Tilbage til HIFI4ALL.DK 8. juni 2026 | 05:13   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
DIY/Selvbyg
 HIFI4ALL Forum : DIY/Selvbyg
Emne Emne: Dobbelt basenhed, dobbelt volumen? (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Gobbel600
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 07 Juli 2008
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 40
Sendt: 15 November 2010 kl. 18:20 | IP-adresse registreret  

Hej,

Subwoofer basis spørgsmål. Ved kabinetberegnings programmer kommer der altid dobbelt volumen ved brug af to identiske
enheder i samme kabinet. Er det så simpelt og gælder det samme for basrefleks portene?

Konkret er det fordi jeg har 2 Peerless 831857 12" enheder liggende fra et par QLN 612'ere som jeg ikke kan få solgt. Der er
en del diskussion både herinde og andre steder omkring enheden og dens behov for store kabinetter. enheden er imidlertid
også benyttet i QLN's 612 hvor den har et yderst begrænset basreflekskabinet på lige knap 40 liter og en basport. Hvis jeg
nu vil lave EN subwoofer ud af de to enheder er det så så simpelt som at lave et 80 liter kabinet og 2 basporte som på QLN
612'eren?

Jeg har ingen mulighed for så store kabinetter som er nævnt andre steder (op mod 150 liter for EN enhed!). Kan jeg lave et
mindre lukket kabinet og så frekvens korrigere mig ud af det? Jeg spiller ikke højt men elsker det dybt.

Vh Andreas
Til top Vis Gobbel600's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Gobbel600 Besøg Gobbel600's Websted
 
Gobbel600
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 07 Juli 2008
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 40
Sendt: 15 November 2010 kl. 18:25 | IP-adresse registreret  

Iøvrigt så står der som data på QLN 612'erne at de går ned til 28 Hz uden øvrige detaljer. Jeg har prøvet at søge på mere
detaljerede data uden held. Men rent lytte mæssigt går mine QLN 606 dybere end 612'erne.
Til top Vis Gobbel600's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Gobbel600 Besøg Gobbel600's Websted
 
USXX
Lukket konto
Lukket konto

Lukket efter eget ønske!

Bruger siden: 31 Marts 2003
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 666
Sendt: 15 November 2010 kl. 18:32 | IP-adresse registreret  

Ja, to ens enheder medfører dobbelt volumen. Når to ens enheder kobles sammen (parallelt eller serielt), får den ækvivalente enhed dobbelt Vas - men uændret Qts og uændret Fs. Uden at kende teorien kan man nærmest intuitivt forestille sig, at der skal det dobbelte volumen til for at få den samme afstemning.

Din port-frekvens skal imidlertid være den samme som ved én enhed, men når enhederne sidder i et fælles kammer (der er dobbelt så stort), bliver porten betydeligt kortere (for samme port-diameter) for samme port-frekvens. Dog har du nu brug for et større port-areal (for at undgå portstøj), da du har det dobbelte membran-areal til at flytte luft gennem porten. Det gør igen porten (lidt) længere - men i sidste ende som regel alligevel kortere end før.

 

Til top Vis USXX's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af USXX
 
Gobbel600
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 07 Juli 2008
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 40
Sendt: 15 November 2010 kl. 18:45 | IP-adresse registreret  

Jeg er ikke sikker på jeg har fanget det med porten. I det konkrete eksempel med 612'eren er der som skrevet 40 liter netto
og en port på ca. 10 x 26 cm. Skal teorien passe så vil det sige et kabinet på 80 liter med begge enheder, men basporten skal
så være?? Hvordan regner jeg det ud? Jeg gætter at tunings frekvensen er omkring de 28. Kan en basport tunes lavere end det
i et givent kabinet? Det sænker så sikkert det mulige lydniveau?
Til top Vis Gobbel600's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Gobbel600 Besøg Gobbel600's Websted
 
USXX
Lukket konto
Lukket konto

Lukket efter eget ønske!

Bruger siden: 31 Marts 2003
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 666
Sendt: 15 November 2010 kl. 19:02 | IP-adresse registreret  

Her er udtrykket til beregning af portlængde (for Helmholtz-resonatoren):

Lp = c^2/(4*pi) * Rp^2/(Vk*Fp^2) - k*Rp

Lp : Den fysiske portlængde [m]

c : Lydens hastighed (ved stuetemperatur) : 343,5 m/s

pi : Et kendt tal (noget med cirkler.....)

Rp : Port-radius [m]

Vk : Effektivt akustisk kabinetvolumen [m^3]

Fp : Port-frekvens [Hz]

k : Ende-korrektionsfaktor (dimensionsløs) - ligger i området 1.46 - 1.7 (afhængigt af forhold jeg ikke orker at uddybe her).

Udtrykkets første del (dvs. uden endekorrektionsleddet) er således portens akustiske længde, men det er den fysiske længde, du skal interessere dig for.

Et eksempel:

Vi ønsker en tuningsfrekvens på 30 Hz i et volumen på 50 liter. Vi har valgt en port-diameter på 60 mm. Beregningen (med en endekorrektionsfaktor på 1,5) giver en fysisk portlængde på ca. 14,3 cm.

 

 

Til top Vis USXX's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af USXX
 
USXX
Lukket konto
Lukket konto

Lukket efter eget ønske!

Bruger siden: 31 Marts 2003
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 666
Sendt: 15 November 2010 kl. 19:28 | IP-adresse registreret  

Jeg kan lige uddybe det med effektivt akustisk volumen (selv om det fremgår af en tidligere tråd herinde - findes ved søgning).

Man haver et luft-volumen i en fx rektangulær kasse. Herfra trækker man afstivning, port-volumen m.v. (ja, luften i porten tæller ikke med i kabinetvolumen). Så har man det effektive volumen. Det er imidlertid ikke det volumen, enhed og port ser, idet der (forhåbentlig) er dæmpemateriale i kabinettet. Dæmpematerialet er (forhåbentlig - igen) det, man kalder en strømnings-absorbent (også kaldt en porøs absorbent). Da lydens hastighed i dæmpematerialet er lavere end i luft, bevirker dette en forøgelse af det akustiske volumen. Lad mig i den anledning gøre opmærksom på, at det meste skumgummi ikke er at betragte som en porøs absorbent - det fortrænger derimod volumen (skam over den, der bruger det i en højttaler!). Lydens hastighed i dæmpematerialet kan beregnes, hvis man kender densiteten af det ukomprimerede dæmpemateriale (og sådan skal det forblive i kabinettet!)

Du kan typisk regne med en volumenforøgelse på 15-20% i det volumen, der optages af dæmpematerialet.

Et eksempel (vi regner med 18%):

Vi fylder et 50 liter (effektivt) luftvolumen 40% op med porøst dæmpemateriale. Vi får da et effektivt akustisk volumen på:

Veff,aku = 0,4*50*1,18 + (1-0,4)*50 = 53,6 liter

Til top Vis USXX's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af USXX
 
mollecon
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 05 December 2003
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 4790
Sendt: 15 November 2010 kl. 21:49 | IP-adresse registreret  

Til Gobbel600s oprindelige indlæg, er svaret stort set ja . To enheder er lig dobbelt volumen, lukket, refleks, BP, sådan er det. Og ja, til refleks kan du anvende to porte, hver med samme areal & længde, som kræves til én port i en boks til én enhed.

En lukket boks med EQ'ing er en god ide, så længe forstærker & enheder kan klare det. Lukkede bokse kan lyde bedre, og er lettere at EQ'e end refleksbokse. Stiller du ikke krav om store lydtryk, er den løsning ret oplagt.
Til top Vis mollecon's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af mollecon
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes