Hver gang jeg har være til klassisk koncert undrer jeg mig over hifi anmelderne. Alle som en roser altid produkter med "knivskarp" perspektiv, hvor udøverne stod som mejslet i lydbilledet.....det er så bare ikke noget jeg oplever i virkeligheden....

Hvorfor er det så godt?

Et kamera der kan tage billeder med fokus på emner både nær og fjern samtidig er teknisk sejt, men ikke troværdig/naturligt....er det derfor?

Falden på knæ for teknik?

Hifi er værktøj til musikgengivelse, ikke en teknisk prestation i sig selv.....

 

Undrer mig....

Skorpio skrev: Hver gang jeg har være til klassisk koncert undrer jeg mig over hifi anmelderne. Alle som en roser altid produkter med "knivskarp" perspektiv, hvor udøverne stod som mejslet i lydbilledet.....det er så bare ikke noget jeg oplever i virkeligheden....

Du har fat i noget MEGET essentielt, og noget der altid er godt for en heftig diskussion... Fakta er, at selv om de færreste vil indrømme det, så er de fleste hifi-entusiaster væsentligt mere hifi-entusiast end musik-entusiast. Det er altid sjovt at høre folk der aldrig i sit liv har hørt en violin live, udtale sig om hvilket anlæg der får en violin til at lyde mest ægte... Jeg er 112% enig i din pointe, for mig er de "klassiske" hifi-dyder som perspektiv, dybde osv ret ligegyldige. Mit anlæg lyder godt, når jeg kan ligge ovre i sofaen og nyde musikken.

Det pudsige er så, at jo bedre anlægget lyder i sweet-spot, jo bedre lyder det når jeg ligger i sofaen... Så jo, når jeg skal udvælge produkter og placere højttalerne, så gør jeg det ud fra sweet-spot, og jeg kan også godt sætte mig i lænestolen og nyde en plade, men jeg bliver bare utroligt hurtigt træt af at lytte til musik for hifi-egenskabernes skyld.

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

Nemlig Otto lytter man musik for musikkens skyld og for at få en oplevelse så bliver man aldrig træt af musik. Musik kan ændre ens følelser og røre en helt ind til sjælen.

HIFI= High Fidelity? ja er svarret, for HIFI er en forkortelse af High Fidelity som igen betyder høj troværdighed. Efter min mening betyder den høje troværdighed, troværdighed over for musikken og dennes aspekter, derfor lytter jeg musik på samme måde over alt og det er på den måde jeg lytter når jeg lytter live musik. Live musik om det er arkustisk på musikkoncervatoriet, i operaen eller til Madonna koncert så er og forbliver live min reference.

Hilsen Jonas Bojer

Hej Otto,

Helt enig - jeg sidder primært ved spisebordet i højre side af stuen og spiller musik på livet løs - og nyder det.

Jeg var til Benni Chawes koncert for ikke så længe siden og der var stor forskel på lyden i JazzHouse og hjemme hos mig - der var da væsentlig mindre bas fra kontrabassen og stortrommen, end hvad jeg hiver ud af mine små Maggier

Sæfølig er anlægget indstillet til sweetspot, hvor min lyttestol er, men jeg sidder der nu sjældent, kun når nye apparater er monteret og, der skal checkes om de ny osse lever oå til mie krav :)

Så konklusionen er at den typiske tester er teknik/udstyrsfixeret og ikke ander hvordan det lyder i virkeligheden....ikke har sans for troværdighed?

Jeg kan forstå at en akustisk ikke forstærket liveoptræden kan være reference, men en Madonna-koncert? Hvad er det der er så fantastisk ved koncerter? Det er ikke bare stemningen der river jer med og gør det til en fed oplevelse?

Jeg har personligt aldrig oplevet en koncert hvor jeg syntes lyden var bare tilnærmelsesvis god. Og på ingen måde i nærheden af reference for hvad mit anlæg skal kunne eller kan.

Mvh. l´Blundt

Som regel når man sidder til en klassisk koncert er det jo på publikums pladser.

Som regel når man optager klassisk musik foregår det med mikrofoner svævende over orkestret, støttet af nærmikrofoner til solister og grupper.

Alene denne forskel holder meget af forklaringen på hvorfor oplevelsen mellem liveoplevelsen og elektronikoplevelsen.

