Sendt: 24 Februar 2014 kl. 15:32 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej,
Jeg sidder med et problem som jeg håber et forum-medlem kan hjælpe mig med. Jeg har en Audia Flight Two forstærker, som jeg bruger med et par ProAc D28 til at høre lidt musik til daglig - aldrig ekstremt højt eller i lang tid af gangen.
For nyligt er der så sket det, fra den ene dag til den anden, at musikken begyndte at lyde mærkeligt. Det viste sig at være den ene højttaler, der var stoppet med et spille og i stedet "skrattede lige så stille med på musikken", medens den anden spillede, som den plejede.
Derfor har jeg prøvet nogle små logiske troubleshooting metoder for at indskrænke problemets årsager. Desværre er jeg nu, uden at finde det eksakte problem, nået til at punkt hvor mine kompetencer ophører. Indtil videre har jeg forsøgt - udskiftning af lydkilde, fra PC til mobil, uden resultat; - udskiftning af signalkabel, samme kabel type, uden resultat; - brug af anden input kanal, channel 1, 2 etc., uden resultat; - ombytning af højttalerkabler fra højre til venstre og vice versa, samme resultat; og - ombytning af højttalere viste at begge højttalere leverer samme resultat.
Så, lidt amatøragtigt, har jeg konkluderet at fejlen ikke ligger i - lydkilden; - signalkablet; - input kanal(erne); - højttalerkabler; eller - højttalere.
Hvad der kunne være interessant for mig: - Er dette et kendt problem? - Er dette et kendt problem hos Audia Flight? - Hvad er problemet? og årsagen? - Hvordan løser jeg problemet? - Hvad kommer det til at koste mig?
Jeg håber virkelig, at der er nogen der kan hjælpe, og jeg ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen.
|