Efter knap 2½ år og godt 1.600 timer er det blevet tid til at udskifte lampen i min BenQ PE8720. Den har kørt på fuld skrue og har velsagtens
tjent mig vel.
Jagten er således gået ind på at finde et sted at handle en ny lampe (med reservedelsnummer 59.J0B01.CG1) til bedst mulig pris, og her kan jeg
desværre konstatere, at
JustBuyIt, hvor jeg i sin tid har købt
projektoren, med 3.799 kr. tager sig ret godt betalt for en ny af slagsen. Både
Proshop med 1.946 kr. og
getmore.dk med 2.005 kr. sælger den billigere, men jeg er rendt ind i den udfordring, at BenQ 59.J0B01.CG1
kan se noget forskellig ud, alt efter hvor man kigger på nettet. Det skal nævnes, at hverken JustBuyIt, Proshop eller getmore.dk viser et billede
af lampen på deres sider.
På BenQ's side - klik på PE8720 for at se billedet - kan lampen se
sådan her
ud.
Og for at gøre forvirringen total vises på
shopwiki.co.uk to andre billeder
af 59.J0B01.CG1, som begge afviger i udseendet fra den lampe, der findes på BenQ's egen side. Googler man på billeder af 59.J0B01.CG1, får
man også forskellige resultater.
Jeg vil selvfølgelig gerne sikre mig, at jeg får den rigtige lampe til projektoren, og mit spørgsmål går derfor på, om der er nogen, der kan øse ud
af deres erfaring med køb af ny lampe til PE8720?
En
hollandsk side har lampen og samme billede af den som på BenQ's hjemmeside,
men af hensyn til reklamationsret vil jeg nu helst købe den hos en dansk forhandler.
På forhånd tak for hjælp!
Venlig hilsen
Dong.
__________________
Dong.
Denon AVR-3808A
Denon DVD-3930
Sony PlayStation 3
Samsung SMT-H3126
Dali Evidence 470
Dali Evidence C70
Scandyna Micropod SE
BenQ PE8720
Lissau 16:9 Proscreen 78"