Sendt: 28 September 2005 kl. 09:06 | IP-adresse registreret
|
|
|
mtl1 skrev:
Jeg kan forholde mig til ordret kontrast, men dynamisk og dæmpet hvad er det og hvordan sammenligner man, jeg ved godt at det ikke er spec. der skal afgører hvad vi skal købe , men vil gerne vide hvilken teknik som typerne gemmer. |
|
|
De to sidstnævnte kan skrue op og ned for baggrundsbelysningen, alt efter hvad billedet indeholder. Det svarer kort sagt til Dynamisk Iris på f.eks. Sony VPLHS 50 projektoren, hvis det siger dig noget. Kontrast opgives ved at måle et helt sort og et helt hvidt billede, og angive forskellen. Ved at kunne dæmpe belysningen i det sorte billede, bliver kontrasten større end panelet i bund og grund selv kan håndtere. Det kan man så sige er "snyd", men det fungerer faktisk i praksis, fordi øjet forholder sort og hvid til hvad der er rundt om. Hvis billedet er næsten helt hvidt, gør det ikke noget at en sort detalje ikke er helt sort, den vil opfattes som sort. Og omvendt, hvis billedet er næsten helt sort, behøver en hvid detalje ikke være så lys for at opfattes som hvid.
En anden måde at måle kontrast på, der generelt opfattes som mere seriøs, er ANSI-kontrast. Her måler man et skabræt af sorte og hvide felter, således at man måler skærmens evne til at vise sort og hvid samtidig. Problemet med denne måling er at den netop ikke tager højde for den dynamiske baggrundsbelysning, der reelt giver en fordel i praksis. Dette er årsagen til at man bør lægge mindre og mindre vægt på kontrast-angivelser, efterhånden som dynamisk baggrundsbelysning vinder frem - for hverken on/off kontrast eller ANSI-kontrast er særligt retningsvisende for hvor god kontrasten i billedet reelt er i praksis - on/off vil give et for højt tal, men ANSI vil på den anden side give et for lavt tal. __________________ Mvh. TC
www.tapeconnection.dk
Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?
|