I en del forskellige indlæg bliver der klaget over komprimeret musik. Men hvad menes der med det?. Jeg har en fornemmelse af, at det har noget med ”udglatning” af lydniveauerne, men det give ikke mening at der forsætligt skulle forsøges noget sådant. Er der ikke en der på pædagogisk vis kan forklarer hvad det vil sige at musikken er ”komprimeret”, og hvad grunden er?

Med komprimeret musik henvises til komprimerede formater som MP3 WMA og AAC. Et WMA lydspor i 64kbit fylder kun ca. 1/20 af et CD-lydspor.

Jeg tager det dog lidt med en vis grad af snopperi, når folk mener at det er så forfærdeligt. Et MP3 spor kodet i eks. 192kbit fylder under 1/6 af et CD-lydspor. Alligevel kan MP3 versionen indeholde langt flere informationer, en CD-formatet.

Dette skyldes, at man tansformerer signalet fra tidsdomænet, og over i frekvensdomænet. En Laplace-transformation. Årsagen hertil er, at frekvensdomænet er meget mere velegnet til at "beskrive" musiksignaler end tidsdomænet (Gælder generelt for alle naturligt forekomne AC-signaler).

Dette kan også ses ved løsning af elektronikkonstruktioner, som eks komplicerede filtre. Her kan et problem være nærmest uløseligt hvis man arbejder i tidsdomænet. Men straks man Laplace-transformerer problematikken, er løsningen lige til.

Jeg vil derfor påstå, at man ikke kan høre forskel på en CD, og et 192kHz MP3 signal rippet fra samme CD, hvis man afspiller begge signaler fra samme signalkilde. Det er selvfølgelig klart at man kan høre forskel, hvis CD'en afspilles i en 50.000,- CD-afspiller, og MP3 tracket på et ON-Board lydkort i en lavpris PC.

Men havde man fra starten indspillet musikken direkte i 192kbit MP3 i pladestudiet, så ville kvaliteten være bedre end en CD-udgivelse. Og såfremt man konverterede til en CD, ville man miste en masse informationer, og lyden ville forringes.

Er der nogle der er uenige, er jeg meget villig til at indgå i en A-B test. Folk der bare påstår at MP3 er dårligere en CD, men ikke tør tage en A-B test, anser jeg som HIFI-snopper (undskyld!!!).

Med komprimeret musik kan også menes ganske almindelig pop-musik, som under sig vejgennem pladestudiet har været smidt igennem den ene kompressor efter den anden. Og så lige en til til sidst.

Kompressoren udligner niveauforskelle, og giver et bedre signal/støj forhold. Til gengæld dræber den alt hvad der heddeer dynamik. Det passer fint til bilradioen eller ghettoblasteren, men lyder kedeligt på et ordentligt anlæg.

MVh Obi. 

__________________

Det var den form for komprimering som obi jon kenobi taler om, jeg mente. Altså det almindelige CD-format. Jeg synes bare det lyder underligt at man med vilje vil uligne niveauforskelle. Man investere i dyrt grej, der har en kraftig strømforsyning således der kan leveres den strøm der skal til ved kraftige lydudsving, og så uligner man forskellene fra producentens side!!!?! Sært!!

Jeg forstår heller ikke rigtigt det skulle være godt til ghettoblastere, de udligner vel i forvejen (p.g.a. deres små forsyninger) lydniveauerne, så det må da ende meget kedeligt!!!

 

Ja - det bliver hurtigt ret kedeligt. Aner ikke hvorfor det bliver lavet sådan, men det gør det altså.

__________________

Hurtig skrev: Med komprimeret musik henvises til komprimerede formater som MP3 WMA og AAC. Et WMA lydspor i 64kbit fylder kun ca. 1/20 af et CD-lydspor. Jeg tager det dog lidt med en vis grad af snopperi, når folk mener at det er så forfærdeligt. Et MP3 spor kodet i eks. 192kbit fylder under 1/6 af et CD-lydspor. Alligevel kan MP3 versionen indeholde langt flere informationer, en CD-formatet. Dette skyldes, at man tansformerer signalet fra tidsdomænet, og over i frekvensdomænet. En Laplace-transformation. Årsagen hertil er, at frekvensdomænet er meget mere velegnet til at "beskrive" musiksignaler end tidsdomænet (Gælder generelt for alle naturligt forekomne AC-signaler). Dette kan også ses ved løsning af elektronikkonstruktioner, som eks komplicerede filtre. Her kan et problem være nærmest uløseligt hvis man arbejder i tidsdomænet. Men straks man Laplace-transformerer problematikken, er løsningen lige til. Jeg vil derfor påstå, at man ikke kan høre forskel på en CD, og et 192kHz MP3 signal rippet fra samme CD, hvis man afspiller begge signaler fra samme signalkilde. Det er selvfølgelig klart at man kan høre forskel, hvis CD'en afspilles i en 50.000,- CD-afspiller, og MP3 tracket på et ON-Board lydkort i en lavpris PC. Men havde man fra starten indspillet musikken direkte i 192kbit MP3 i pladestudiet, så ville kvaliteten være bedre end en CD-udgivelse. Og såfremt man konverterede til en CD, ville man miste en masse informationer, og lyden ville forringes. Er der nogle der er uenige, er jeg meget villig til at indgå i en A-B test. Folk der bare påstår at MP3 er dårligere en CD, men ikke tør tage en A-B test, anser jeg som HIFI-snopper (undskyld!!!).

jeg er helt enig, der er nok mere tro, og viden om det er andet end en alm. cd'er der ligger til grund for at folk generelt er så negative over for bla. MP3 !

jeg gad også godt se folk spotte MP3'erne i en 100% A/B blind test. specielt med musik de ikke kender.

