Nogen har været så heldige at få adgang til Joost heriblandt mig selv
. Jeg har oprettet denne tråd så vi kan dele lidt erfaringer.
Nu arbejder jeg selv med IPTV til dagligt så mine egne holdninger er nok lidt farvet, men jeg har alligevel skrevet lidt nedenfor.
Først og fremmest er Joost vel mest en samling on demand programmer som er samlet/integreret i en brugergrænseflade. Hertil krydret med lidt program relateret chat og instant messaging. Men det er vel knap den revolution som forskellige bulletiner har lagt op til.
En stor popularitet vil kræve ENORME mængder båndbredde i teleselskabernes net fordi der er tale om unicast trafik og ikke streamede multicasts. Og hvis denne båndbredde ikke er tilstede så vil oplevelsen blive dårlig for slutbrugeren. Så jeg håber Joost har en masse proxy servere med i planen.
Billed kvaliteten er på VHS niveau altså ikke noget at råbe hurra for, men det er nok fornuftigt med ovenstående in mente og fordi man først og fremmest går efter PC brugere så vidt jeg kan se (og de kører vel alligevel i et vindue).
Brugergrænsefladen kører smidigt, men der er langsomme load af de enkelte programmer og overblikket over programmerne er dårligt. Jeg savner umiddelbare beskrivelser ud for hvert program uden at man aktivt selv skal klikke osv. Tænk hvis der var 50 eller 100 kanaler så var det helt håbløst.
Rent layout og navigations mæssigt er der klart begået den fejl at man ikke enkelt kan se relationerne mellem menuerne. Men det kommer vel med lidt tilvænning.
Her til morgen kan jeg ikke få nogen kanaler til at loade overhovedet.....
Så jeg håber at man vil komme med en strøm af nye tiltag og at programmet modnes med tiden, men min alvorligste anke er faktisk den båndbredde som programmet vil kræve fordi en stor udbredelse vil betyde væsentlige "klumper" og det vil være en showstopper.
Elforsyningsselskaber og andre (f.eks. TDC) der udbyder IPTV og Video on demand tjenester kan gøre dette med success fordi de har kontrol over nettet helt ud til den enkelte bruger og her er en afgørende forskel.
Nå lad mig høre lidt om hvad i andre synes for jeg er som sagt lidt farvet, og jeg ved hvilke planer der findes med "Telco TV" i fremtiden 
__________________
/Hans