Nedenstående er sakset fra en tråd i et konkurrerende forum, indlægget er forfattet af "sorthvid"
(cm3 instituttet har således intet med det indholdsmæssige at gøre, alene det redaktionelle element er et resultat af cm3 og hans orkesters dispositioner)

For tiden er jeg i forhold til hifi inde i en ny periode. Jeg har hørt nogle ting, nogle mærker i den dyre ende og de kan altså nogle ting som jeg ikke har oplevet før. Konkret i forhold til det du taler om, det at være klinisk, så er det en afart af af den ekstreme renhed jeg hører på de dyre ting, contra de billigere som - så til gengæld - lyder hyggeligere, men langt mere snavsede i lydbilledet. Producenterne siger om sig selv ( de billigere) at de er musikalske, de sigter efter at gengive de musikalsk aspekter, og ikke partout efter at gengive alt der er på CDen. De vælger altså at undgå at gengive alt.

Min definition af klinisk er; klinik, renhed, videnskabeligt, metodekorrekt, analyse, se det der er (røntgenbillede). Jeg forestiller mig en tandklinik, hvide kitler og styr på tingene. Der er ikke hyggeligt, men det skal der jo heller ikke være!

Det jeg har hørt (nu) er i den ovennævnte forstand klinisk. Jeg får antageligt serveret det der er på CDen og der er ikke en dumsmart bemærkning i rummet om..." at vi har skåret det umusikalske væk, for det gider du jo ikke høre alligevel". Det giver nogle generelt mere spændende lyttesceancer. Når jeg eksempelvis idag hører en skive med Bozan Zulkarpavic (Soloobsession) så bliver jeg for det første overrasket over hvor tæt på den er optaget. Når jeg afspiller den højt, kan jeg sgu blive helt forskrækket over visse anslag, der er en enorm dunamik/pitch. Og jeg kan langt langt bedre høre mere end melodilinien, jeg kan høre tekniske ting ppå flyglet, jeg fornemmer strengene og anslagsvvariationer ret tydeligt og sidder generetl og måber over det der sker.

Det skægge ved det er at det lyder helt vildt musikalsk selvom det jeg har beskrevet her lyder som en analytisk fluekneppescene. Detaljer og alt det andet er helt naturligt med i det store (musikalske) billede kunstneren er ved at male lige foran mig. Selv ord som timing og rytme er helt inde over.

Det undrer mig i den grad. Virkelig. Fordi jeg gennem en masse år er blevet bildt ind af visse producenter og deres diciple at musikalitet, timing, rytme o.s.v. var forbeholdt dem. Alt andet spillede bare hifi og det kunne ikke rykke.

Jeg ved idag det er løgn. Der findes maskiner (CD) som kan spille det der er ( det kliniske element) og samtidig lyde helt naturlig. Et flygel lyder sgu som et flygel. Og der er ikke vat på hamrene. Jeg ved godt der er nogle mærker som ikke kan afspille musik så det lyder som musik, og jeg ved til gengæld også at netop de der der hyler op om at være musikalske, ikke kan få fat i al præcisionen, det kliniske element, det magter de ikke. Og det gør de hovedsagelig ikke fordi producenten enten ikke kan høre eller fordi de ikke gider bruge nok research på at lave det ordentligt.

Det blev vist et for langt svar.

Det korte svar er at en klinisk gengivelse er god, det er noget at gå efter.

Og dem som siger det modsatte gør det fordi deres maskiner simpelthen ikke magter at afspille alt det der er på en optagelse. De "når" det ikke og får kun fat i hovedlinierne og så skal den lyd jo have en forklaring og den hedder musikalitet. Det er forstemmende!

