Her er mine 2:

 

Cesar Franck, violinsonate og Karol Szymanowski ”Mythes”:

Kaja Danczowska violin og Krystian Zimerman, klaver

DG (Galleria) 431469-2

Indspillet i 1981

Zimerman oplevede jeg da han som teenager gæstede Odense, for meget lang tid siden. Et enestående talent der nu vist har forpuppet sig i Schweiz og kun sjældent optræder og indspiller plader. Alle hans plader er unikke, og denne rykker op blandt allerfornemste indspilninger fordi violinisten er i samme klasse. Danczowska underviser mere end hun spiller desværre – for denne plade er ganske enkelt vidunderlig fra først til sidst. Zimerman’s kvaliteter var ventet og den for mig dengang ukendte violinist betager mig totalt. Det er lykkedes at finde lidt flere plader med hende, men det er ikke nemt. Optagelsen er rigtig god, og det er min yndlingsoptagelse af en violin, det skyldes den gode Kaja’s spil men DG kan godt stolt af denne plade.

Dvorak, Symfoni no 9, In Nature’s Realm og Otello.

Czech Philharmonic, Karel Ancerl dirigent

Supraphon SU 1927-2011

Indspillet I 1961 og 1962.

Ved ikke om I synes det er useriøst at tage en af klassikkens næsten”pop” ulære symfonier med. Har mange indspilninger og har hørt mange – denne holder og holder og holder. Også selvom man kan høre alderen på optagelsen

Dvorak’s længsel efter sit hjemland (han var i USA på dette tidspunkt) er udmøntet i et af de bedste værker jeg kender, og gør det noget at melodier og orkestrering er fantastiske? Ancerl der overlevede Theresienstadt og som aldrig senere kunne give utryk for vrede og utilfredshed med andre, finder den inderste kerne i musikken. Opførelsen har et fantastisk drive.

Begge cd’er kan man finde på brugt vinyl, og Supraphon pladen kan også findes i Supraphon’s guld cdserie med Ancerl (omkring 40cd’er).

 

-Jeg holder på Paul Banks og Steen Vig og Dire Straits "Love over gold",

P.B & S.V pladen tror jeg bare hedder netop dét, ihvertfald har de bare lavet den ene. Dejlig Blues og i det hele taget lækker musik, de fleste af numrene bare guitar og sax men enkelte med Hammond mm.

Dire Straits´n kender alle vist, symfonisk rock af den bedste slags....

-Noget begge plader iøvrigt har til fælles er super tekster....

BS

Mine 2. (1 kvartal)

 

Nr. 1

Led Zeppelin – Led Zeppelin.

Atlantic Recording Corporation - Plade Nr. SD8216
Produced by Jimmy Page.
Zeppelin`s første udspil fra 1969

Dette album er en milepæl i rockhistorien og er ikke til at komme uden om, og har inspireret mange musikere siden hen. Det er et ”helstøbt” album hvor flere numre fader over i det næste, og skal absolut høres som en helhed. Jeg oplevede dem selv i den hedengangne ”Brøndby Pop Club” og i TV byen i Gladsaxe, lige inden de tog hjem og indspillede dette album. (Optagelsen fra TV byen er med på deres dobbelt DVD)

 

Nr. 2.

Pink Floyd – Best of tour 72.

Composed and arranged by tour 72. - Plade Nr. 16 - 421 / 16 - 422
Dette var straks lidt sværere, jeg var ikke I tvivl om at det skulle være Pink Floyd, men mere hvilket album! Og jeg valgte en ”pirat udgivelse” som kom i Marts 1972  en måned efter sidste optagelse. Det er en live optagelse af ”Dark Side Of The Moon” som kom i studie udgivelse året efter, og røg ind på alle hitlister og har været en legende siden. Men da havde jeg allerede lyttet til live udgaven et års tid, og nogle af numrene er i et lidt andet tempi, studie albummet har en bedre lyd, men jeg betragter dette album som lidt af et klenodie. (Selvom det er udkommet på cd senere.)

Mvh Kenson.

 

__________________
If you are good, you will live forever. But if you are bad, you will die, when you die.

Plade nr.1

Franz Schubert

Sâmtliche Klaviertrios

Beaux Arts Trio

nr. 835 393/94AY Philips-Kammermusik serie

Jeg tror at den er fra 1964 men Baux arts trio'et startede i U.S.A i ca. 1955 og spilede med følelse som ikke mange kan praler af.

