Jeg har 2 trafoer som er købt på ebay for laang tid siden. Er lidt i tvivl om hvad de kan levere af strøm. Ved de kan klare ca 310-0-310v.

Er der en nem måde at teste dem på??

Står der ikke andet på dem end 310-0-310v ?

Nej, det stod i auktionen men har glemt det

Så tror jeg ikke jeg kan hjælpe så meget.

Du kan selvfølgelig tilslutte dem en relevant spændingskilde og måle sekundærspændingerne, men det giver dig ikke et VA tal.

ADVARSEL: Du skal ikke læse videre hvis du ikke er vant til at arbejde med høje spændinger (og høje spændinger med punch i handskerne!). JEG er ikke ansvarlig for hvad du gør!

En ubelastet trafo vil altid give en højere spænding end det den er dimensioneret til. Derfor kan du - som nævnt - ikke bruge det til noget. Men spændngen falder med belastningen, og hvis alt ellers er gjort ordentligt, vil den normerede spænding (i dit tilfælde 2*310 V AC) være den spænding trafoen holder ved den belastning, den er beregnet til. Derfor kan du få et bud på, hvor meget trafoen kan levere således: Hvis den er normeret til 2*310 V er det ca. spændingen ved fuld last. Derfor kan du belaste den med nogle (effekt!!!) modstande indtil spændingen er ca. 2*310 Volt. Men pas på: 310 (620V) er farligt, og hvis du trækker f.eks. 100mA over 620V (ca. 6200 Ohm) giver den en effekt på 62W - men det behøver kun være i så kort tid det tager at måle spændingen. Modstanden må du lave af parallel og seriekobling af effektmodstande. Og selv en 20 W kan godt holde til 62 W i et kort sekund, men det bliver lynhurtigt rigtig varmt. Men start med f.eks. 10mA (62 kOhm) (6,2W) og gå opad i strøm.

Istedet for at belaste den med en modstand kan du naturligvis belaste den med alt muligt andet, princippet er det samme.

Det her er naturligvis en brutal måde at gøre det, men det er jo ikke så langt fra virkeligheden alligevel. (Bortset fra at du med en modstand i belaster med skæve fasevinkler!)

Igen: Husk advarslen overfor. Du risikerer at blive stegt.

vh

Hans Jørgen

Jeg har lige gravet lidt i en gammel lærebog jeg har. Den hedder Radioteknikkens elektriske  grundbegreber og er fra 1961. (Skrevet af Kurt Leucht).

I den står der følgende: Som rettesnor gælder for nettransformatorer til 220V, at der må gå en strøm på 1mA, for hver watt, der skal overføres (tomgang). En transformator for 60W, vil derfor have en tomgangsstrøm i primærviklingen på 60mA.

Nu er det jo en gammel bog fra 1961, som omtaler f.eks. nettrafoer til rørforstærkere - så om man kan bruge denne regel til "nyere" typer af trafoer - er jeg ikke sikker på.
Men jeg har da lige prøvet at måle på en 15V 60VA nettrafo jeg havde liggende, og der målte jeg 62mA AC tomgangsstrøm. Så helt galt er det nok ikke. Men jeg kan altså ikke garantere for, at det gælder alle trafoer.
Men hvis dette passer, burde du kunne måle tomgangsstrømmen, hvorefter du kan regne strømmen ud, som trafoen er normeret til max at afgive.

 

Canielsen.. Tak for det. Det gir i hvertfald en pejling af hvor den ligger henne af uden jeg skal igang med en masse modstande

Ja det var nogle temmeligt kompetente herrer .   

Tak til Canielsen - jeg kendte ikke denne tommelfingerregel, så den måtte da lige testes:

trafo 1:
300v/15mA + 6,3/1,3A = 12,7 VA  tomgang: ca. 14 mA - det er ret tæt på.

Trafo2
30v/1,2A = 36VA - tomgang 50 mA - men jeg ville afvise, at der er jern og kobber nok i den til at klare 50 VA!

trafo3:
5VA printtrafo - tomgang 12,6 mA - og den klarer med garanti ikke 12,6VA ret længe

trafo 4
310V/0,2A, 50V/80mA, 6,3/5,4 = 100VA - tomgang 50 mA

Trafo5
12,6v primær, 310V/0,15 sekundær - tomgang 880mA!