Emil Hansen skrev: Jeg forstår heller ikke rigtigt det skulle være godt til ghettoblastere, de udligner vel i forvejen (p.g.a. deres små forsyninger) lydniveauerne, så det må da ende meget kedeligt!!!

Typisk bliver musikken færdigmikset på et par små højttalere á la PC højttalere, målet er at få materialet til at lyde så godt som muligt på netop dem. Årsagen er at 90 % af potentielle kunder netop lytter på små anlæg, ghettoblastere, bilradioer, mv.

Problemet er så når man spiller musakken på noget ordentligt, så lyder det ganske forfærdeligt...

Karsten

Hurtig skrev: Med komprimeret musik henvises til komprimerede formater som MP3 WMA og AAC. Et WMA lydspor i 64kbit fylder kun ca. 1/20 af et CD-lydspor. Jeg tager det dog lidt med en vis grad af snopperi, når folk mener at det er så forfærdeligt. Et MP3 spor kodet i eks. 192kbit fylder under 1/6 af et CD-lydspor. Alligevel kan MP3 versionen indeholde langt flere informationer, en CD-formatet. Dette skyldes, at man tansformerer signalet fra tidsdomænet, og over i frekvensdomænet. En Laplace-transformation. Årsagen hertil er, at frekvensdomænet er meget mere velegnet til at "beskrive" musiksignaler end tidsdomænet (Gælder generelt for alle naturligt forekomne AC-signaler). Dette kan også ses ved løsning af elektronikkonstruktioner, som eks komplicerede filtre. Her kan et problem være nærmest uløseligt hvis man arbejder i tidsdomænet. Men straks man Laplace-transformerer problematikken, er løsningen lige til. Jeg vil derfor påstå, at man ikke kan høre forskel på en CD, og et 192kHz MP3 signal rippet fra samme CD, hvis man afspiller begge signaler fra samme signalkilde. Det er selvfølgelig klart at man kan høre forskel, hvis CD'en afspilles i en 50.000,- CD-afspiller, og MP3 tracket på et ON-Board lydkort i en lavpris PC. Men havde man fra starten indspillet musikken direkte i 192kbit MP3 i pladestudiet, så ville kvaliteten være bedre end en CD-udgivelse. Og såfremt man konverterede til en CD, ville man miste en masse informationer, og lyden ville forringes. Er der nogle der er uenige, er jeg meget villig til at indgå i en A-B test. Folk der bare påstår at MP3 er dårligere en CD, men ikke tør tage en A-B test, anser jeg som HIFI-snopper (undskyld!!!).

Du har ikke helt fat på teknikken i psykoakustik komprimering.

Laplacetransformation er en teknik der anvendes ved beregning af kredsløb, hvori der indgår kondensatorer og spoler. Ved anvendelse af Laplacetransformation kan der regnes på disse kredsløb uden brug af differentialligninger.

Transformationen der anvendes ved skift mellen tids- og frekvensdomæne hedder Fourier.

Denne transformation anvendes imidlertid ikke ved audiokomprimering. Her opdeles signalet i 32 frekvensbånd ved hjælp af en digital filterbank. Udgangssignalet er stadig i tidsdomæne. Herefter tildeles hvert af disse frekvensbånd et antal bits baseret på forholdet mellem tærsklen for hvad der kan høres i det pågældende frekvensbånd og frekvensbåndetslydindhold. Denne grænse bestemmes dynamisk udfra ørets grænse for hvad der kan høres og lydens karakter. Dette er en meget kort forklaring, for mere information om emnet kan jeg anbefale "A tutorial on MPEG/audio compression" af Davis Pan, trykt i IEEE multimedia. Denne artikel forklarer emnet udemærket.

Endelig er jeg uenig med dig, i din betragtning om mp3 vs. CD lyd. Jeg har forsøgt mig lidt med A/B tests i forskellige konfigurationer, dels med musik der har været rippet i forskellige bit rates, og derefter er blevet brændt som normale audio CD igen, og dels med musik der er afspillet ved line out (ikke hovedtelefon udgang) fra en iPod på et udemærket anlæg. Min erfaring er her at simpelt popmusik ikke tager væsentlig skade, mens musik med mere rig instrumentering f.eks. klassisk musik med symfoniorkester, jazz og andet meget let får tendens til en metallisk klang.