At jeg har stået og rusket i pladehandlerens dør. Efter mange års pladekøb bliver man hardcore og er svær at ryste. Sidste gang var i 1982 da Giulini indspillede Rigoletto i Wien.

Men nu er det sket. Argerich og Abbado har indspillet sammen igen. Den udkommer først i november, og det er der forfærdelig længe til. Beethoven koncerter no 2 og 3. Jeg håber inderlig at no 1 også kommer.

 

Mine følelser udspringer jo nok i, at disse to startede med at lave plader samtidig med at jeg begyndte at samle. Så vi følges ad derudaf i musikken.

Det er stadig en de mest elektriske duoer på musikscenen.

 

Abbado der heldigvis slap tøjlerne i Berlin og nu er i gang med det han er allerbedst til at udvikle orkestre og musikperformance. Håber der kommer meget fra ham og Mahler Chamber Orchestra. Martha Argerich har altid været i sin egen klasse, farverig, dynamisk, og vedkommende. Er aldrig gået i stå.

 

Her er to stjernestunder fra starten man ikke må undvære:

 

 

Liszt og Chopin koncerter

 

 

Prokofieff og Ravel