Sendt: 15 August 2005 kl. 12:52 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg flytter snart til ny lejlighed. Så nu er jeg ved at planlægge mit tv-musik setup. Jeg håber på lidt mulig indspark og inspiration - så mine spørgsmål er lidt ukonkrete.
Status er at jeg efter en slags skilsmisse (kun) ejer følgende:
* Helt ny computer med tv-tuner, DVD m.v. * Projektor (Sanyo Z3).
Jeg skal derfor investere i musikanlæg, tv og DVD-afspiller. Og idag er mulighederne jo mange når man skal nyinvestere. Jeg har ikke lyst til det store surroundsystem, idet lejligheden er for lille og da jeg næppe skal bo her længere tid en enkelte år - og på tv-siden har jeg heller ikke det helt store behov, idet det er primært film (på projektoren) og ikke tv jeg ser.
Jeg håber på at nogen kan inspirere mig lidt, idet jeg er ret meget på bar bund. Jeg har bestemt penge til at købe fornuftige ting, men jeg er ikke udpræget hifi-freak, så jeg vil næppe op i de helt dyre prislag.
I min nye lejlighed får jeg mulighed for tilslutning til Stofanet. Utroligt nok har jeg aldrig haft mulighed for kabeltv de steder jeg hidtil har boet. Så også der er jeg på bar bund.
TV: Først et banalt spørgsmål: Hvilke stik skal der kobles på Stofaindgangen? Og skal der benyttes en tv-tuner for at kunne se Stofanet TV? Eller kan man bare "plugge" et normalt tv i stikket med f.eks. alm antennestik.
Jeg kommer til at bo forholdsvist småt, så jeg vil nødigt have et stort skrummelt af et tv, selvom et stort traditionelt 32" tv jo har en god billedkvalitet (til gengæld fylder det vel en kubikmeter) - jeg synes at fladskærme ofte er for usle i kvaliteten, og jeg vil ikke ofre 10.000+ kr for at få et stort fladskærms-tv, som alligevel er ringere end traditionelt tv.
Jeg vil derfor sandsynligvis gå efter et mindre fladskærms-tv - er der nogen som har erfaringer med dette? Er det et bud på en fornuftig og god mindre fladskærm 20"-24"?
Projektor: Jeg forestillede mig at jeg ville benytte computeren som tv-tuner til projektoren.
Men nu har jeg fået den tanke, at det måske er fjollet at købe en almindelig DVD-afspiller. Jeg har altid haft stor glæde af den billige Pioneer 370, så jeg regnede egentlig med at geninvestere i en tilsvarende (nu DV-380). Men nu er jeg i tvivl - for vil jeg få større udbytte af en DVD-recorder med harddisk? En sådan kan jo vistnok også bruges som tv-tuner - er det en fordel i relation til Stofanet fremfor en computerløsning?
Musikanlæg: Her er jeg endnu på bar bund. Bør man satse på computeren som base? Jeg har også set nogen bruge en iPod som "anlæg", men det er vel bare gejl? Eller skal man have et traditionelt anlæg - måske et mini-anlæg? Igen - jeg kommer til at bo småt og vil sjældent have mulighed for at spille højt - så jeg skal ikke have et monsteranlæg - på den anden side lytter jeg til utroligt meget musik, så det skal være et ordentligt anlæg.
Håber at nogen kan inspirere mig lidt...
|