Hvis noget har kommet i nærheden at være perfekt, så er det den indspiling med et passende lyd kvalitet.

 5 stjerner af fem muligt.

plade nr.2

Frank Zappa

You Can't do that on stage anymore VOL.2 (The Helsinki Concert)

Arranged, produced, compiled and edited by Frank Zappa

Kulttuuritalo, Helsinki, Finland
September 22-23, 1974

Recording engineer: Jukka Teittinen
Remix engineer: Bob Stone

Mastering: Bernie Grundman

Package design by Art Hotel, inc.

FZ lead guitar/vocal
Napoleon Murphy Brock sax/vocal
George Duke keyboards/vocal
Ruth Underwood percussion
Tom Fowler bass
Chester Thompson drums

Den har jeg lige fundet på vinyl... har ledet efter den i mange år

Det er måske ikke de beste lydkvalitet man finder men utrolig flot stemning og musik.

musik 5 x

lyd 3 x

__________________
Hilsen
Kristjan

Mit første bud må være denne - Allman Brothers Band, The Fillmore Concerts:

Polydor D 201159
Det er jo en skive jeg har haft i flere udgaver, først på LP, siden på cd, så som remastered CD og nu som genudgivet cd i udvidet version. Det er med andre ord en af de første skiver mit musikhjerte altid har haft kært. Om bandet og musikken på denne skive, kan jeg roligt sige: Det kender I! Det er en klassisk og berømmet udgivelse med både blues, latin og jazz. På det nyeste udspil savner jeg virkelig den markante sound af guitarist Dickie Betts, der har fulgt bandet siden begyndelsen, men nu har valgt at gå egne veje. Han har ellers været bagmand for det meste af bandets musik siden begyndelsen.

Den næste blev The Black Crowes, flankeret af Jimmy Page med Live At The Greek

SPV 091-72022
Jeg styrtede ud for at købe deres debut Shake Your Moneymaker, der blev omtalt som den bedste skive, Rolling Stones aldrig fik lavet. Da de senere i karrieren - tæt på deres opløsning - gav koncert med Jimmy Page som gæst, var der ikke noget at gøre: Jeg har altid været helt skudt i Led Zeppelin og på denne skive er bl.a. numre som Celebration Day, What Is And Should Never Be, The Lemon Song, Whole Lotta Love. Samt et par flere ... og det er sublimt. Energi til de gode gamle LZ-numre i en grad der tager pusten. Rigtig, rigtig god dobbelt-liveskive. Og Black Crowes egne numre stråler, så det er en fryd. Nåede desværre aldrig at se dem selv og nu er de ... suk ... opløst.

Vender tilbage en gang sidst i januar ...

__________________
SONY
TA-DA9000ES   amp
TA-N90ES         effekt
DVP-NS9100ES cd/dvd/sacd

KEF
4 x Q7 + Q9c

Denne her som første stop alfabetisk:

THE BAND, 1969.
Capitol 7243 5 25389 2 8 (Opr. Capitol 132)
En "grower" om nogen. Mit første indtryk var ærlig talt ikke det bedste, så den samlede støv nogle år. Ind i mellem blev den dog hørt overfladisk igennem, for hvis nu alligevel... Og på en eller anden måde, er den så næsten umærkeligt kommet ind i mit system, og har manifesteret sig som en af de helt store. En majestætisk udgivelse og et orkester, der fortjener titlen "THE BAND".
Black Crowes er nævnt, minder coveret her ikke om et eller andet...?

 

Nummer to af en lang række er så:
 
THE BEACH BOYS, PET SOUNDS, 1966.
Capitol 7243 5 27319 2 3 (Opr. Capitol DT 2458)
Historien gentager sig for så vidt, at jeg heller ikke i dette tilfælde fornemmede den store åbenbaring ved de første mange gennemlyt. "Overfladepop, væk" var den noget forhastede dom. -Jeg er heldigvis blevet klogere. En kraftpræstation af Brian Wilson inden den lange, lange vej ned, og vel reelt set en soloplade med de øvrige stranddrenge som statister. Hvis man som rockelsker får paraderne ned, venter der en stor oplevelse her. Det kan jeg skrive under på.

Begge plader har i øvrigt, ud fra min betragtning, haft enorm betydning som inspiration for eftertidens udgivelser.

