Sendt: 15 August 2005 kl. 23:59 | IP-adresse registreret
|
|
|
Da jeg satte mig til rette for at se film, var lyden væk. Mit system består af denon avr-3803, denon dvd-2800mk2 og dali evidence 470 fronter. Jeg har snart prøvet alt hvad jeg kan komme i tanker om.
Når jeg går ind i setup til test-tone på receiveren, så kommer der lyd ud af højttalerne, men så snart jeg sætter en dvd-film eller en musik-cd på, så sker der bare intet når det kører. Billedet er der, men lyden mangler.
Eftersom der kommer lyd ud af højttalerne under test-tonen, så kan det jo sandsynligvis ikke være højttalerne eller forbindelsen til dem, den er gal med.
Ej heller er det forbindelsen mellem DVD og receiver, det har jeg tjekket op til flere gange, og jeg har forsøgt med en gammel dvd-afspiller, uden held. Har også prøvet med et andet kabel mellem dvd-afspiller og receiver.
Jeg har også sat receiveren til DVD, og sat coax1 til at være DVD (hvor jeg altså har forbundet dvd-afspiller og receiver).
Det er selvfølgelig heller ikke mute der er slået til, eller volumen der er skruet meget langt ned.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu, er der nogen der kan hjælpe mig? 
Jeg har lidt på fornemmelsen at det kunne være en eller anden indstilling jeg har overset.. da jeg synes det virker højst besynderligt at der lige pludselig ikke er lyd i film/musik, men dog i receiverens test-tone. Det virkede for 1-2 dage siden hvor min bror brugte systemet til en film (uden at skulle have pillet ved noget).
|