Er der nogen, som kan hjælpe mig med lidt udredning omkring en masse emner, som forvirrer mig en anelse?

1. Har læst en masse om diamagnetiske materialer - med stor interesse. Forstår jeg det rigtigt, at disse materialer skaber et magnetisk modfelt, som ophæver det omgivende felt, og at det forsvinder med det samme igen, når det omgivende felt ophæves?

Dette bevirker vel, at et signal i en leder ikke bliver berørt af et "hængende" magnetisk felt i nærheden (som jo skaber en elektrisk strøm i lederen og giver bias). Ikke?

2. Hvis man nu eksempelvis opbyggede sin forstærker i træ og forede den med bly eller kobber, skulle man dernæst koble alt kobberet til stel? Og hvorfor/hvorfor ikke? Skærmede kabler kobler man jo til stel.

3. Så er der det med stelpunklter. Stjernestel er i manges hoveder det eneste, der rigtigt dur. Altså 1 og kun 1 stelpunkt. Hvorfor det? 

4. Snoede ledninger, hvorfor? Og giver det kun mening at sno, når der løber høje strømme eller spændinger?

Håber i kan vejlede en kompromisløs, men teknisk set mindrebemidlet musiktosse mod lyset!

 

 

En klump metal vil jo virke modtagende på magnetisk/ elektronisk udstråling så bare et kabel uden afskærmning kan virke som antenne og opfange elektroniske impulsstøj. 

Snoede ledninger kan være okey da det virker som ultralydsfilter men er kablet for langt virker det generende da den mere eller mindre fjerne lyde vi vil have diskanten til at spille....

Rent teknisk med beviser har jeg ikke men vil tro at jo større spole vil det kræve ligeså større strøm for at bevare en given spænding.....en lille højttaler med 5" bas/ mellemtone samt 1" diskant men med et stort delefilter kræver høj strøm, altså jo stejlere filter des mere effekt kræves der.....

__________________
Spændingsfilm, hvor mange volt er de på??

Tak for din forklaring, selvom jeg nu mere tænkte på forstærkere. Er der nogen, som kan forklare det med stjernestel og om afskærmning bør kobles til stellet?