Oldfield, Mike, Five Miles Out. Mit første møde med Mike Oldfield engang i 82' og musikken åbnede nye verdner af lyd. Har haft den på kassette, vinyl og nu HDCD. Musikken er i særklasse og vil altid have en plads i min hjerte.

Springsteen, Bruce, Live 1975-1985. Efter min mening den bedste live optagelse af rock nogensinde. Der så meget intens energi på denne plade at det næsten er utroligt - du må eje den!

Hej,

Det har i lang tid stået klart for mig at stræben efter vellyd, det perfekte og egentlig reproduktion fratager mig al glæde ved musik, derfor skal mine første to ses som en slags hyldest til det skæve, det uperfekte, det støjende - så er i advaret .

Here goes:



Titel: Ladies and Gentlemen We Are Floating in Space - 1 Tablet 70 min.
Kunstner: Spiritualized
Pladenr.: Dedicated DEDCD034 (vinylen eksisterer, men er umulig at få fat i)
År: 1997

Engelske Spiritualized blev dannet ud af Spacemen 3, som gik i opløsning pga. alt for store egoer og alt for "hvide næser" hos gruppens hovedmænd Jason Pierce og Sonic Boom. Pierce fortsatte som hovedmand i Spiritualized.
Ladies and Gentlemen... er gruppens tredie og mest helstøbte album. Et støjmesterværk, hvis lige efter min mening ikke findes (i hvertfald ikke på denne jord ).
Hvor Spacemen 3 var ultraminimalistiske med forvrængede guitarer og ofte en slags hypnotisk jam over kun en akkord, så gik Spiritualized videre med Ladies and Gentlemen... og lavede en hypnotisk "symfoni" som kraftigt nærmer sig et klassisk rock album med genkendelige sangstrukturer.
Sangenes tema er det klassiske: Kærlighed og alt det man kan miste. Albummet fungerer bedst som en helhed og skal helst høres fuldt ud og for fuld skrue (gerne i hovedtelefoner - pas på ørene!). Skulle jeg fremhæve et nummer må det blive Cop Shoot Cop - en ca. 18 min. lang trance-blues, med selveste Dr.John som gæstespiller.

Den originale cd-indpakning var udformet som en pakke medicin (til at fjerne smerten). CD'en skulle presses ud af en folie/plastik indpakning som vi kender det fra f.eks. penicilin pakker. Den lille booklet var udformet som de vejledninger der nomalt følger med medicin, med varedeklaration, virkning og mulige bivirkninger.




Titel: The Modern Dance
Kunstner: Pere Ubu
Pladenr.: Cooking Vinyl COOKCD141 (vinyl er genudgivet på italienske Get Back)
År: 1978

Art-rock, punk og garage i en eksplosiv sammenblanding. Pere Ubu er fra Cleveland, US og blev dannet i 1975 af resterne af det efterhånden legendariske Rocket From The Tombs. The Modern Dance er deres fuldlængde debut. Albummet indeholder en perlerække af art-rock sange, som både er voldsomme, intense og til tider sjove.
Besætningen er fremragende musikere, så det er tight og ekstremt velspillet.
Frontmand David Thomas har en af de mest særegne stemmer jeg har hørt og jeg må tilstå at tilvændingsprocessen var lang . Han bruger sin stemme fuldt ud og på forunderlig vis skaber han nogle meget rørene og intense stemninger i sangene. Dissonans, angst og kaos.


Må de næste 3 mdr. gå lynhurtigt...


__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

Min foreløbig ene:

Can´t help it!
Noget så ungdommeligt, simpelt og naivt bliver ved at vende tilbage:



Jeg kan ikkerigtigt kommentere denne plade yderligere, den er for mig en klassiker, der minder mest af alt om musikteater, om noget sådant findes.
Jeg vender eftertænksomt tilbage med mit 2. bud, som helt sikkert bliver i en helt anden genre.

Halløj alle.

 

Dejlig tråd må jeg sige, for os der ikke lige har fingeren på pulsen hvad angår god musik.

Mine 2 bud må blive Pink floyd's the wall dobbelt LP. En god udfordring til et seiøst anlæg og har man set filmen bliver det kun bedre.

Næste er Robben ford's The Blue Line, et suverænt blues album der svinge fra det lidt jazzede blues til det saftige blues.