Så er der jo det fænomen at meget af den del af lyden som giver den direkte stereolokalisation ligger i diskantområdet. Utrolig mange domediskanter har "spikes" hvor niveauet pludselig stikker adskillige db af. Det vil give en illusion af bedre perspektiv, men det er mere en fejl end en kvalitet.

Der er jo i praksis mindst 2 gange elektroniksk behandling (indspilning-afspilning) inde i billedet ved gengivelse fra vores anlæg, hvordan kan vi egentlig vide hvordan det egentlig skulle lyde.....

__________________
Hilsen JRGW

Sandheden er ikke nødvendigvis det man syntes den burde være...
DIY Thel:http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=62872

Jay l`Blundt skrev: Jeg kan forstå at en akustisk ikke forstærket liveoptræden kan være reference, men en Madonna-koncert? Hvad er det der er så fantastisk ved koncerter? Det er ikke bare stemningen der river jer med og gør det til en fed oplevelse?

Det er det sædvanlige når man taler om "live-stemning" - så skriger hifi-fanatikerne "jeg vil sgu ikke have live-lyd, det lyder elendigt". Jeg taler netop ikke om live-_lyd_, men om live-_stemning_. Jeg vil heller ikke efterligne live-lyd derhjemme, bare fordi mine fedeste oplevelser med musik stammer fra live-oplevelser. Det er to forskellige ting, der skal behandles forskelligt - men jeg mener stadig at på samme måde som at du næppe ville vælge at gå til en koncert med et band du ikke bryder dig om, fordi lyden dér hvor de spiller er god, så bør du heller ikke vælge at høre noget bestemt musik, eller have en bestemt lyd i dit anlæg, fordi det teknisk set lyder godt, men fordi du rent faktisk synes det rent musikalsk er spændende. Jeg tror rigtigt mange glemmer at holde fokus på dét der i sidste ende tæller, nemlig musik-oplevelser, når de bedømmer anlæg. Hvis man undsiger sig live-oplevelser med den begrundelse at live-lyd er dårlig, så er man allerede godt på vej i den forkerte retning. Man skal ikke gå til live-koncerter _på grund af_ lydkvaliteten, men _på trods af_ lydkvaliteten.

Hvis det gør mig mere til musik-entusiast og mindre til hifi-entusiast, så har jeg det faktisk ret fint med dét.

Det er også dét jeg har forsøgt at formulere ind imellem, mht. min holdning til hvordan et musik-anlæg skal spille: Det væsentlige er for mig ikke om jeg kan høre præcist hvordan indspilningen er lavet. Det væsentlige er om jeg kan høre "forbi" lydkvaliteten, og koncentrere mig om musikken. Jo mere jeg tænker lydkvalitet, og jo mindre jeg tænker musik, jo værre. Det samme gælder for så vidt billede - når jeg ser film i stedet for at tænke på billedkvalitet, så er målet nået.

Når dét er sagt, så synes jeg som sådan det er helt fair hvis man får en større nydelse ud af at lytte efter dybdeperspektiv end efter om bassisten var stiv da han indspillede pladen. Jeg vil så bare påstå at der ligger større, og først og fremmest mere divergerende, oplevelser at hente i det rent musikalske.

Jeg vil til hver en tid argumentere for at den bedste investering jeg har gjort for mit hifi-system de sidste 5 år, har været at mangedoble antallet af live-koncerter jeg er gået til. Ikke fordi lyden dér danner nogen som helst form for direkte reference til hvordan jeg vil have lydkvaliteten til at være, men fordi det har ændret radikalt på selve min indgangsvinkel til at høre musik. Man kan vel godt sige at hifi-entusiaster tweaker og tweaker og tweaker på anlægget, men glemmer at tweake på sig selv.

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

Mercury skrev: Som regel når man optager klassisk musik foregår det med mikrofoner svævende over orkestret, støttet af nærmikrofoner til solister og grupper.

Jeg husker for et par år siden, at en lyd-tekniker i dette forum blev skældt voldsomt ud for en udtalelse ala dette: "Det er fint at I går så meget op i hvor i lydbilledet sangeren står placeret. Det er mig der _bestemmer_ hvor i lydbilledet han står placeret!" I bund og grund havde han jo ret - hifi er i bund og grund en illusion. Der er yderst få "ægte" hifi-optagelser, hvor vi rent faktisk indfanger lyden som den er i den oprindelige situation, og forsøger at genskabe den, og selv hvis man gjorde, så ville det sjældent blive betragtet som en reference-optagelse, eftersom live-lyd - som vi lige har vendt - netop ikke lyder specielt godt.

