| Sendt: 29 Juli 2005 kl. 10:44 | IP-adresse registreret
|
|
|
... citat fra en artikel på Gaffa her:
http://gaffa.dk/nyheder/view.php/news_id=13856
Indholdet har været baggrund for diverse artikler i dagspressen de seneste dage og jeg har gået og tygget lidt på dels overskriften til emnet, dels et af de andre budskaber i artiklen: Pladeselskaberne har ikke tid til at opbygge et navn, der måske bliver store engang. Dvs. ingen plads til kreativitet, eksperimenter, nye konstellationer - kort sagt: Ingen støtte til vækstlaget i musikken!
Jeg er rystet! Udsagnet og undersøgelsen bekræfter dog bare den tendens der har hersket siden tv-reklamernes fremmarch med den "lette" og "sikre" musik i bagagen. Og nu er det officielt ... forestil jer hvor fattige vi ville have været hvis den holdning var fremherskende for 10, eller måske bare 5 år siden: Ville vi have haft et Nephew? Raveonettes? Saybia? De har haft brug for et lille skub i form af den første skive, der blot markerede, at nu er vi her selv om pladesleskabet naturligvis har håbet på - uden at være sikker - at de ville give kassen og muligvis har tiltag som P3s "ugens u-undgåelige" været med til, at den alligevel solgte. Men de blev først "store" navne sidenhen, delvist i kraft af, at de fik en chance.
Næh, nu skal der skam kroner på bordet fra dag 1 og markedsføringen har jo vist, at bare det vises tilstrækkeligt mange gange - at det er "set på tv dit eller dat" - ja så sælger det, uanset kvaliteten matcher laveste fællesnævner. Hvor lav en tankegang kan man tillade sig at have som formidler af kultur? Er der slet ingen af de mange millioner, pladselskaberne får ind fra disse "sællerter", der kan øremærkes til satsninger? Hvor er etikken i det her spil?
Føj for en udmelding ... "jeg græmmes" (citat: Søren Bruun) __________________ SONY
TA-DA9000ES amp
TA-N90ES effekt
DVP-NS9100ES cd/dvd/sacd
KEF
4 x Q7 + Q9c
|