Kurt von Kubik skrev: Min foreløbig ene: Can´t help it! Noget så ungdommeligt, simpelt og naivt bliver ved at vende tilbage: Jeg kan ikkerigtigt kommentere denne plade yderligere, den er for mig en klassiker, der minder mest af alt om musikteater, om noget sådant findes. Jeg vender eftertænksomt tilbage med mit 2. bud, som helt sikkert bliver i en helt anden genre.

Smückt, Herr Kubik - god smag! Jeg er dog lidt i tvivl om jeg ville foretrække Lamb eller Foxtrot...

Men før dem ville jeg nok vælge profeten himself, dvs. Peter Gabriel. Her falder valget også svært, og når nu pladen skal være lidt ældre, så er Up jo udenfor kategori. Efter den falder valget nok på PG4 (a.k.a. Security).

Som nr. 2 skal det næsten være Kate Bush, og så må det jo være This Woman's Work box  At vælge en enkelt er - igen - svært, men det ville nok være The Dreaming.

Der er måske rabat på mediet, men musikken er stadig til fuld pris

Igor Stravinsky "Le Sacre Du Printemps"
Sir Georg Solti and the Chicago Symphony Orchestra

Decca SXL 6691

Patti Smith "Horses"
Selv hører jeg mindst lige så ofte "Radio Etopia", men "Horses" er den 'bedste':

Produceret af John Cale

The Old Gray Whistle Test 1976 - nummeret "Horses" er lige ved klinge ud - se lige det blik!

hrmand skrev: Vender tilbage en gang sidst i januar ...

... det må være nu, så:

John Cambell
Howlin Mercy
Elektra 7559-61440-2 WE 833

Den egentlige grund til, at den skive er noget særligt for mig, er at der sidder en billet fra koncerten i Pumpehuset i coveret. Den er fra 10. marts 1993 og det særlige består i, at han døde kort efter, selv om jeg havde bestemt: Ham skal jeg se igen. Men vi ved jo alle hvordan det gik. Selve skiven er helt, helt ubeskrivelig - faktisk synes jeg den er et mesterværk, der MÅ høres. Vi får bl.a:

En udgave af When The Levee Breaks, man tror det ikke, men den sparker Led Zeppelins version af banen med en slideguitar, der simpelthen swinger fænomenalt.
Saddle Up My Pony, et 3-delt nummer, der begynder stille og kontrolleret, for efter et par minutter at gå over i sejt, trækkende stykke med tyk, tyk indlagt bund på den boogie-bluesagtige måde, sluttende med en vild og heftig instrumental sektion. 7 minutter og 15 sekunders åndenød, simpelthen!
Wiseblood, som viser en rokkende side, men stadig umiskendeligt JC.

Der er 10 sange på albummet ... de er alle langtidsholdbare.

Når nu vi er ved D i alfabetet - et oplagt valg:

Derek And The Dominoes
Layla And Other Assorted Love Songs
Polydor B0003640-36

Har haft den både på lp og cd. Jeg har oplyst nummeret på sacd-udgaven. Det er helt med vilje, for det er til dato - synes jeg - den bedste udgivelse af albummet. Både selve lp´en og den 1. udgivelse på cd fik skyld for at være noget hø, lydmæssigt. Der er relationer til mit første valg i tråden, nemlig Duane Allman på gæstevisit.  Med ham som ledsager på Have You Ever Loved A Woman og Key To the Highway, er der ingen versioner over, ingen under. Dertil er Layla et kærligt minde om ungdommen, det blev jo et vildt populært nummer og er det stadig. Der er meget at rose den for i øvrigt, men I kender den alle og ved, hvad den står for. Og den kan sagtens bære prædikatet: D2L4.  

Til nye læsere: Bemærk det er her kommentarerne til musikken skal gives:

http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30433

__________________
SONY
TA-DA9000ES   amp
TA-N90ES         effekt
DVP-NS9100ES cd/dvd/sacd

KEF
4 x Q7 + Q9c

Jeg skylder jo osse 1 skive her i denne tråd.
Faktisk har jeg tænkt rigtig meget over, hvilken skive og ikke mindst hvilken genre den skal være fra.

