Indgangen til Debussy kan være spærret af en misforståelse. Han betegnes altid som impressionist men han var en moderne komponist der som Schönberg og Co. søgte nye veje. Så selvom kunstnerne fortsætter med at fortolke i malerstilen så er han nemmere at betragte som en fornyer. Det gør det mere forståeligt hvad han ville.

 

Hans produktion er ikke overvældende stor og i klavermusikken er de små korte stykker der er flest af. Oftest udgivet i sæt som etuder, preludes, images.

 

Man undgår heldigvis ikke at få adskillige dubletter når man samler plader ind med yndlingspianisterne. Den bedste fortolker er utvivlsomt Walter Gieseking. Man kan sikkert finde hans vinyler (mono), men EMI har samlet det hele i en 4cd æske.

 

Jeg holder meget af Pascal Roge i fransk klavermusik (Debussy, Ravel, Poulenc) her må man også kunne finde Decca vinyler. Ellers er der en fin Decca Double CD.

På vinyl er jeg tilpas med Michel Beroff på EMI.

 

På CD er der kommet mange fine til, jeg mangler at høre Tiriomo og Norika (BIS).

 

Det er også svært at overse de 2 italienere Arturo Benedetti-Michelangeli og Maurizio Pollini, samt polakken Zimerman.

 

Mine yndlings cd’er er disse 4:

 

DEBUSSY Images, Etudes Peirre-Laurent Aimard Teldec

 

DEBUSSY 12 Etudes Mitsuko Uchida Philips50

 

DEBUSSY Images 1 & 2, Masques, L'Isle joyeuse, D'un cahier d'esquisses, Estampes Cedric Toberghien Harmonia Mundi (6£). En helt ung talent der går lige til hjertet.  

 

DEBUSSY Images, 2 Arabesques, Berceuse heroique Zoltan Kocsis Gramophone Awards Collection (8,50£). Dette er måske den bedste – og en oplagt starter på Debussy.

Nydeligt. Det er vist noget der skal undersøges. Jeg selv har ikke ret meget erfaring med Debussy, ud over Clair de Lune, selvfølgelig.

Som et lille addendum kan jeg anbefale The Art of Noise: The Seduction of Claude Debussy, der, selv om det er en lidt anden musikgenre, er et ret genialt album, hvor de har brugt noget af Debussy's musik som udgangspunkt.

 

/Præsten

__________________
2A = 101010
DEQX-bruger/supporter

Undervands-Rugby
Præstens OB1

Hej SES, lækkert med nogle bud på Debussy. Ok, den Instrumental Award.
Skal jeg huske. Checkede lige min db (det er rart endelig at have lp'erne i
regneark) og det viser sig jeg mod forventning kun har Images (serie 1) og
Childrens Corner begge på DGG 135065 (Tulip, made in ) udover
Clare de Lune (Classic Records). Slut med at lade dem stå.
SES har du hørt Joerg Demus (elev af  Walter Gieseking) på
førnævnte DGG plade ?


mvh

 Jeg har haft den men "mistede" den engang. Demus har jeg ikke dyrket meget, han er en noget pedantisk skolemester. Alt er der - men tørt og til tider kedeligt.

Har kun en enkelt Demus plade stående ovenikøbet med Debussy - så nu skal jeg have den prøvet igen. Måske vil jeg sætte pris på hans kvaliteter nu?

Debussy: Orkestermusikken fik jeg først fat i med Pierre Boulez på CBS. Hans (kolde) røntgenblik gør at man kigger igennem hele lydbilledet og får fat i det. Herefter er Jean Martinon manden til orkestermusikken ligesom han er i Ravel - 2 fabelagtige EMI boxe. MUST HAVE.

Hej SES, jeg har desværre ikke noget at sammenligne Demus med, men jeg har godt set han bliver betegnet som noget af en tekniker. Debussy overstråler Demus her og jeg kan slet ikke vurdere om Demus er kold eller varm. Perlerne på snoren i 1. sats lyder vidunderligt.


mvh

 Vi har lige hørt Demus. Pladen havde jeg glemt vi havde den er kommet i et større rov.

Pladen er en østrigsk amadeo hvor det ser ud til at han spillede alt Debussy, det er vol 2. Optagelsen er næsten perfekt, men vinylet lidt knasende.  

