Dette indlæg er egentlig ikke så meget et oplæg til debat, blot et forsøg på at øge forståelsen af forskellige kontrast-opgivelsers indvirkning på den oplevede billedkvalitet. Efterhånden som forskellige displays når op på kontrast-opgivelser i flere-tusind-til-én klassen, synes jeg det er vigtigt at påpege hvor meget et større tal på kontrast-opgivelsen _egentlig_ betyder.

Øjets opfattelse af lys er på et meget væsentligt punkt ret lig ørets opfattelse af lyd: Det er logaritmisk. For de knapt så matematisk funderede, så betyder det at jo højere man kommer op i niveau, jo større forskel skal der til før at der opleves en forskel. I lyd-verdenen har man derfor opfundet skalaen dB, fordi det er upraktisk at opgive lyd efter en metrisk skala, da tallene meget hurtigt bliver enten meget store eller meget små (alt efter skalaen). dB angiver tallene logaritmisk. Det betyder f.eks. at hvis du putter én watt i en højttaler med en følsomhed på 90 dB per watt, så spiller højttaleren 90 dB. Putter du 2 watt i den, spiller den 93 dB. Ved 4 watt spiller den 96 dB, osv. 100 watt giver 110 dB, og 200 watt giver 113 dB. Bemærk at ved 90 dB skal du kun levere én watt ekstra for at øge lydtrykket med 3 dB, mens du ved 110 dB skal levere 100 watt ekstra for at øge lydtrykket med samme 3 dB. dB skalaen er lavet sådan at en forskel på 3 dB opleves som samme forskel (defineret som "netop hørbart", omend hifi-entusiaster nok nærmere vil definere 1-2 dB som "netop hørbart".) Dette betyder at forskelle der kan lyde store på papiret (100 til 200 watt lyder jo af meget!), ikke er så store i praksis - forskellen fra 20 til 100 watt er langt større end forskellen fra 100 til 200 watt.

Hvorfor så al den snak om lyd når det er billede jeg vil snakke om? Netop fordi princippet er det samme, synet er ligeledes logaritmisk. Men ved opgivelser af lysstyrke og kontrast bruger vi IKKE en logaritmisk angivelse af niveauerne, men en metrisk angivelse (ansi-lumens, cd/m2, footLamberts eller noget helt fjerde). Dette svarer til brugen af watt i højttaler-sammenligningen. Derfor får vi samme problem - hvad der på papiret kan se ud som en stor forskel for det utrænede øje, er i praksis næsten usynligt. Et aktuelt eksempel er Sanyo Z4 vs. PTAE-900 - Z4 er opgivet til 7000:1, AE900 til 5000:1. Det er en forskel på "2000", det må da være meget mærbkart? Nej, for den procentvise forskel er begrænset. Forskellen hér er langt mindre end forskellen på 1000:1 og 3000:1, selv om det også er en forskel på "2000".

Hvor videnskabeligt korrekt næste afsnit er er jeg ikke helt sikker på, men pointen mener jeg holder: Hvis vi angav lysstyrke, og dermed kontrast-forhold, som en logaritmisk angivelse, så mener jeg vi ville få et mere retvisende billede af hvor meget kontrast betyder for oplevelsen. Den logaritmiske angivelse er netop en angivelse af en forskel, ikke en angivelse af niveau, og er derfor mere brugbar til at angive kontrast-forhold, der netop angiver forholdet mellem to tal, og ikke er et fast niveau. Jeg har tit prædiket at 1000:1 kontrast på en projektor med 500 lumens er bedre end 1000:1 kontrast på en projektor med 1000 lumens. Derfor opfinder jeg lige til lejligheden en ikke-eksisterende angivelse af kontrast, nemlig Lys-dB!

Hvis vi antager at 1 ansi-lumen er 0 Lys-dB, så vil en kontrast på 10:1 give 10 Lys-dB, 100:1 giver 20 Lys-dB, og 1000:1 giver 30 Lys-dB. 2000:1, som rigtigt mange projektorer er opgivet til, og som efterhånden er accepteret som et ganske fornuftigt niveau på en LCD/DLP projektor, giver 33 Lys-dB.