Live-musik drejer sig om at skabe noget i nu'et. Spille for og på en måde med publikum - suge publikums energi til sig, og bruge det i sin performance. Der er næppe nogen musiker der ikke vil sige at de spiller bedre foran et publikum der lever sig med, end foran en tom sal eller et publikum der sidder og keder sig. En live-performance er ikke bare en gengivelse af noget bestemt musik, der skal lyde så godt som muligt. Det er netop dét vi har hifi til - her kan man i studiet lege med at skabe et bestemt lyd-univers, som vi så kan forsøge at gengive derhjemme. Men dette lyd-univers er yderst sjældent en realistisk gengivelse af instrumenterne. Selv når vi synes at en indspilning lyder ekstremt realistisk, er den som regel behandlet i hoved og bagdel, inden den kommer ned på skiven. Derfor er det i mine øjne også spild af tid at sidde og lytte efter om de enkelte ting lyder ægte, og om man kan høre dybdeperspektiv osv. Hvis det er vigtigt at have dybdeperspektiv i lyden for at musikken fungerer, hvorfor så ikke bare lytte efter om musikken fungerer? Hvad er det vi skal bruge mellemstationen til?

Jeg kan forholde mig til at vi bruger "mellemlandingen" når vi skal vælge hvilket udstyr vi skal vælge til vores system, ligesom at jeg bruger tekniske målinger til at finde frem til dét billede der bedst gengiver kildematerialet sådan at jeg kan glemme billedkvaliteten. Men dér tror jeg bare at rigtigt mange har fået gravet sig så langt ned i mellemstationen, at de glemmer hvad målet egentlig var, og så fokuserer de på de forkerte faktorer i udvælgelsen af produkter, netop fordi de lytter for meget efter dybde, bredde og højde, og for lidt efter nerve. Måske fordi "nerve" er en mere "blød" værdi, der er sværere at forholde sig til. Men det er altså bare ikke altid sådan, at dét der er nemmest at forholde sig til, er dét der er mest væsentligt.

Jeg vil påstå, at hvis man når man har skiftet noget ud i sit anlæg, finder sig selv i gang med at høre en masse forskellige plader man ikke har hørt i lang tid, så er man på rette vej. Finder man sig selv i gang med at lytte til de sædvanlige 8-10 "demo-plader" for lige at være helt sikker på at det nu også lyder bedre, så vil det være sundt lige at stoppe op engang, og overveje hvad det er man har gang i.

