| Sendt: 27 August 2007 kl. 23:43 | IP-adresse registreret
|
|
|
lpm76 skrev:
Findes der nogle undersøgelser af billedkvalitet og opløsning for forskellige lærreder til projektore?
Stewart udviklede et nyt lærred da deres gamle serie efter sigende ikke var godt nok til 1080P, med mindre det blot er marketing, så må der jo være en forskel på den opfattede opløsning fra lærred til lærred. Hvis det er rigtigt så undrer det mig at der ikke er mere fokus på det område.
|
|
|
Problemet er at det kan være endog meget svært at opstille objektive kriterier for. Stewart's lærreder blev lavet om, fordi Joe Kane (der har stået bag udviklingen af Studiotek 130 og Grayhawk RS) konstaterede at med en 1080P projektor og et lærred under en vis størrelse, gjorde lærredets grain-størrelse at opløsningen blev sløret en anelse, og der opstod moiré-agtig interferens i billedet, lidt ala det man kan opleve med perforerede lærreder. Issues som dette er meget svært at sætte tal på, og i det hele taget er det mere eller mindre umuligt at måle den reelle "opløsning" af et lærred. Iøvrigt lige så vel som at det faktisk er ret svært at måle den _reelle_ opløsning af en fladskærm - for den afhænger af mere end antallet af pixels... (det var et sidespring). Det bliver ikke nemmere af, at dén grain Stewart lægger i lærredet for at forbedre kontrasten, i sig selv er åben for debat - hvornår trækker man grænsen mellem at levere en ren, ensartet overflade uden hotspotting osv, i forhold til at levere maksimal kontrast og/eller lysstyrke? I princippet har lærreder der ikke har den indbyggede struktur som Stewart arbejder med for at forbedre kontrasten, ikke det samme problem mht. opløsning - det er et problem Stewart har givet sig selv, i jagten på kontrast. I det hele taget, så er lærreder et område der er meget svært at forholde sig objektivt til, fordi langt de fleste faktorer enten ikke er målbare, eller også åbne for debat.
Bortset fra dét, så har du i princippet ret i at der er alt for lidt fokus på forskellen i kvaliteten af forskellige lærreder, ikke kun mht. opløsning. Problemet er netop, at for dem der typisk køber en "voksdug med motor", som jeg vil kalde discount-lærrederne i 2-3k klassen, aldrig kommer til at forstå forskelle der har at gøre med subjektive, kvalitetsmæssige faktorer - der skal tal på bordet. Det er de samme mennesker der ikke forstår hvorfor en Sim2 projektor skal koste mere end en Optoma eller Benq med samme DLP-chip. Der er bare visse ting som man ikke kan måle sig til. Dét udsagn burde have en vis magt fra en person som mig, der langt hen ad vejen netop lever af målinger! __________________ Otto Jørgensen, Dynaudio A/S
|