| Sendt: 31 Januar 2007 kl. 21:28 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej,
Jeg er igang med en ombygning af mit hus. I stuen vil vi lukke en dør, for at gøre rummet bedre møblerbart. Der hvor døren er nu, vil være ca. midt i mellem højttalerne og der hvor fjernsynet kommer til at hænge. Så var det jeg fik en ide! En ide som jeg gerne vil have nogle kommentarer til.
Kunne det være en god ide at benytte hullet til en "usynlig" subwoofer? Selv med kraftige plader og kraftig indvendig afstivning, kan der skabes et kabinet på ca. 130-140 liter.
Den primære anvendelse bliver til Hifi. Jeg spiller pt. på højttalere konstrueret omkring 2 stk SS 15W + ringradiator (den billige fra Vifa) i hver side.
Sub mæssigt taler vi altså om høj lydkvalitet! Ikke bare en snurrerundt bulderkasse.
Giver projektet mening? Får jeg problemer med støj (bas) i det tilstødende rum. Og hvordan kan dette problem minimeres? Skal jeg satse på basrefleks, lukket eller en transmissionline. Sidstnævnte kunne være fristende idet kanalen kunne blive lang! Tilgengæld er den ikke nem at lege med (modificere på) når først for og bagside er tapetseret med savsmuldstapet!
Lad mig høre nogle kommentarer, så jeg kan komme videre med planerne?
|