Sendt: 29 Juli 2004 kl. 15:33 | IP-adresse registreret
|
|
|

Hej, kender nogen til det her problem og mulige løsninger:
Jeg har allerede returneret et Philips 32PW6517 på grund af især en irriterende ledsagestøj til lyden - "vind i mikrofon"- eller "fjern torden"-agtig - som tydeligvis optrådte sammen med Dolby Surround-lyd i programindhold. Med alle indgange – antenne, EXT 1 og EXT 2 - alle lyd-presets: "Personlig", "Musik", "Teater" med undtagelse af "Tale", hvor stereo-gengivelsen til gengæld er meget fattig. Værst med "Teater", temmelig slemt med "Musik" og "kun" slemt med "Personlig". Ændringer i diskant og bas havde ingen betydning. Valg af stereo eller mono heller ikke. Støjen optrådte både under den normale (tilstræbte!) lyd og i scener hvor der ikke kunne og skulle høres nogen normal lyd. Selv af flere minutters varighed. Men fulgte øvrigt generelt lydindholdet. Det var klart mest generende under film. Herefter fik jeg - og har endnu - et Philips 32PW6506 som har eksakt samme lydstøj-problem. De første uger kunne jeg leve med indstillingen Personlig (som også er den eneste relevante efter min mening). Men herefter opstod samme problem som med de andre indstillinger. Måske havde jeg bare været heldig med programvalget den første tid.
Et medlem af et andet forum har skrevet at Philips har udsendt en bulletin til autoriserede værksteder om "kendte fejl" der kan opträde på TV med L01 chassiser (6517 har L01 LS, 6506 L01 1E). Fejlen kan diagnostiseres med Philips' ComPair(PC)-interface og skulle være en software-fejl der vedrører Utra Bass (eller noget lignende), en del af Virtual Dolby-systemet.
Jeg har bidt mærke i følgende: 1) Støjen forsvinder totalt ved forudindstillingen "Tale". Jeg går ud fra at den indstilling lukker af for de lavere frekvenser, hvilket indikerer problemet har at gøre med en afkodning af bas-området. 2) Værste indstilling er "Teater". Den indstilling fremhæver netop de lavere toneområder. 3) Det er værst under film. De fleste film bruger Dolby Surround med et bredt lydspektrum. Philips' (og mange andre producenters) Virtual Dolby Surround bygger på en tilpasning af Dolby Digital til skabelse af en "pseudo-surround"-effect med 2 indbyggede højttalere (Dolby Pro Logic uden baghøjttalere). 4) Begge modeller har et L01-chassis - henholdsvis L01 LS og L01 E1. (6526, 6515 og 6516 har A10-chassis. De nyeste 50 hz TV, 6518, 6618 og 6408 har L04-chassis, hvis det skulle sige nogen noget?)
Philips kender på forespørgsel - selvfølgelig! - ikke noget til problemet - lyd er noget meget "individuelt" - og foreslår at jeg sammenligner med et andet tilsvarende TV i butikken hvor jeg købte det. Det er svært da det var det sidste - en demo! Iøvrigt skal problemet klart "nydes" derhjemme med forskellig type programindhold.
|