Det ser ud som tommelfingerreglen givet et nogenlunde bud ved ældre rørforstærker trafos - ellers er det lidt så-som-så.

vh

Hans Jørgen

Hans Mortensen skrev: Tak til Canielsen - jeg kendte ikke denne tommelfingerregel, så den måtte da lige testes: trafo 1: 300v/15mA + 6,3/1,3A = 12,7 VA  tomgang: ca. 14 mA - det er ret tæt på. Trafo2 30v/1,2A = 36VA - tomgang 50 mA - men jeg ville afvise, at der er jern og kobber nok i den til at klare 50 VA! trafo3: 5VA printtrafo - tomgang 12,6 mA - og den klarer med garanti ikke 12,6VA ret længe trafo 4 310V/0,2A, 50V/80mA, 6,3/5,4 = 100VA - tomgang 50 mA Trafo5 12,6v primær, 310V/0,15 sekundær - tomgang 880mA! Det ser ud som tommelfingerreglen givet et nogenlunde bud ved ældre rørforstærker trafos - ellers er det lidt så-som-så. vh Hans Jørgen

Interessante målinger, som understøtter min mistanke om - som jeg har nævnt, at det ikke passer på alle trafoer.

Med hensyn til din måling på trafo 5:
Til denne trafo kan du jo altså ikke bruge tommelfingerreglen, da der jo ikke, som nævnt i bogen - er tale om en 220V trafo nettrafo !. Det er tydeligt nævnt i bogen, at det er 220V nettrafoer som det handler om (hvilket jeg også har skrevet i uddraget fra bogen)

Jeg har lavet et par målinger på nogle andre net trafoer, da jeg selv syntes at det her lyder interesant, og pirrede min nysgerrighed. Da vores forsyningsspæning i Danmark  jo varierer op til +/- 10%, er alle målinger foretaget med den primær spænding som trafoen er beregnet til, da en anden spænding, selvfølgelig har indflydelse på den målte strøm. Derfor har jeg reguleret forsyngsspændingen med en variotrafo - før måling, så evt variationer i netspændingen ikke har indflydelse på målingen.

1: 230V / 12V 12VA - tomgangsstrøm 15mA  - E kerne
2: 230V /  24V 50VA - tomgangsstrøm - 46 mA - ringkerne
3: 230V / 9V 5VA - tomgangsstrøm - 6 mA - printtrafo
4: 2x110V /350V 30W - tomgangsstrøm - 35mA - E kerne (Gammel rør trafo - primær på 2X110V seriekoblet til 220V - ved måling)
5: 230V 12V 12VA - tomgangsstrøm 21mA. C kerne
6: 230V 24V 30VA  - tomgangsstrøm 40mA C kerne
7: 230V 6V 5VA trafo - tomgangsstrøm  - 8mA- en kina printtrafo af særdeles tvivlsom kvalitet.

Helt galt ser det ikke ud på disse trafoer, på nær trafoerne med C kerne. C kernerne har åbenbart en højere tomgangsstrøm. Kina trafoen har også et lidt høj tomgang, hvilket kan skyldes dårlig trafoblik osv. Den vejer kun ca det halve i forhold til de andre 5VA trafoer jeg har.
Men som jeg skrev i mit indlæg med uddrag fra bogen, så er det jo nok ikke alle trafoer det passer på.

Iøvrigt - så skal man jo også lige tænke på, at der i bogen står effekt angivelse i Watt - og ikke i VA - som man jo i nyere tid, angiver trafoer med. Så der skal man da lige regne lidt, og tage hensyn til ved sin målinger

Umiddelbart vil jeg tro, at man kan bruge reglen som et fingerpeg, i den rigtige retning, når der er tale om 220V nettrafoer af god kvalitet - og gerne med E Kerne - som de gamle trafoer, men ikke som en måde, at finde den nøjagtige værdi på den strøm /effekt som trafoen kan afgive. (At vi idag bruger 230V - kan vel også have en indflydelse på "formlen", men formodentligt ikke så meget).

 

 

Sad lige og reflekterede over din måling på trafo 5.

Du skriver at den har følgende data:
12,6v primær, 310V/0,15 sekundær - tomgang 880mA!

Vi kan ud af dine data regne ud: Sekundær er 310*0,15 =45.5VA

Bogen siger at beregningerne gælder ved 220 V- så når spændingen på trafoen er en eller anden faktor lavere, kan vi måske forvente, at tomgangstrømmen er ændret med samme faktor.
Så hvis vi nu leger lidt:

220/12,6= en faktor 17,5

Den tomgangsstrøm du har målt er 880mA.
880mA / 17,5 = 50.3mA

50.3mA er faktisk ikke langt fra de 45,5VA .

Det er rent tankespind - om det er rigtigt tænkt - det aner jeg ikke.