Kurt von Kubik skrev: Nedenstående er sakset fra en tråd i et konkurrerende forum, indlægget er forfattet af "sorthvid" (cm3 instituttet har således intet med det indholdsmæssige at gøre, alene det redaktionelle element er et resultat af cm3 og hans orkesters dispositioner) For tiden er jeg i forhold til hifi inde i en ny periode. Jeg har hørt nogle ting, nogle mærker i den dyre ende og de kan altså nogle ting som jeg ikke har oplevet før. Konkret i forhold til det du taler om, det at være klinisk, så er det en afart af af den ekstreme renhed jeg hører på de dyre ting, contra de billigere som - så til gengæld - lyder hyggeligere, men langt mere snavsede i lydbilledet. Producenterne siger om sig selv ( de billigere) at de er musikalske, de sigter efter at gengive de musikalsk aspekter, og ikke partout efter at gengive alt der er på CDen. De vælger altså at undgå at gengive alt. Min definition af klinisk er; klinik, renhed, videnskabeligt, metodekorrekt, analyse, se det der er (røntgenbillede). Jeg forestiller mig en tandklinik, hvide kitler og styr på tingene. Der er ikke hyggeligt, men det skal der jo heller ikke være! Det jeg har hørt (nu) er i den ovennævnte forstand klinisk. Jeg får antageligt serveret det der er på CDen og der er ikke en dumsmart bemærkning i rummet om..." at vi har skåret det umusikalske væk, for det gider du jo ikke høre alligevel". Det giver nogle generelt mere spændende lyttesceancer. Når jeg eksempelvis idag hører en skive med Bozan Zulkarpavic (Soloobsession) så bliver jeg for det første overrasket over hvor tæt på den er optaget. Når jeg afspiller den højt, kan jeg sgu blive helt forskrækket over visse anslag, der er en enorm dunamik/pitch. Og jeg kan langt langt bedre høre mere end melodilinien, jeg kan høre tekniske ting ppå flyglet, jeg fornemmer strengene og anslagsvvariationer ret tydeligt og sidder generetl og måber over det der sker. Det skægge ved det er at det lyder helt vildt musikalsk selvom det jeg har beskrevet her lyder som en analytisk fluekneppescene. Detaljer og alt det andet er helt naturligt med i det store (musikalske) billede kunstneren er ved at male lige foran mig. Selv ord som timing og rytme er helt inde over. Det undrer mig i den grad. Virkelig. Fordi jeg gennem en masse år er blevet bildt ind af visse producenter og deres diciple at musikalitet, timing, rytme o.s.v. var forbeholdt dem. Alt andet spillede bare hifi og det kunne ikke rykke. Jeg ved idag det er løgn. Der findes maskiner (CD) som kan spille det der er ( det kliniske element) og samtidig lyde helt naturlig. Et flygel lyder sgu som et flygel. Og der er ikke vat på hamrene. Jeg ved godt der er nogle mærker som ikke kan afspille musik så det lyder som musik, og jeg ved til gengæld også at netop de der der hyler op om at være musikalske, ikke kan få fat i al præcisionen, det kliniske element, det magter de ikke. Og det gør de hovedsagelig ikke fordi producenten enten ikke kan høre eller fordi de ikke gider bruge nok research på at lave det ordentligt. Det blev vist et for langt svar. Det korte svar er at en klinisk gengivelse er god, det er noget at gå efter. Og dem som siger det modsatte gør det fordi deres maskiner simpelthen ikke magter at afspille alt det der er på en optagelse. De "når" det ikke og får kun fat i hovedlinierne og så skal den lyd jo have en forklaring og den hedder musikalitet. Det er forstemmende!

 

Hej...

Det har jeg vidst længe! 

