Jeg har været ivrig læser af mange af indlæggene her på siden og vil nok betragte mig selv, som grebet af HiFi dillen. En hobby som har været on og off de sidste ca 20 år.

 

Uden at nævne udstyr i detaljer (det bliver jo tit et religion spørgsmål :-) synes jeg selv, at jeg er nået dertil hvor vi snakker seriøs lyd. Prisen.. jo det er der oppe af, men jeg har altid hyldet princippet om at lytte (og dermed hvordan den enkelte enhed matcher resten af kæden) og gør man det er det ofte absolut rimelige priser man ender op i. Der skal ingen herregård til et godt anlæg, hvis man har den rette omhu og tålmodighed (og ikke absolut skal købe nyt).

 

Problemet er bare, at det nu i de fleste tilfælde er min indkøbte CD/DVD der sætter begrænsningerne for den sjæl/fornøjelse jeg oplever end det er mit udstyr. Og det er jo egentlig bittert at en lille dims til 100 til 200,- skal ødelægge stemningen på et anlæg som i tid og investering koster mange, mange gange mere.

Trenden i dag er åbenbart ”music for the masses”, men har producenten ingen samvittighed ? Hvorfor snakke om medier med højere opløsning og flere kanaler, hvis nuværende teknologi kun bliver udnyttet så den laveste fællesnævner er tilfreds (undtagelser findes selvfølgelig).

 

Hvad er det så jeg vil sige ? Jo. Har jeg prioriteret forkert i mit valg af udstyr, siden nogle plader lyder rædselsfuldt og andre fantastisk godt, eller er mainstream kvaliteten af de medier vi kan købe i dag, for ringe og har vi der virkelig lytter nogen chance for at forbedre det ?

 

mange albums er bare for kedligt og "mainstream" agtige producerede.
meeen jeg synes nu også at der af og til dukker et album op hvor man virkeligt kan glæde sig over at man har brugt så mange penge på sit grej.

Eksempelvis synes jeg at den her nephew USADSB er røvdårligt lavet, musikken er go nok, men jeg får virkeligt ikke valuta for penge i form af pengene investeret i mit anlæg....(man kunne lige så godt høre den skive på en gettoblaster)  aok måske ikke helt så grelt men det er sq der hen af

En som var super-go er everlast's nyeste skive, damn den er genialt godt lavet. Sike mange detaljer jeg opdager hver gang jeg hører den skive....det er lige til at få myrepatter af... og så bliver det ikke meget bedre IMO

Der må da være nogle pladeselskaber, der sætter en ære i at udgive plader med god lydkvalitet..?

__________________
Og så ovenikøbet tonedøv...

Linn

__________________
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"

det mest tåbelige er at de godt kan,men hvorfor vil de ikke udgive i ordentlig

kvalitet?nogle vil andre vil ikke

Prøv at sætte en U2 cd på...så vil du få skabt en ny definition af dårlig indspilning, og så er dine andre cd'er måske ikke dårligt, men middel, indspillede ...

Det er rigtigt at nogle af de selskaber der udgiver er nogle forbandede spassere med hensyn til hvordan de mixer deres cd'er... så når du støder på en cd der lyder helt af helvede til på dit anlæg (cd'erne skal helst være af nyere dato, så det ikke er indspilningsudstyret der sætter grænsen), så tag notits af udgivelsesselskabet og undgå deres cd'er for eftertiden... derved kan du forædle dine indkøb så det til sidst bliver gode og virkelig gode optagelser du får.

Jeg har gjort mig den erfaring at BMG, Rawfish og Arista som oftest laver virkelig gode indspilninger (i hvert fald på kvindestemmer)...

Ellers skal du have fat i et anlæg der ikke er så følsom overfor de mindre gode indspilninger...jeg har oplevet nøjagtigt det samme som du nævner i dit indlæg. Nemlig da jeg havde et komplet Linn anlæg! 10% af mine cd'er lød helt fantastisk, 50% ok og de sidste 40% lød helt af helvede til (hvor den suveræne vinder er U2 opsamlingerne der er definitionen af dårlig indspilning!)... det blev jeg imidlertid så træt af at jeg har udskiftet det meste af mit anlæg, så det faktisk kun er Linn Cd-afspilleren der er tilbage, og nu lyder 20% af mine cd'er ubeskrivelig godt, 70% vildt godt, og de sidste 10% lyder stadig af helvede til, men de kan dog høres!  Jeg synes ikke jeg er gået glip af detaljegrad, men derimod fået et meget mere musikalsk anlæg, hvor det er musikken og ikke indspilningen/anlægget der kommer i centrum, så jeg er en glad mand...for er det egentligt ikke det man som hifi-fætter søger? ... det er i hvert fald det jeg har søgt!

Nu synes jeg imidlertid at der har været så meget mudderkastning på Linn i dette forum, at jeg også vil sige noget godt om det meget omtalte mærke!  Linn Ikemi cd-afspilleren er helt afsindig god synes jeg, og den er jeg ovenud tilfreds med i mit setup!...specielt nu hvor jeg har spillet den op imod en meget vellidt cd-afspiller som så har fået storklaps...på mit setup! Den er ikke tilbagelænet og "kedelig" i sin lyd som mange påstår at andre linn produkter er, men derimod helt utrolig nærværende (ude af højttaleren/hul igennem), detaljeret og musikalsk! Men hvis man køber den af ny, så er den da vist også betalt  

 

__________________
Musik er noget af det mest vidunderlige der er til!

Kajkagen skrev: Prøv at sætte en U2 cd på...så vil du få skabt en ny definition af dårlig indspilning, og så er dine andre cd'er måske ikke dårligt, men middel, indspillede ...

Hej Kaj...

Ja enig det er noget skidt!

Men pudsig nok, så er deres LP'er i en anden boldgade, meget mere liv og gode indspilninger.... Lidt mærkeligt synes jeg.
Hvad går galt?

Mvh.

Mens vi er ved denne snak. Er Saybias nye CD lige så dårlig indspillet som den første???. Det er godt nok noget af det ringeste jeg nogensinde har hørt. Det er ellers rigtig god musik, men den er simpelt hen så ringe indspillet at jeg ikke gider at høre den. Det var en da så galt at KONEN bemærkede det med det samme. "Lyder den ikke dårlig den plade??", og jo jeg kunne jo kun give hende ret. Utroligt at man som udøvende musiker vil finde sig i den slags!! Jeg er nødt til at låne et eksemplar af den nye først. Er den lige så ringe indspillet som den første, vil jeg ikke give en krone for den. Jeg vil ikke en gang ofre en kopi på den!!!

Istedet kunne man tage et lyt på Jens Lysdal og Laura Illeborgs nye plade "Hjertekamre". Det er Jens Lysdal der her skrevet musikken og produceret pladen. HAN forstår at lave fremragende plader både teknisk og musikalsk.

>> Er Saybias nye CD lige så dårlig indspillet som den første???

Jeg har ikke selv hørt cd'en, men har fået fortalt at Bob Ludwig har masteret cd'en, hvilket er et godt tegn på kvalitet.

Kajkagen: Du beskriver ganske rammende min situation og egentlig bekræfter du min mistanke om at jeg "drejede forkert" på et tidspunkt under mit forsøg på at samle et anlæg. Musikalitet er prioritet no. 1, men den er en svær størrelse at ramme  

callesoroe :Ja, den nye Saybia er ligeså komprimeret som den gamle. Afspil den på køkken anlægget eller i bilen, så lyder det ok. Selve melodierne er bedre end på den 1ste synes jeg.