Jeg kunne godt ønske mig nogle "anmeldelser" af band'et her - var nemlig nede i Fona da jeg havde en halv time at slå ihjel inden en aftale - og der faldt jeg over deres nyeste album "Abattoir Blues - The Lyre Of Orpheus".

Jeg må indrømme at det var coveret der først fangede min opmærksomhed, men da jeg endelig stod med lyttebøfferne på (uspec. Sony) var jeg mere end solgt. (osse selvom der i butikken blev fyret et eller andet Goth-metal af ved moderat vol.) - Hende tøsepigebarnet der stod bag disken grinte lidt af mig da jeg bagefter ik vidste hvor jeg sku gøre af mig selv el. hva jeg sku sige 
- hun var heldigvis en stor fan, og forstod mig 100%.

Nu ligger det sådan at jeg ikke har rendt ud og flået det ned fra hylden endnu - hvorfor? der er jo den spinkle mulighed for at man får den i Julegave - og 2 stk, tjoo - måske er det 1 for meget.

Jeg kunne godt indtil da bruge nogen erfarne Nick Cave....mennesker til lige at gi mig et indtryk af hva de ellers har lavet som man bør kende - kender en smule til "Murder Ballads", men så heller ikke mere.

Håber der er nogen "die-hard"-fans derude.

__________________
The freaks come out at 9 - and its
20 to 10

Er ikke die-hard fan, men Boatmans Call er et must!

 

 

Har været oppe at vende før, og med rette. Nick Cave er for fed.

Kig her:

http://www.hifi4all.dk/forum/search.asp?KW=Nick+Cave&SM= 1&SI=TC&FM=11&OB=4

Mvh

Kjeldsen skrev: Har været oppe at vende før, og med rette. Nick Cave er for fed. Kig her: http://www.hifi4all.dk/forum/search.asp?KW=Nick+Cave&SM= 1&SI=TC&FM=11&OB=4 Mvh

Jo tak har kigget - synes bare at jeg ledte efter noget lidt andet, og bryder mig ikke om at komme med sådan en beretning som jeg nu har i "andres tråde" - kunne godt ønske mig noget med lidt mere kød på - lidt a la en decideret anmeldelse, hvis det var muligt.

__________________
The freaks come out at 9 - and its
20 to 10

Med fare for at lægge mig ud med en masse fans, så synes jeg faktisk ikke, at "abattoir blues - the lyre of Orpheus" er så suveræn. Den er efter min mening en smule selvfed, musikalsk overprofessionel og uden så meget nerve.

Jeg foretrækker og anbefaler eksempelvis "Let love in", "The boatmans call" og "no more shall we part".

"Let love in" er bister og smuk på en ødelagt måde. Den er rimelig tilgængelig og har enkelte 'hits' - eks. red right hand (fra scream-soundtracket)

"The boatmans call" er skrevet sideløbende med "murder ballads", men er fra en helt anden skuffe. Meget afdæmpet og smuk - næsten en bekendelse eller afladsplade.

"No more shall we part" minder lidt om "abattoir blues - the lyre of Orpheus" og er nok et godt sted at begynde. Personlig synes jeg der er mere nerve og nærvær på den.

Derudover må man ikke gå forbi "kicking against the pricks" som er en ren coverplade. Den er superfed og det er meget spændende, hvad Cave får ud af andres numre. Især pop-hittet "somethings gotten hold of my heart" eller den viltre "black betty"

Det får du så.

Min favorit er "The Good Son". Der er ingen hits men tilgengæld et varieret album, der på en gang er dystert og smukt. Numrene spænder fra ballader til det mere kantede, men altid med Caves sans for, at skabe den rette stemning til teksterne.

Når lyden samtidig er sublim, må den være i kategorien "need to have" hvor Murder Ballads mere er "nice to have".

(PS: Prøv også at tage et lyt til Tindersticks der er lidt i samme boldgade som Nick Cave)

Præcis sådan der! (til både Jakobf og Kjeldsen)

Jakobf:
Fint nok at du synes hva du gør - alt andet ville være kedligt.

Ku jo osse være atjeg efter at ha kommet i selskab med visse af de andre nævnte albums synes at "Abattoir Blues" måske ikke er det ypperste - hvem ved

Kjeldsen:
Vil da helt sikkert kigge efter "the good son"-albummet og Tindersticks

__________________
The freaks come out at 9 - and its
20 to 10

Tindersticks er helt fantastiske, men prøv også at lægge øre til Midnight Choir især waiting for the bricks to fall eller amsterdam stranded

Det er rart at høre at Cave får nye fans . Har stadig ikke fået købt hans sidste, da økonomien har været lidt presset .

"The Boatmans Call" er et godt album, og nok et af Cave's lettere tilgængelige.

Jakobf skrev: Derudover må man ikke gå forbi "kicking against the pricks" som er en ren coverplade. Den er superfed og det er meget spændende, hvad Cave får ud af andres numre. Især pop-hittet "somethings gotten hold of my heart" eller den viltre "black betty"

Kicking Against the Pricks er for mig ikke blot en fantastisk coverplade, men absolut een af Cave's bedste! På en øde ø-og-alt-det-snak er det afgjort en af de diske som jeg ville medbringe. Cave's stemme går rent ind på dette album, og hvis man ikke får gåsehud af Something gotten... bør man måske slet ikke lytte til musik

 

Hej Dan

Har lige købt "Kicking Against the Pricks" til 50 kr. Det eneste jeg kan sige er, at jeg er glad for den kun kostede 50 kr. (vil tro det også er det produktionen har kostet), og hvis der er nogle der vil bytte så sig til.