 

 

 

 

Jeg er enig i din konklusion (og det var en smutter med 12,6V-sagen, Ups!) - det ser dog ud til at de helt små trafoer (din #5 og 6) samt dem af tvivlsom kvalitet har noget højere tomgangsstrøm, end tommelfingerreglen peger på.

Jeg brugte også en variotrafo og tjekkede spændingen så de blev testet  med den rigtige primærspænding.

vh

Hans Jørgen

canielsen skrev: Det er rent tankespind - om det er rigtigt tænkt - det aner jeg ikke.

Næ, det kan da godt være det er tankespind, men det virker du logisk nok alligevel.

vh

Hans Jørgen

 

Hans Mortensen skrev: Jeg er enig i din konklusion (og det var en smutter med 12,6V-sagen, Ups!) - det ser dog ud til at de helt små trafoer (din #5 og 6) samt dem af tvivlsom kvalitet har noget højere tomgangsstrøm, end tommelfingerreglen peger på. Jeg brugte også en variotrafo og tjekkede spændingen så de blev testet  med den rigtige primærspænding. vh Hans Jørgen

Ja - C kerne trafoerne (og kina trafoen) har åbenbart, som jeg har skrevet, en højere tomgangsstrøm. C kernernes opbygning , forårsager åbenbart en højere strøm. Det har jeg aldrig tænkt på før. En trafo med C kerne støjer mindre, men - dens tomgangsstrøm er åbenbart større, hvilket dog heldigvis ikke har nogen praktisk betydning.

 

Hans Mortensen skrev: canielsen skrev: Det er rent tankespind - om det er rigtigt tænkt - det aner jeg ikke. Næ, det kan da godt være det er tankespind, men det virker du logisk nok alligevel. vh Hans Jørgen

Ja - det gør det jo. Når man skal holde en bestemt effekt, og hæver spændingen - så sænkes strømmen jo. Så det er vel logisk nok.

Men egentligt et sjovt emne, som jeg da nok kunne finde på at grave videre i. Jeg plejer da også at finde en trafos egenskaber ved hjælp af målinger og belastningsmodtande.
Da emnet kom op her, kom jeg bare til at tænke på omtalen af metoden i den gamle bog, da jeg var kommet forbi den, da jeg sad og læste i den for et stykke tid siden. Så gravede jeg bogen frem igen.
(Bogen stammer iøvrigt fra da min far blev uddannet som radiomekaniker i 60erne. Jeg har alle hans gamle undervisningmateriale og bøger. En guldgrube af idag ofte glemt information.)

canielsen skrev: (Bogen stammer iøvrigt fra da min far blev uddannet som radiomekaniker i 60erne. Jeg har alle hans gamle undervisningmateriale og bøger. En guldgrube af idag ofte glemt information.)

En anden strøtanke: Det kan jo være, at årsagen til at det passer med de gamle trafoer simpelthen er, at det er det kneb datidens ingeniører/radiomekanikere enten lærte på Polyteknisk Læreanstalt eller blot gav videre på teknisk skole, sådan at transformatorproducenterne har brugt det som udviklingsparameter. - Jeg er ikke i besiddelse af så meget gammelt stof, men de gange jeg (via biblioteket) har researchet et bedaget emne er jeg ofte blevet slået af den præcise detaljeviden og grundighed de havde. Det vil være trist hvis det helt forsvinder.

Hans Jørgen

Hans Mortensen skrev: canielsen skrev: (Bogen stammer iøvrigt fra da min far blev uddannet som radiomekaniker i 60erne. Jeg har alle hans gamle undervisningmateriale og bøger. En guldgrube af idag ofte glemt information.) En anden strøtanke: Det kan jo være, at årsagen til at det passer med de gamle trafoer simpelthen er, at det er det kneb datidens ingeniører/radiomekanikere enten lærte på Polyteknisk Læreanstalt eller blot gav videre på teknisk skole, sådan at transformatorproducenterne har brugt det som udviklingsparameter. - Jeg er ikke i besiddelse af så meget gammelt stof, men de gange jeg (via biblioteket) har researchet et bedaget emne er jeg ofte blevet slået af den præcise detaljeviden og grundighed de havde. Det vil være trist hvis det helt forsvinder. Hans Jørgen

Ja - den tanke kan jeg sagtens følge. Og ja - de gamle lærebøger indeholder ret mange detaljer.
Jeg har lært mange mange ting af det gamle undervisningsmateriale, som jeg ikke har lært om på tekniske skole. (om det så altid er noget jeg kan bruge til noget - er så en anden sag  )