Hej alle.
Som flere ved, så har jeg altid været stor fortaler for brug af en PC til at føde ens projektor. Dette kommer selvfølgelig af at eksterne scalere generelt er sindssygt dyre, og jeg finder det fuldstændig åndssvagt at konvertere signalet mellem analog og digital alle de gange som det kræves; D-A konvertering i DVD afspilleren, analog komponent video ud til scaleren, A-D konvertering, scaling/deinterlacing, D-A konvertering igen, og så RGBHV ud til displayet.
For noget tid siden, hørte jeg at Momitsu-afspillerne skulle være super-gode, og have fuldstændig frie opløsninger, ligesom powerstrip. Da de ikke koster mere end et dyrt grafikkort(sådan da
), tog jeg chancen og bestilte en, til test med en Marquee der er sat op til demo for tiden. Mine forhåbninger var at den ville gøre det ligeså godt som min PC, eller bedre. Gjorde den det dårligere så ville jeg bruge den i soveværelset som noget media fis, da den har netværk.
Jeg er også blevet meget, meget træt af at arbejde så meget for at få DVD 1% procent bedre...dette er det sidste jeg gør for DVD.
Mit nuværende set-up består af en HTPC/Momitsu med DVI(digital) ud, til en DVI -> RGBHV konverter, derefter 20cm RGBHV træk til en Marquee 8500Ultra.
Jeg må godt nok sige at den Momitsu gør det godt! Jeg er faktisk utrolig imponeret af billedkvaliteten fra den, den er virkelig i topklasse. Jeg pakkede PC'en sammen med det samme. Det er helt underligt at bare tænde for den, og sætte en film på....uden at se et Windows logo
Friheden man har med skæve opløsninger er simpelthen suværen, lige hvad man har brug for når man bruger CRT, men også med fixed-resolution enheder, da nogle af dem har MEGET skæve opløsninger.
Såå...overvejer du ny scaler el. lignende, så overvej denne afspiller(min er en V880N)...med mindre du er typen der VIL have en ekstra sort kasse stående til 25k, for syns skyld. 
__________________
Læst i forummet:
"Metallerne i kablerne er simpelt hen tappet for elektroner - der er kun atomkernerne tilbage når man køber et kabel"