen 2,9 gram. Min teori går på at ikke
bare højttalerenheden bevæger sig, men resten af
højttaleren ligeså. Et par vægtskiver fra en
udtjent håndvægt gav klar forbedring.
Og således blev et par sorte
blyposer (3 kg/stk) indkøbt, og lagt ovenpå højttalerne
– heraf "kasketten".
Under højttalerne sidder der
sorbothan-fødder.
Og slut-spørgsmålet:
Hvorfor har jeg dog ikke bare købt et par Klipsch? Jeg HAR
hørt Klipsch, men endnu ikke et par, som en forhandler har
påstået er tilspillet. De skal efter sigende have mindst
100 timers bank, dem jeg har hørt har givet mig fornemmelsen
af at få trukket rustent pigtråd gennem ørerne
.
Ovenstående er klart bedre (trods den manglende bas, som forhåbentligt
bliver beskrevet i bånd-pas delen af dette projekt – ingen
tidsgrænse sat for dette, nu skal der høres musik
)
PS: Fostex'erne skal også have cirka 50 timers bank, før de er værd at lytte på.
Træ-udskæring til 2
højttalere i 15 mm finér
8 plader, 15 x 26 cm
4 plader, 15 x 12 cm.
Ydermål (H x B x D) = 26 x 15 x
18 cm.
Priser (2 højttalere)
FE126e-enheder 750 kr
Kabinet, udskåret 50 kr
Delefilter + kabling 100 kr
Terminaler, dæmpning 100 kr
Refleksporte 100 kr
Blyposer 400 kr
Dæmpefødder 50 kr
i alt ca. 1550 kr.
