D-Man, velkommen til hifi4all 
Tænker du på at købe et ældre B&O TV, var det en god ide at læse dette.
Køber man brugt er det ikke alle B&O's TV der er lige gode. Skrevet af en med indsigt og viden:
BeoVision 6000-serien var en bestræbelse på at lave efterspurgte Beovision til en lavere pris -
konkurrencen var og var hård, så man sparede, hvor man kunne på funktioner og også lidt på
højttalerne.
LX 2800 var derimod en tidligere udmærket topmodel . Finlux topmodel, der også kan virke
som forstærker til lyd, funktionen hedder PA og har sin egen tast på remoten. Det kostede fra
nyt en del mere end et ME 6000.
Der er to Beovision 6000 modeller (ME og MX) og de er vidt forskellige. MX6000 er nøjagtig
magen til MX7000, på nær lyden der er forbedret i MX7000 med aktive højttalere og bedre
enheder og kraftigere forstærker. MX6000 og MX7000 har nøjagtig samme firmware og
funktioner. MX6000 kom på markedet før MX7000, man fortsatte sideløbende med MX7000.
LX og MX serierne har iøvrigt også nøjagtig samme indmad, pånær lyden. LX har
højttalerne på siden. LX6000, MX6000 og MX7000 er derfor nøjagtig samme TV pånær lyden
og kabinettet der er anderledes på LX. Forgængeren hed MX5500 / LX5500 og er meget lig
disse, hvor der blot er kommet nogle forbedringer, de havde også B&O's eget chassis.
På et tidspunkt gik LX serien ud af produktion.
På et senere tidspunkt blev MX7000 (og MX6000 mener jeg) opgraderet med ventefri Tekst-TV
samtidig med at fjernbetjeningen blev udskiftet fra Beolink 1000 til Beo4. Eneste forskel er den
nye fjernbetjening, et nyt tekst-TV print og en ny firmware. TV'et ændrede ikke navn ved denne
lejlighed. Senere kom MX8000 som efter hvad jeg har hørt bygger på et helt andet og nyt
chassis i forhold til LX6000/MX6000/MX7000 chassiset. Dette TV kom først på markedet efter
min tid på B&O.
Udover de nævnte modeller blev MX også lavet i en 21" udgave (MX4000) og LX blev også lavet
i en 25" udgave. Samme chassis som 28" udgaven, hvor afbøjningen blot er tilpasset det mindre
billedrør.
ME og LE serien er derimod meget forskellig fra MX og LX serierne. De er begrænset i deres
funktionalitet og understøtter så vidt jeg husker ikke Beolink. Nogle af LE og ME modellerne har
billig Philips chassis (indmad/print), hvor kun IR modtageren er B&O's egen for at virke sammen
med Beolink 1000. Firmwaren er også tilpasset for at virke sammen med denne. Jeg mener
ME6000 er et Philips chassis. Der er dog nogle af ME og LE modellerne der har B&O's eget
chassis, dvs. samme chassis som MX/LX serien, blot med et scartstik mindre monteret på
printet og så vidt jeg husker også uden Beolink understøttelse.
ME og LE modellerne har aldrig solgt nær så meget som de bedre og dyrere LX og MX serier og
det var heller ikke hensigten. Det var blot billige modeller der blev brugt til at lokke kunderne i
butikken hvorefter de ofte endte ud med at købe den dyrere og bedre LX/MX model alligevel.
På samme måde da BeoSound Century kom på markedet til 9.999,-. Da steg salget af det dyrere
BeoSound 2500 anlæg kraftigt fordi BeoSound Century fik lokket mange i butikkerne hvorefter de
ofte endte ud med at købe den dyrere BeoSound 2500.
Nogle af de første MX TV hed MX3000 (21") og MX4500 (28") og senere MX5000 hvis jeg husker
rigtigt. De indeholdt et Thomson chassis og disse modeller skal man holde sig langt væk fra, det
var en værre gang L**t, der let gik i stykker. Det første med SMD komponenter. Den første MX
model med B&O's eget chassis var MX5500. Mvh. Carser.
____________________________________________________________
__________________
Mvh. Peter Pan. Se link -
DIN-RJ45-Adapter.-
PPsetup.-
Div.& Diy.