Måske jeg lige skulle lytte til Something gotten... og se om der alligevel er lidt godt gemt (kunne ikke holde ud at høre det hele på en gang).

 

 

Det var da en ærgelig overraskelse du fik dig der - Jakobf syntes ellers at kunne li den.
- men en 50'er sir du??
Det kunne da godt være man skulle investere bare for at lære lidt.


__________________
The freaks come out at 9 - and its
20 to 10

Hej Kjeldsen - jeg er ked af det, hvis jeg har ledt dig i uføre, men jeg står fast ved min positive bedømmelse Du har da ellers hørt en del Cave, så den kan dårligt have været en overraskelse?!
Men du nævner noget om produktionen - synes du den er så slem, at musikken drukner? Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan følge dig...
Jeg må sgu hellere lige sætte den på 

Nope, jeg synes stadig den er fed - ikke nogen super hi-fi optagelse eller noget som helst, men benhårde fortolkninger og suveræn musik...

Jakobf skrev: Hej Kjeldsen - jeg er ked af det, hvis jeg har ledt dig i uføre, men jeg står fast ved min positive bedømmelse Du har da ellers hørt en del Cave, så den kan dårligt have været en overraskelse?! Men du nævner noget om produktionen - synes du den er så slem, at musikken drukner? Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan følge dig... Jeg må sgu hellere lige sætte den på

Ditto!

 

Stilen og produktion er såmænd ikke en overraskelse. Det er hovedsageligt udførlsen jeg har noget imod. Jeg elsker Caves dårlige sangteknik, men den virker på mig kun i hans egne sange.

Jeg har nu hørt skiven igen, og mener ikke han tilføre sangene noget som helst. De fleste af sangen ville jeg ikke høre som originale, og slet ikke Caves versioner. En halvdårlig populærsang bliver ikke mere seriøs af, at en karismatisk sanger synger dem. Jeg ville hellere høre hvad han kunne gøre ved andre sangskrivere af hans egen kaliber.

Jeg har det på samme måde med Rammsteins udgave af "Stripped" med Depeche Mode. Det eneste de tilfører er lidt guitar og så Rammsteins univers.

Kjeldsen skrev: Stilen og produktion er såmænd ikke en overraskelse. Det er hovedsageligt udførlsen jeg har noget imod. Jeg elsker Caves dårlige sangteknik, men den virker på mig kun i hans egne sange. Jeg har nu hørt skiven igen, og mener ikke han tilføre sangene noget som helst. De fleste af sangen ville jeg ikke høre som originale, og slet ikke Caves versioner. En halvdårlig populærsang bliver ikke mere seriøs af, at en karismatisk sanger synger dem. Jeg ville hellere høre hvad han kunne gøre ved andre sangskrivere af hans egen kaliber. Jeg har det på samme måde med Rammsteins udgave af "Stripped" med Depeche Mode. Det eneste de tilfører er lidt guitar og så Rammsteins univers.

Jeg er ganske uenig Jeg mener, at Cave i allerhøjeste grad tilfører sangene noget. Når han synger somethings gotten... så virker det som en frygtelig hændelse. Den måde han trækker a'et i "dragging my soul to a beautiful land" får det til at lyde som om han bliver flået - og det gør ondt.

By the time I get to Phoenix, black betty og Hey Joe er også alle (efter min mening) sublimt fortolket. Derudover, så er det altså ikke små dårlige populær-sange han har fat i, men nogen ganske gedigne klassikere.

Jeg hører ikke Rammstein, da jeg synes de er jævnt uoriginale, så den sammenligning skal jeg ikke kunne sige noget til. 

Men, så skal du bare være glad for, at du kun gav 50,- for den  

Vi bliver nok aldrig enige, men det er jo også charmen ved musik. Her findes heldigvis ikke rigtig og forkert og man kan altid lære mere.

Jeg må også erkende, at jeg generelt ikke bryder mig om nyfortolkninger, og kun i yderst sjældne tilfælde synes der kommer noget godt ud af det, så jeg har det lidt svært med den genre. Det kunne Cave desværre ikke lave om på.

En enkelt skive der som undtagelse bekræfter reglen er Tori Amos's fortolkninger af mandlige sangere, hvor især Slayers - "Reign in Blood" skiller sig ud.

 

Kjeldsen skrev: Vi bliver nok aldrig enige, men det er jo også charmen ved musik. Her findes heldigvis ikke rigtig og forkert og man kan altid lære mere. Jeg må også erkende, at jeg generelt ikke bryder mig om nyfortolkninger, og kun i yderst sjældne tilfælde synes der kommer noget godt ud af det, så jeg har det lidt svært med den genre. Det kunne Cave desværre ikke lave om på. En enkelt skive der som undtagelse bekræfter reglen er Tori Amos's fortolkninger af mandlige sangere, hvor især Slayers - "Reign in Blood" skiller sig ud.

Sjovt nok en Amos cd, som jeg ikke er så vild med, men det var god inspiration - det er meget lang tid siden, jeg har hørt den, så den ryger lige på

Hvis du ellers overhovedet tør høre på anbefalinger fra mig, så vil jeg gentage, at midnight choir er et hit - især når du nævner Tindersticks