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

AV Precision skrev: Mercury skrev: Som regel når man optager klassisk musik foregår det med mikrofoner svævende over orkestret, støttet af nærmikrofoner til solister og grupper. Jeg husker for et par år siden, at en lyd-tekniker i dette forum blev skældt voldsomt ud for en udtalelse ala dette: "Det er fint at I går så meget op i hvor i lydbilledet sangeren står placeret. Det er mig der _bestemmer_ hvor i lydbilledet han står placeret!" I bund og grund havde han jo ret - hifi er i bund og grund en illusion. Der er yderst få "ægte" hifi-optagelser, hvor vi rent faktisk indfanger lyden som den er i den oprindelige situation, og forsøger at genskabe den, og selv hvis man gjorde, så ville det sjældent blive betragtet som en reference-optagelse, eftersom live-lyd - som vi lige har vendt - netop ikke lyder specielt godt. Live-musik drejer sig om at skabe noget i nu'et. Spille for og på en måde med publikum - suge publikums energi til sig, og bruge det i sin performance. Der er næppe nogen musiker der ikke vil sige at de spiller bedre foran et publikum der lever sig med, end foran en tom sal eller et publikum der sidder og keder sig. En live-performance er ikke bare en gengivelse af noget bestemt musik, der skal lyde så godt som muligt. Det er netop dét vi har hifi til - her kan man i studiet lege med at skabe et bestemt lyd-univers, som vi så kan forsøge at gengive derhjemme. Men dette lyd-univers er yderst sjældent en realistisk gengivelse af instrumenterne. Selv når vi synes at en indspilning lyder ekstremt realistisk, er den som regel behandlet i hoved og bagdel, inden den kommer ned på skiven. Derfor er det i mine øjne også spild af tid at sidde og lytte efter om de enkelte ting lyder ægte, og om man kan høre dybdeperspektiv osv. Hvis det er vigtigt at have dybdeperspektiv i lyden for at musikken fungerer, hvorfor så ikke bare lytte efter om musikken fungerer? Hvad er det vi skal bruge mellemstationen til? Jeg kan forholde mig til at vi bruger "mellemlandingen" når vi skal vælge hvilket udstyr vi skal vælge til vores system, ligesom at jeg bruger tekniske målinger til at finde frem til dét billede der bedst gengiver kildematerialet sådan at jeg kan glemme billedkvaliteten. Men dér tror jeg bare at rigtigt mange har fået gravet sig så langt ned i mellemstationen, at de glemmer hvad målet egentlig var, og så fokuserer de på de forkerte faktorer i udvælgelsen af produkter, netop fordi de lytter for meget efter dybde, bredde og højde, og for lidt efter nerve. Måske fordi "nerve" er en mere "blød" værdi, der er sværere at forholde sig til. Men det er altså bare ikke altid sådan, at dét der er nemmest at forholde sig til, er dét der er mest væsentligt. Jeg vil påstå, at hvis man når man har skiftet noget ud i sit anlæg, finder sig selv i gang med at høre en masse forskellige plader man ikke har hørt i lang tid, så er man på rette vej. Finder man sig selv i gang med at lytte til de sædvanlige 8-10 "demo-plader" for lige at være helt sikker på at det nu også lyder bedre, så vil det være sundt lige at stoppe op engang, og overveje hvad det er man har gang i.

Som så mange andre sætter du lighedstegn mellem "livelyd og PA" ligesom de fleste teknikere ikke kender andre måder end multimikrofoni, kompressorer og hvad de eller har at skrue på.

Hvis målet er at reproducere/genskabe en akustisk begivenhed så er der ingen vej uden om metoden med 2 mikrofoner (kuglekarakteristik) og direkte ned på mediet uden manipulationer af nogen art.  Glem ikke at musikken skal gengives ved samme lydtryk som under optagelsen (instrumenternes naturlige niveau) hvis den maksimale realisme er målet 

bjørn skrev: AV Precision skrev: Mercury skrev: Som regel når man optager klassisk musik foregår det med mikrofoner svævende over orkestret, støttet af nærmikrofoner til solister og grupper. Jeg husker for et par år siden, at en lyd-tekniker i dette forum blev skældt voldsomt ud for en udtalelse ala dette: "Det er fint at I går så meget op i hvor i lydbilledet sangeren står placeret. Det er mig der _bestemmer_ hvor i lydbilledet han står placeret!" I bund og grund havde han jo ret - hifi er i bund og grund en illusion. Der er yderst få "ægte" hifi-optagelser, hvor vi rent faktisk indfanger lyden som den er i den oprindelige situation, og forsøger at genskabe den, og selv hvis man gjorde, så ville det sjældent blive betragtet som en reference-optagelse, eftersom live-lyd - som vi lige har vendt - netop ikke lyder specielt godt. Live-musik drejer sig om at skabe noget i nu'et. Spille for og på en måde med publikum - suge publikums energi til sig, og bruge det i sin performance. Der er næppe nogen musiker der ikke vil sige at de spiller bedre foran et publikum der lever sig med, end foran en tom sal eller et publikum der sidder og keder sig. En live-performance er ikke bare en gengivelse af noget bestemt musik, der skal lyde så godt som muligt. Det er netop dét vi har hifi til - her kan man i studiet lege med at skabe et bestemt lyd-univers, som vi så kan forsøge at gengive derhjemme. Men dette lyd-univers er yderst sjældent en realistisk gengivelse af instrumenterne. Selv når vi synes at en indspilning lyder ekstremt realistisk, er den som regel behandlet i hoved og bagdel, inden den kommer ned på skiven. Derfor er det i mine øjne også spild af tid at sidde og lytte efter om de enkelte ting lyder ægte, og om man kan høre dybdeperspektiv osv. Hvis det er vigtigt at have dybdeperspektiv i lyden for at musikken fungerer, hvorfor så ikke bare lytte efter om musikken fungerer? Hvad er det vi skal bruge mellemstationen til? Jeg kan forholde mig til at vi bruger "mellemlandingen" når vi skal vælge hvilket udstyr vi skal vælge til vores system, ligesom at jeg bruger tekniske målinger til at finde frem til dét billede der bedst gengiver kildematerialet sådan at jeg kan glemme billedkvaliteten. Men dér tror jeg bare at rigtigt mange har fået gravet sig så langt ned i mellemstationen, at de glemmer hvad målet egentlig var, og så fokuserer de på de forkerte faktorer i udvælgelsen af produkter, netop fordi de lytter for meget efter dybde, bredde og højde, og for lidt efter nerve. Måske fordi "nerve" er en mere "blød" værdi, der er sværere at forholde sig til. Men det er altså bare ikke altid sådan, at dét der er nemmest at forholde sig til, er dét der er mest væsentligt. Jeg vil påstå, at hvis man når man har skiftet noget ud i sit anlæg, finder sig selv i gang med at høre en masse forskellige plader man ikke har hørt i lang tid, så er man på rette vej. Finder man sig selv i gang med at lytte til de sædvanlige 8-10 "demo-plader" for lige at være helt sikker på at det nu også lyder bedre, så vil det være sundt lige at stoppe op engang, og overveje hvad det er man har gang i. Som så mange andre sætter du lighedstegn mellem "livelyd og PA" ligesom de fleste teknikere ikke kender andre måder end multimikrofoni, kompressorer og hvad de eller har at skrue på. Hvis målet er at reproducere/genskabe en akustisk begivenhed så er der ingen vej uden om metoden med 2 mikrofoner (kuglekarakteristik) og direkte ned på mediet uden manipulationer af nogen art.  Glem ikke at musikken skal gengives ved samme lydtryk som under optagelsen (instrumenternes naturlige niveau) hvis den maksimale realisme er målet

