Jeg har til en subwoofer computer simuleret en impedanskorrektion.

Denne går ind og korigere for Le. (siningspole impedans med et RC led (modstand & kondensator) samt den går ind ved blandtandet 33 Hz. og tager sig af system resonans for det lukkede system og samtidig enhedens Fs.)

Praktisk realiseres det ved et LCR led hvor der efter modstanden er to "grene" til minus, efter modstanden.

Der anvendes her en 5,6 ohm. modstand og så "gren" 1. = en 100 uF. kondensator, og så "gren" 2. = en 1600 uF. kondensator og en 11,5 uF. spole.

Målinger viser at det fungere fint, og at der nu er en impadans som følge af modstanden og spole modstanden, fra 16 Hz. til 100 Hz. på mellem 8 og 7,7 ohm. og fra 200 Hz. og opefter mellem 7,5 og 7,2 ohm.  (mellem 100 og 200 Hz. ligger impadansen på 6,9 ohm.)

Peaket fra enhedens Fs samt systemresonansen alt med et center omkring 30Hz. og et pesk på 38 Hz. samt den ret kraftige svingspole impedans stigning over 200 Hz. er nu helt jævn og fin .

Den elektriske fase der ellers før tog sig nogle gevendige drejninger er nu også lige og jævn og følger impedansens fine liniære opførsel. (noget der alt andet lige gør livet betragtelig nemmere for en amp.)

Det fungere altså efter beregningen / simulationen og kan også høres i form af en hurtigere, renere og endnu mere neuanceret bas gengivelse.

MEN! 1600 uF. er en så stor værdi at man ikke kan få nogen kondensator med så høj værdi, og enten må anvende en masse parallel koblede mindre kondensatore eller et par støre elektrolytter, sat sammen på en særlig måde.

Jeg har i mit eget system realiseret dette ved at sammensætte 15 stk. 300uF. og en 100uF. bipolar kondensator for de 1600uF.

Dette er dog en relativ dyr og plads krævende løsning.

Hvad der fik mig til at tænke på.

Hvad vil der ske hvis man undlod kondensatoren på 1600 uF. der "kun" har til opgave at "sætte signalet fri" ogen ned efter under 16 Hz. ??

Og lader korrektionen her fungere som et RL. led,  på samme måde som man opefter for Le. ikke anvender en spole til at "stoppe" korektionens virkning opefter (altså med andre ord lader korrektionen virke "uendeligt" opefter med kun et RC. led) her blodt ned efter "uendeligt"??

Vil der være noget til hinder for at lade korrektionen "køre2 fra de 100 Hz. og helt ned til 0 Hz. istedet for at stoppe den ved 16 Hz.??

Hvad sker der omkring og efter de 16 Hz. ?

LCR. ledet bruger jo spolen og kendensatoren til at "ramme" et specefikt område begrænset af disse to komponenter i hver ende oppe og nede, og lader modstanden "trække" impedansen ned her, værdien af de to komponenter afgøre hvor snævert eller bredt der skal korigeres.

RC. ledet går blot ind over en given frekvens afgjort af kondensatoren og jævner ud opefter.

Så kan man ikke bare med en spole gå ind og på samme måde "blot" jævne ud nedefter??

Og herved spare både penge og plads på den ret store kondensatore værdi?

Er den der ikke "bare" fordi at sådan laver man blot et normet korrektions kredsløb, og at ofte højre oppe eller i mid. området eller på en diskant mm. så er det nødvendigt at korigere indenfor et bestemt frekvens afsnit, men at helt her nede ved 16 Hz. kan det praktisk taget været ligemeget?

Nogen der har et kvalificeret bud på dette og hvad der sker og om det er muligt og eller tilrådligt?

Kunne godt tænke mig et bud på HVAD der PRECIST vil ske?

Systemet har et impedans peak ved 33 Hz. på 38 ohm. puklen starter ved 18Hz. og slutter ved 95 Hz.  enheden har et Fs. ved 21 Hz. og et RE på 5,6 ohm. (nomonel impadens 6 ohm, ligger i området 100 Hz. til 200 Hz.  naturligt lavest med omkring 6 ohm.)

mvh.