 

Hilsen

Nilau

 

Nilau skrev: Hej... Det har jeg vidst længe!  Hilsen Nilau

Til alle tider skal der være nogen der har nået større erkendelse end andre, men jeg tager alligevel underbukserne - øhh hatten af for S/H.
Det var mere end jeg havde forventet fra lige den kant.
Og sagen er, at han har så utroligt ret.
(Glem mangelen på nærvær og 3D - lyt til takten du )

Der er ikke 2 skoler som sådan - eller flere for den sags skyld.
Men der er en række interesser i at fremhæve bestemte ting ved lyd, således at man kommer til at diskutere flere forskellige måder at gøre tingene forkert på.
Jeg er for længst kørt træt i det slagsmål - sikkert pga. alder , men jeg ser da JB og det østligste DK ligger i en sand blodfejde for tiden.
Så kampen om den udtrådte hjemmefodtrampsutsko er ikke slut endnu.
Men sådan går det, når nogen hævder at 2+2 = 19. CD12 er udnævnt til superspiller, selvom den består af ganske almindelige komponenter indeholdende en hel røvfuld FET´s og en lille og handy og tilfældigvis billig SMPS. I mine ører lyder den præcist af disse komponenter, hvilket vel ikke kan undre nogen. Typisk FET lyd med tryllestøv og det hele, men hypes til noget vildt, det skal det. Fornuft er en sjov ting at undvære.

Jeg kunne da forestille mig, at S/H ville sætte pris på, at du tilkendegav din enighed på HiFi-Musik :]

__________________
AnanaZz

Har hørt at han har set den her tråd. Og er glad for KvK synes han har fat i den rigtige ende af rebet.

Jeg vil næsten påstå at man langt fra får "klinisk" lyd med såkaldt modkobling!!

Man burde der imod forbedre de enkelte komponenter så disse ikke behøves endnu længere løbebaner og dermed skæve fasetider.....

Kl.A forstærkere er drømmen for nogle imens digitale forstærkere er det for andre, og med tidens forstærkere vil man aldrig få direkte klinisk lyd men man må der imod vælge hvilke "mangler" man foretrækker.....

Samtidig er vi løbet ind i en tid hvor dårlig lyd er på mode som trækker kvalitetten alvorligt ned hvor man enten skal være elektronik expert og dermed kunne skille det dårlige fra det gode eller vælge den nemme løsning at købe det dyreste af det dyre.....man kan næsten kalde det "Bilka-effekten".

kontrast skrev: Har hørt at han har set den her tråd. Og er glad for KvK synes han har fat i den rigtige ende af rebet.

Ja, du burde jo have hørt det eftersom det er dig der er ophavsmanden!

Det er iøvrigt et godt indlæg, for du har fat i noget ret væsentligt deri - noget som en del slet ikke fokuserer på!

__________________
Watching "Full House" with the Olsen-twins feels like having a heart attack in slow motion!!

Kurt von Kubik skrev: Det korte svar er at en klinisk gengivelse er god, det er noget at gå efter.

Både og - hvis man skal konkludere noget af dine erfaringer, så kunne det vel være at en klinisk gengivelse er en god ting _når_ den er god - men en klinisk gengivelse der ikke er god nok kan være en rigtigt skidt ting. Spørgsmålet er derfor om man skal have den kliniske gengivelse som en reference hvis man bevidst _ikke_ bevæger sig i high-end klassen, og derfor ved at man ikke kan nå målet. Man kan godt forestille sig at "klinisk gengivelse" ved 80% er en ret skidt ting - man vil lægge meget mærke til at målet netop ikke er opnået, da den kliniske gengivelse netop sætter mere fokus på begrænsningerne i lydkvaliteten, såvel fra udstyret som fra indspilningerne. Hvis målet ikke kan nås, kan det være det er en fordel at lade hånt om det kliniske mål, og bare købe noget der "virker".

