Nu har vi vel alle sammen fået en veloverstået Juleaften med masser af lækker julemad og behagelig rosenrød vin og turen kommer til hyggen omkring juletræet -og her opstår et tilbagevendende problem som jeg gang på gang har forsøgt at tunedempe, det handler ganske enkelt om vores kære familie som skal prøve kræfter med de kære Julesalmer
Jeg mener ganske simpelt at det er muligt at tunedempe sig frem til det bedste resultat så vi kommer så tæt på et originale materiale når vores kære kaster sig ud i den svære kunst at beherske de kringlede julesalmer.
For at nå frem til en så ufarvet Julesangs-session så muligt så benytter jeg mig som sagt at Tunedemp metoden og derfor er det nødvendigt med først at skrive en navnlist på alle familiemedlemerne og derefter Tunedempe hver enkelt medlem.
Tante Olga: Hun er skide træls at høre på hvis hun ikke er tunedemp'et, det er specielt hendes gebis som kan skabe problemer, hun har en tendens til at dræbe beat'et i melodien hvis ikke jeg vinkler hende ca. 0,5 mm ind mod midten, man skal simpelthen kunne høre hendes gebis slippe ganen ved de dybe toner, alt andet er personlig smag.
Onkel Bertil: Min kære onkel er straks en anden sag, han er ganske ufarvet i sit stemmeleje, han er iøvrigt rigtig god til at bakke op om melodien fra tante Olga så et godt sted at placere onkel Betil, er lidt bagved tante Olga dog med en svag vinkling ind mod midten.
Bedstemor Augusta: Hun er virkelig svære at tunedempe ! hun snød mig faktisk ved at placere et meget tyndt slør foran hendes mund, hun prøvede ganske enkelt at sætte sin egen smag på vores julesang og det ved hun jeg ikke kan fordrage, hun ved at jeg vil have foreskelle og melodi !!! Nixen-bixen bedstemor, jeg tog resolut sløret fra hende og forklarede hende indtrængende at den går altså ikke, her er det melodi og foreskelle som tæller og ikke hendes egen smag, jeg placerede hende længst tilbage ved juletræet også fordi at hun har en tendens til at komme med pruttelyde (løs muskulatur) -så derfor er det en god idé med en placering som ikke bliver alt for dominerende mht. de pruttelyde, som kun har tendens til at farve lyden efter egen smag.
Bedstefar Aage: Bedstefar sidder i rullestol så han er meget nem at Tunedempe, det er helt fantastisk at bare kunne rulle frem og tilbage, frem og tilbage og virkelig Tunedempe ham ned til den mindst margin, ham placere jeg helst i front da hans stemmeleje er meget lavt og dog er det fedt at høre hvordan han støtter op om beat'et i "Højt fra træets grønne top" man kan virkelig høre hans respiratorlyd og halvtkvalte stemme som meget natruligt gisper sig igennem denne juleklassiker, men jeg er altid opmærksom på om ilttilførelsen er korrekt ellers farver han i den grad.
Vaage og Gysse (mine Brødrer) : De er virkelig en udfordring, de har ved denne Julesession altid drukket for meget og derfor har de begge en let farvning i mellembassen, jeg placere dem et godt stykke ud fra bagvæg ca. 1,53 meter og næsten klods op at Juletræet (dette kan skjule deres opkast, hvis uheldet er ude) men de står faktisk begge godt til bedstefar Aage's halvtkvalte gispen, man kan virkelig høre hvad de føler, lidt ligsom når min kone opdager at jeg har brugt alle husholdninspengene til musik, så er man heller ikke i tvivl om hvad hun føler når hun skriger ind i mit øre "NU ER DET FANME NOK !!! JEG FINDER MIG IKKE I DET; FATTER DU DET !!??" -det er ganske simpelt den samme synagi som opstår, der er vikelig melodi på beat'et.
IDA (min kone): Ja, hvad skal jeg sige, der er ting som er svære at Tunedempe sig udaf -og min kone er én af dem ! Ikke for at jeg skal skræmme jer væk fra at tunedempe jeres kone men det kan have fatale konsekvenser -og hvordan nu det ? ja ! koner er som regl mere objektive om går deres egne veje, de har helt klart en tendens til at farve en Julessession efter egen smag. Først er det vigtigt at gøre sig klart at denne Tunedemp bliver meget korporlig, jeg starter med at tale sødt til min kone og bedre hende om at placerer sig lidt ud til siden på højre side af Juletræet, det lyder i retningen at dette " øøøh lille mus vil du være rar at rykke dig lidt ud til højre ?" - okay, så langt så godt .. " lille skat, prøv om du kan vinkle dig ca. 0,5 grader til venstre" - okay det gik også meget godt men nu kommer den svære ! " lille mus ... øh min skat vil du være sød at bukke dig 8 grader fremover" - nu skal man virkelig går på listesko !!! min kone tåler ikke for meget Tunedemp, jeg kan nu se at hun er begyndende arrig, så nu er det om at være på vagt ....... " øh lille skat kan du ikk ....." BANG siger det og du er gået for langt, hun langer mig en lige venstre på kæben så det synger i højre øre ... jep man kan gå for langt med sin kone, men fortvivl ikke, hun bliver god igen, ganske vist sætter hun sin egen personlige smag på denne Julesession men man kan ikke få alt i både pose og sæk.
Nu skulle alt gerne være Tunedempet ( med lige undtagelse af min kone, husker i nok ) nu kommer så det store øjeblik !!! med denne Tunedemp får jeg forskel i melodi der er virkeligt støttet op om beat'et (ganske vist med en svag ringning for højre øre) -men som i ved så vil jeg have forskel i melodi jeg hader farvning og familien skal dælme makke ret ellers er det bare en stor grød, næææh nej ... jeg vil kunne høre hvad min familie mener når de synger vores kære Julesange.
Ja, og sådan fik vi endnu engang en rigtig hyggelig Jul i familien Nielsen.
PS. Jeg tager meget gerne ud og Tunemper din familie, kvit og frit, hvis bare i giver en Cola og noget Juleguf.
Glædelig Jul & Godt Nytår.