Hej Bjørn,
Jeg tror ikke du med vilje vil nedgøre AV-P, men tonen kan let tolkes den vej. Men det er helt sikkert ikke din intention, bare info :o)

Nogle af de bedste/troværdige cd'er jeg har er fra Mercury, optaget i halvtredserne og tredserne på highspeed 2 eller 3 spors maskiner direkte fra 2 eller 3 mikrofoner ind i båndmaskinen uden eq eller limiter. Her får man en "fornemmelse" fra begivenheden med over. Jo nogle gange er der ikke den samme volumen de enkelte grupper imellem, men sådan er det jo også ved livekoncerter.
De er nu allesammen overført til CD og SACD af lydteknikerens som opfandt systemet's kone!

http://www.deccaclassics.com/music/mercurylivingpresence/pdf s/you_are_there.pdf

hifi = high fidelity = høj troværdighed = bedst mulige oplevelse og ikke det der er lyder tættest på virkeligheden

og det er jo ganske individuelt hvad vi hver især synes er en god oplevelse

faktum er at lyden af et 130 mands klassisk orkester eller madonna der bliver blæst ud med et 500kW turbosound anlæg aldrig kommer til at lyde på samme måde over ens hifi anlæg

hvis jeg vil have dén oplevelse så går jeg til koncert

er heller ikke enig med bjørn, de mest naturtro optagelser jeg har hørt er lavet med calrec soundfield mikrofon(er)

 

sismofyt skrev: hifi = high fidelity = høj troværdighed = bedst mulige oplevelse og ikke det der er lyder tættest på virkeligheden

Det må være din private tolkning, høj troværdighed er ikke bedst mulige oplevelse. Prøv at overføre det til actionfilm, hvor troværdig er James Bond? Er det en god oplevelse?

det var ikke det jeg skrev! 

min pointe er at man skal vælge det anlæg der giver den bedste oplevelse og ikke et privat stryger orkester eller 500kW turbosound i stuen

altså troværdighed i forhold til oplevelsen, ikke den absolute korrekte gengivelse (for det kan aldrig lade sig gøre)

Jay l`Blundt skrev: Jeg kan forstå at en akustisk ikke forstærket liveoptræden kan være reference, men en Madonna-koncert? Hvad er det der er så fantastisk ved koncerter?

FY og Uha at du skriver dette viser med alt tydelighed at du ikke aner en pind hvad musik er for noget eller hvad HIFI endda er.