Det interessante er så hvad der sker efterhånden som vi kommer opad i de nyeste displays og projektorer, hvor kontrast-opgivelserne tilsyneladende accellererer voldsomt. 5000:1 ses efterhånden på en del displays, det ville svare til 37 Lys-dB, mens det helt vilde, 10.000:1, er 40 Lys-dB. 100.000:1, som vi går og drømmer om på SED-displays, og som vel er niveauet for de absolut bedste CRT-projektorer (?), svarer til 50 Lys-dB. Kort sagt: Mens det kan se ud som om at springene mellem de forskellige kontrast-niveauer lige nu springer voldsomt fra model til model, så er det egentligt mere et udtryk for at vi er oppe i nogle tal hvor en tilsyneladende stor forskel rent faktisk ikke er så synligt som tallene lyder til. En forsimplet oversigt:

10:1 = 10

100:1 = 20

500:1 = 27

1.000:1 = 30

2.000:1 = 33

5.000:1 = 37

7.000:1 = 38,5

10.000:1 = 40

33.000:1 = 45

100.000:1 = 50

Kort sagt: Højere kontrast er naturligvis altid en forskel, men det skal ses i det rette lys - hvilket f.eks. vil sige at man ikke bør lade valget mellem PTAE-900 med 5000:1 og Sanyo Z4 med 7000:1 afgøre ud fra forskellen i kontrast alene - forskellen er i praksis umærkelig.

En sjov historie vedrørende menneskets oplevelse af tal: Jeg læste engang om en undersøgelse blandt en gruppe erhvervsledere, der blev stillet spørgsmålet: Du skal foretage en større investering, og risikoen for fiasko vurderes til at være 30%. Gennemfører du investeringen? Flertallet svarede nej. En anden gruppe fik samme spørgsmål, men anderledes formuleret: Du skal foretage en større investering, og sandsynligheden for succes vurderes til at være 70%. Flertallet svarede ja!

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Interessant måde at sætte tallene i forhold til hinanden og helt sikkert noget der er værd at have i baghovedet når man læser specifikationer på forskellige produkter.

__________________
Parasound-Micromega-Royd-SVS-Panasonic-PS3

Se hvad der gemmer sig i Pejsestuen

Meget illustrativt og forståeligt - tusind tak for den fine forklaring

Nøh Otto, 100.000:1 er da tre gange højere end 33.000:1 og tre gange bedre.

Nåh spøg til side. Jeg synes det er en fin måde at illustrere det på og godt forklaret. At dømme efter tallet af visninger af tråden er det dog desværre ikke alle, som finder det interessant at kende til dette, selvom det er meget relevant =(

Man skal dog huske på, at kontrasten ikke er alt. De højeste tal er selvfølgelig imponerende, men den største forskel kommer jo ofte i hvor dyb skærmen kan fremvise en sort farve. Når man nærmer sig 100.000:1 er det altså svært at se de marginale ændringer der f.eks. vil være i forhold til 33.000:1.

Og så er det også værd at bemærke, at en god kontrast ikke er noget uden et godt dynamikområde. Som grundregel har vi jo altid vores 8-bit informationer, altså 256 forskllige gråtone nuancer i hver af de tre RGB (Red, Green, Blue) farver. Disse bliver så angivet i forhold til lysstyrken, men bare fordi skærmen har en god kontrast er det ikke ensbetydende med, at den er god nok til at f.eks. at skelne mellem 245 og 246 for R (fiktivt eksempel).

Jeg har prøvet at tage et tilfældet billede og illustrere, hvordan en skærm med god kontrast og godt dynamikområde vil vise det i forhold til en skærm med samme kontrast, men dårligt dynamikområde: http://www.flatpanels.dk/billeder/kontrast.jpg

Bemærk f.eks. hvordan himlen næsten går ud i ét, hvordan sorte skygger er meget lidt nuancerede og at du rent faktisk slet ikke kan se bjerget i baggrunden. (jeg har naturligvis lavet et lidt ekstremt eksempel for fremhæve effekten)

Rasmus Larsen skrev: Nåh spøg til side. Jeg synes det er en fin måde at illustrere det på og godt forklaret. At dømme efter tallet af visninger af tråden er det dog desværre ikke alle, som finder det interessant at kende til dette, selvom det er meget relevant =(

Det ER jo også ret langhåret...

Rasmus Larsen skrev: Man skal dog huske på, at kontrasten ikke er alt. De højeste tal er selvfølgelig imponerende, men den største forskel kommer jo ofte i hvor dyb skærmen kan fremvise en sort farve. Når man nærmer sig 100.000:1 er det altså svært at se de marginale ændringer der f.eks. vil være i forhold til 33.000:1.

Præcis. Specielt for fladskærme, så er det faktisk mere et spørgsmål om at få kontrasten gjort "god nok", og derfra bør man fokusere mindre på om den ene lige er 3,5% bedre end den anden, og vurdere de andre faktorer ved billedet.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?