| Sendt: 05 Oktober 2004 kl. 15:33 | IP-adresse registreret
|
|
|
Det ser umiddelbart ud til at være en ok projektor, selv om den nok mere er designet til datapræsentationer end til film.
Den største ulempe ved denne projektor er nok blæserstøjen. På http://www.projectorcentral.com/LG_Electronics-RD-JT30.htm
opgives den til 34 dB, hvilket er lige i overkanten til hjemmebrug. Til sammenligning har nogen af de dedikerede hjemmebioprojektorer typisk blæserstøj omkring 25-28 dB.
Denne her er med 4:3 panel, dog med XGA opløsning så det gør ikke SÅ meget. Du vil dog ikke kunne udnytte alle 768 linier når du kører DVD i widescreen, da får du i mange tilfælde mere ud af en ægte 16:9 projektor med 1280x720 pixels. Men de koster også et par tusind mere, men nok ikke længe - der kommer meget snart afløsere til de eksisterende modeller, f.eks. Sanyo Z2 og Panasonic Ae500, så de falder nok snart i pris.
Det er iøvrigt en DLP projektor - det er lidt forskelligt fra person til person hvor stort problemet er, men der er en del der klager over "regnbue-effekt" på singlechip DLP´ere som fremkommer pga. farvehjulet. Prøv evt. at søge i dette forum efter mere info om dette.
|