Musik skabes af mennesker på forskillig vis og den reneste for er live musik, fordi her står KILDEN ren og 100% ægte. Madonna bruger hendes virkemidler, Safriduo deres, et klassisk orkester helt andre midler. Men fælles for dem alle er at de SKABER musikken i nuet og i den 100% rene form. Der er ingen mellem led men kun rendyrket musik direkte til brugeren PRÆCIST som kunsteren ønsker det. Ser du det er musik påhøjeste niveau.

HIFI anlægget prøver så at gengive dette altså musikken, desværre har man ikke kilden = kunsteren i den rene form som KILDE men vi må nøjes med en LP-plade, CD-pladde eller havd man benytter, men fælles for alle HIFI kilder i stuen er at de er en nedgraderine i forhold til live, ikke blot fordi kilden er mixet gennem et kæmpe studie men og så fordi kilden i stuen ofte er konstrueret af nogle HIFI nødder (uden forstand på musik) folk med en holdning til hvordan tingene skal lyde og det er ofte det værste.

Hilsen Jonas Bojer

bjørn skrev: Som så mange andre sætter du lighedstegn mellem "livelyd og PA" ligesom de fleste teknikere ikke kender andre måder end multimikrofoni, kompressorer og hvad de eller har at skrue på. Hvis målet er at reproducere/genskabe en akustisk begivenhed så er der ingen vej uden om metoden med 2 mikrofoner (kuglekarakteristik) og direkte ned på mediet uden manipulationer af nogen art.  Glem ikke at musikken skal gengives ved samme lydtryk som under optagelsen (instrumenternes naturlige niveau) hvis den maksimale realisme er målet

Hvis det var så let at lave lyd, så ville alle os teknikere være arbejdsløse.
Du glemmer lige, at ingen mics der bruges har perfekt lineær respons, og at man derfor altid bliver nødt til at EQ den.
Du glemmer også, at din metode i mange tilfælde er helt og aldeles utilstrækkelig, fx når det kommer til at optage flygeler. Hvis man ikke sidder i det perfekte rum, så er to mics i hvert fald ikke nok :-)

Btw... Hvorfor skal de to mics være omni-direktionelle? Det giver da ikke mening.


#ontopic:
Set fra en teknikers perspektiv, er mange anmeldelser af gear ganske grinagtige. Folk overbeviser sig selv om en løgn, som de ender med at tro fast og holdent på.

Nyd musikken, i stedet for teknologien!

AV Precision skrev: Man skal ikke gå til live-koncerter _på grund af_ lydkvaliteten, men _på trods af_ lydkvaliteten.

Rigtig godt sagt!

__________________
/Stefan

sismofyt skrev: det var ikke det jeg skrev!  min pointe er at man skal vælge det anlæg der giver den bedste oplevelse og ikke et privat stryger orkester eller 500kW turbosound i stuen altså troværdighed i forhold til oplevelsen, ikke den absolute korrekte gengivelse (for det kan aldrig lade sig gøre)

Et mål behøver ikke være fuldstændigt opnåeligt, men retningen og vejen er afgørende for at kunne navigere....fed lyd kan alle lave.....

Der er vel nogle ting der er værd at tage med ....

Hvis man ikke er til akustisk musik ... så betyder perspektivet mindre ...

Hvis man kan li live lyd så kan man også se bort fra bas under 40hz ... man skal bare sørge for at booste bassen over 40hz. Det giver masser af "dynamik" og tryk!

Ok ovenstående er nok en overdrivelse ... meeen.

Jeg kan da sagtens forstå at rock folk helst vil spille på JBL og andre studio monitors hjemme .. der har alle ovenstående genskaber + at de kan spille højt. Og til meget musik er det jo det der skal til ... lets face it.

Men er man til gamle Jazz indspilninger og klassisk ... samt bedre rock indspilninger, særligt før den digitale alder ... så er det måske værd at dvæle ved stereo perspektivet ... som jo til dels beskiver anlæggets evne til at gengive 3D rumoplevelser på optagelserne.

Men husk anlægget kan aldrig gengive noget der ikke findes på optagelsen.

Dem der gerne vil teste rumgengivelse ... prøv Stereophiles test CD hvoer forskellige mikrofonopstillinger testes!

 

Bundy