Bortset fra det, så vil jeg falde tilbage på min tese om at hvis man har musikken og musikaliteten som mål, og man mener den kliniske gengivelse er vejen mod dette mål, så må den kliniske gengivelse per definition være den mest musikalske. Og så behøver man ikke gå efter den kliniske gengivelse som et mål, men efter det musikalske som et mål. Hvis den mest "musikalske" oplevelse ikke kommer fra den kliniske gengivelse, så er definitionen jo forkert.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Otto, TC skrev: Kurt von Kubik skrev: Det korte svar er at en klinisk gengivelse er god, det er noget at gå efter.  Både og - hvis man skal konkludere noget af dine erfaringer, så kunne det vel være at en klinisk gengivelse er en god ting _når_ den er god - men en klinisk gengivelse der ikke er god nok kan være en rigtigt skidt ting. Spørgsmålet er derfor om man skal have den kliniske gengivelse som en reference hvis man bevidst _ikke_ bevæger sig i high-end klassen, og derfor ved at man ikke kan nå målet. Man kan godt forestille sig at "klinisk gengivelse" ved 80% er en ret skidt ting - man vil lægge meget mærke til at målet netop ikke er opnået, da den kliniske gengivelse netop sætter mere fokus på begrænsningerne i lydkvaliteten, såvel fra udstyret som fra indspilningerne. Hvis målet ikke kan nås, kan det være det er en fordel at lade hånt om det kliniske mål, og bare købe noget der "virker". Bortset fra det, så vil jeg falde tilbage på min tese om at hvis man har musikken og musikaliteten som mål, og man mener den kliniske gengivelse er vejen mod dette mål, så må den kliniske gengivelse per definition være den mest musikalske. Og så behøver man ikke gå efter den kliniske gengivelse som et mål, men efter det musikalske som et mål. Hvis den mest "musikalske" oplevelse ikke kommer fra den kliniske gengivelse, så er definitionen jo forkert.

Halløj der Otto!

Jeg må lige præcisere citatet en omgang!
Det er IKKE mig der har skrevet det som står, men Black&White fra et parallelt univers - forstås. Jeg har kun sakset det derfra, og kun derfor er mit navn i QUOTE´en.

Dernæst så vil jeg lige sætte fokus på det, der gjorde at jeg faktisk hentede det hertil.

Black&White skrev: Jeg får antageligt serveret det der er på CDen og der er ikke en dumsmart bemærkning i rummet om..." at vi har skåret det umusikalske væk, for det gider du jo ikke høre alligevel". Det giver nogle generelt mere spændende lyttesceancer. Når jeg eksempelvis idag hører en skive med Bozan Zulkarpavic (Soloobsession) så bliver jeg for det første overrasket over hvor tæt på den er optaget. Når jeg afspiller den højt, kan jeg sgu blive helt forskrækket over visse anslag, der er en enorm dunamik/pitch. Og jeg kan langt langt bedre høre mere end melodilinien, jeg kan høre tekniske ting ppå flyglet, jeg fornemmer strengene og anslagsvvariationer ret tydeligt og sidder generetl og måber over det der sker. Det skægge ved det er at det lyder helt vildt musikalsk selvom det jeg har beskrevet her lyder som en analytisk fluekneppescene. Detaljer og alt det andet er helt naturligt med i det store (musikalske) billede kunstneren er ved at male lige foran mig. Selv ord som timing og rytme er helt inde over. Det undrer mig i den grad. Virkelig. Fordi jeg gennem en masse år er blevet bildt ind af visse producenter og deres diciple at musikalitet, timing, rytme o.s.v. var forbeholdt dem. Alt andet spillede bare hifi og det kunne ikke rykke. OG Et flygel lyder sgu som et flygel. Og der er ikke vat på hamrene. Jeg ved godt der er nogle mærker som ikke kan afspille musik så det lyder som musik, og jeg ved til gengæld også at netop de der der hyler op om at være musikalske, ikke kan få fat i al præcisionen, det kliniske element, det magter de ikke. Og det gør de hovedsagelig ikke fordi producenten enten ikke kan høre eller fordi de ikke gider bruge nok research på at lave det ordentligt.