For at sammenligne spiller jeg nu Michel Beroff i Suite Bermasque. Jeg reviderer min opfattelse noget - Demus er nøgtern, men ærlig og underdriver. Det gør Beroff ikke, til gengæld føler jeg nu han overdriver. 

Demus kommer nu i rensestakken, den er for god til at være glemt - og kan forhåbentlig blive mere sprød uden knas.

Wifi har en fin definition af Debussy. Det er mobiler der svæver rundt i lokalet. Den tidligere nævnte Kocsis plade spilles i tusmørke tiden - det er blå time musik - siger wifi. Dvs, det er ofte den jeg hører når jeg kommer hjem fra work.. 

 

Hej SES.

Dejligt at du har hentet Debussy frem i den kollektive hukommelse.

Her er jo en del inspiration til ny genlytning af en af min favoritkomponister, men jeg synes jo nok at I mangler at nævne Friedrich Gulda som en at de store fortolkere, når vi er i klaverbokseringen med de to store franske: Ravel og Debussy.

Min udlånte LP "Opera Per Pianoforte" fra et obskurt italiensk plademærke (Ravel) med Gieseking er i øvrigt meget savnet, trods en formidabelt elendig lyd med dobbelt pre-ekko (særligt tydeligt  før begyndelsen af "Valses Nobles et Sentimentales"). Jeg nærer et stærkt ønske om at finde de samme indspilninger på CD.

Edit: Meget tyder på at det er de samme indspilninger, der er at finde på den dobbelt-CD med Gieseking som er udgivet på EMI.   Jubii! - Et perfekt fødselsdagsønske.

- Undskyld jeg har lavet Rav(el) i din tråd.
- Ravel og tak

Boye, har du set denne Gulda cd med
optagelser fra den østrigske radio

Yes Boye - du har helt ret. Gulda må ikke glemmes eller overses, men jeg har kun har en pladeside med Gulda/Debussy, den er dog god nok til at sende ham på banen – og der Rav(el) på side 2.

Gulda er altid speciel, han har en meget personlig mening med det han laver. Også fin i Mozart og Beethoven. Jeg er på lur efter LvB sonaterne - men hvor mange udgaver kan man have?! Her en Preiser CD der er på want list-list. Det er næsten jazz, men det kunne han jo også. 

Friedrich Gulda (piano); Vienna Opera Orchestra/ Hans Swarovsky 

As recommended by Rob Cowan on the Cowan Collection Radio 3, 11th July:

"With Gulda, everything was alive, vibrant and often provocative though he had a most beautiful touch and was capable of great serenity in his playing. So here we have the two sides of Friedrich Gulda's character combined in an amazing and some might say off-the-wall recording of Mozart's great C major Piano Concerto, Koechel 467, composed in 1785. And I should warn you that not only does Gulda extemporise over the orchestral tutti but takes a fairly liberal view of where certain notes are placed, especially in the famous Andante second movement. You could say it's an updated version of the sort of thing Mozart himself would almost certainly have done in concert. But whatever your ultimate views of Friedrich Gulda's Mozart, I doubt you'll be bored."

PS Til MicJac - Jeg gør alt hvad jeg kan for at overse disse forbandet dejlige Andante æsker.

 

Hej Micjac

Jeg kender ikke den du viser, men den ser meget spændende ud. Heldigvis har musikbudgettet ikke været så hårdt belastet et stykke tid, så det er nok snart tid til at fouragere til den kommende mørke tid.

Den jeg har, er også med indspilninger fra sidst i 50'erne. Den rummer også en del Debussy, så vi ikke behøver at forlade trådens emne.

Jeg har en fantastisk kærlighed til denne type musik, da den i sin enkelhed og raffinement for mig står som det perfekte soundtrack til modernismens fødsel og alt, hvad den førte med sig af herlig musik, billedkunst og arkitektur. Hvor den står som antitesen til den stadigt mere komplekse og næsten dinosaur-forvoksede musik, som eksempelvis Wagner og Elgar repræsenterer. Dem holder jeg nu også meget af, men der er nu stor forskel på at sluge en rå østers med et dryp citron og at fortære en fem-lags lagkage. Hver ting til sin tid