Og i øvrigt sætter du jo i nærmest selvudslettende grad, det mest fremragende laserfocus på nøjagtigt det der er pointen - respekt for det der - hermed et velfortjent søndags BÅT herfra - også det kunstneriske indtryk fortjener et rigtig BÅT

Hvis begrænsningerne, når de afsløres, ødelægger oplevelsen, tjah så man vel holde inde eller dreje i en anden retning.
Hvis man kan komme over begrænsningerne i stedet, så ligger vejen åben.
I helt usædvanlig grad findes der fortalere for ulden og klemt lyd, hvor man så blot retter opmærksomheden mod takt og fidus i stedet, men i ligeså høj grad som dette er tilfældet, i lige så høj grad kan man ikke rigtig komme videre. Hvorfor det forholder sig sådan ved jeg faktisk ikke, men mangel på tid, evner, disciplin og penge kunne være noget af forklaringen.
Man er pinedød nødt til at gå gennem mindre ideelle faser, for at nærme sig en hardcore reproduktionskæde.
Dernæst er verden så fuld af små fælder og finurligheder, som vel nærmest kun kan tilnærmes empirisk. Jeg vil prøve med et eksempel:
En mand går til lægen, og klager over at han hele tiden har vand i øjnene. Lægen giver ham øjendråber til morgen og aften, men det hjælper ikke. Først da han selv finder ud af, at der er et hår i hans bagdel, som har gnavet sig godt fast i bomulden, og derved hele tiden er udsat for et smertefuldt træk, går det op for ham hvordan tingene hænger sammen.
Man kan sige at årsag og virkning virkeligt var i hver sin ende, og sammenhængen er ikke at beregne, men at erfare.
Well! ikke mere om det.

Kurt von Kubik skrev: I helt usædvanlig grad findes der fortalere for ulden og klemt lyd, hvor man så blot retter opmærksomheden mod takt og fidus i stedet, men i ligeså høj grad som dette er tilfældet, i lige så høj grad kan man ikke rigtig komme videre.

Hvis man har indset at den perfekte gengivelse er uopnåelig (af den ene eller den anden grund), hvilket jeg faktisk mener netop er endestationen (ment positivt), gør man så ikke klogt i at prioritere begrænsningerne ud fra hvad man oplever har mindst betydning? Hvis man oplever at "takt og fidus" er vigtigere for éns musikalske oplevelse end dynamik og detaljer, gør man så ikke klogt i at prioritere timing højt?

At jeg så personligt mener at en afvejning hvor alle faktorer ligger jævnt højt er bedre end at gøre nogle få ting supergodt og andre ting dårligt, det er så en anden ting. Timing er intet værd uden dynamik, og dynamik er intet værd uden timing. Hvornår dynamikken eller timingen så "mangler" - dét er netop hele grundlaget for enhver hifi-diskussion.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Jamen for dælen da OTTO.

Det du taler om hedder homogenitet, hvilket svarer til at behandle det meste ensartet.
Der er med andre ikke klumper i substansen.
NAD3020 er af bl.a. mig blevet fremhævet på netop dette punkt.
Intet er perfekt, heller ikke 3020, men den er nogenlunde lige ringe over det hele.
Den indgangsvinkel er ikke så dum som den lyder, skal jeg berette.

Kurt von Kubik skrev: Intet er perfekt, heller ikke 3020, men den er nogenlunde lige ringe over det hele. Den indgangsvinkel er ikke så dum som den lyder, skal jeg berette.

Jamen for hulen hvor kan man være enige sådan en tidlig søndag morgen!

(det føles i hvert fald tidligt...)

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Otto, TC skrev: Kurt von Kubik skrev: Intet er perfekt, heller ikke 3020, men den er nogenlunde lige ringe over det hele. Den indgangsvinkel er ikke så dum som den lyder, skal jeg berette. Jamen for hulen hvor kan man være enige sådan en tidlig søndag morgen! (det føles i hvert fald tidligt...)

Der er næppe et øje tørt i hele pastoratet

Læs i øvrigt også hvad Arsenix skriver om software.
Det er blændende godt.

Et monster week-end faktor 19 BÅT herfra.