Jeg har besluttet mig for klassisk musik, som ligger mit hjerte nærmest.
Men her render man osse ind i problemer, fordi skal man vælge en stringent og nobel tysker? Eller skal det være en fuldornamenteret franskmand eller måske én af de lidt senere intellektuelle typer? Skal vi have en nordisk klar og logisk komponist? Eller skal vi have en varmblodet romantiker fra Rusland eller måske endda en avantgardist derovrefra?

Det har været meget svært synes jeg, fordi valget automatisk indebærer alt for mange fravalg.
Jeg er jo vild med Bethoven, Liszt, Chopin, Rachmaninov, Tschaikowsky, Shostakowitz, Prokofiev, Mendelsohn, Saint Saëns, Franck, Debussy, Nielsen, Sibelius, Brahms, Shumann og mange flere.

 

Mit valg faldt dog på ham her:
Rachmaninoff og hans 2. og 3. klaverkoncert.
Disse 2 værker er simpelthen for smukke til at blive forbigået i denne sammenhæng. Nogen vil finde dem for tandløse, men det afhænger af hvilket gemyt man er.
Jeg kan sagtens finde kvaliteter i Prokofiev, Bartok eller Shosta, men ham her har efter min opfattelse en æstetisk sans helt ud over det sædvanlige. Han er også en dybfølt romantiker og det hele har han krydret med et usædvanligt musikalsk talent og en nærmest royal tilgang til klaveret.
Af samme årsag var han nødt til at flygte fra Rusland da revolutionen kom, idet han var Tzarens komponist mere end folkets. Det høres også tydeligt i hans musik, jeg synes dog ikke hans værker virker så bestilte som f.eks. Shostakovitz gør. 1917, Leningrad osv. Rachi virker trods alle forskellene mere utvunget end sine efterfølgere.
Hans 3. klaverkoncert var forøvrigt den første, der er komponeret udenfor Rusland, stilmæssigt er den af samme støbning som de tidligere. 2éren er min favorit, jeg vil dog være ked af at undvære nogen af dem overhovedet.
Som en verdensberømt pianist udtrykker det: Rachmaninoff og Chopin er kongerne af klaveret, Franz Liszt er troldmanden af samme. Ikke uden grund er de mine 3 favoritter på piano.
Men der er jo også så meget andet.
Gid jeg skulle høre den for første gang i dag.
I øvrigt kunne indspilningen sagtens være en anden.

Det er sgu lidt pinligt, men hvad betyder D2L4?

__________________
http://www.myspace.com/sagaca

Silent Knight skrev: Det er sgu lidt pinligt, men hvad betyder D2L4?

Discs to live for.

Kurt von Kubik skrev: Silent Knight skrev: Det er sgu lidt pinligt, men hvad betyder D2L4? Discs to live for.

Tusind tak Kurt von Kubik

__________________
http://www.myspace.com/sagaca

Hmm det er ikke så svært for mig at vælge, da disse to albums altid har været creme de la creme for mig.

SAGA: Silent Knight
Efter min mening det bedste album der nogen sinde er lavet. Jeg ved god at smag og behag er meget forskellig, men ingen andre albums har fået de følelser frem i mig, som dette har.

SAGA: Images at twilight
Meget tæt på det som står under Silent knight.

men derudover er der en del albums som betyder meget for mig, heriblandt;

Marillion: Script for a jester's tear
Thin Lizzy: Jail Break
Dire Straits: Dire Straits
Mike Oldfield: Crises
Fish: Field of crows
Electric Light Orchestra: Discovery

__________________
http://www.myspace.com/sagaca

Silent Knight skrev: Det er sgu lidt pinligt, men hvad betyder D2L4?

... pinligt, måske fordi hele trådens idé diskuteres her:

http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30433

Men det må være langtidsvirkningen af Deep Purple braget, der gør sig gældende  - så du er tilgivet ..

__________________
SONY
TA-DA9000ES   amp
TA-N90ES         effekt
DVP-NS9100ES cd/dvd/sacd

KEF
4 x Q7 + Q9c

hrmand skrev: Silent Knight skrev: Det er sgu lidt pinligt, men hvad betyder D2L4? ... pinligt, måske fordi hele trådens idé diskuteres her: http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30433 Men det må være langtidsvirkningen af Deep Purple braget, der gør sig gældende  - så du er tilgivet ..

Hmm den tråd tror jeg ikke jeg har læst?!?

Jeg kom aldrig til Deep Purple. Første gang jeg kiggede på billetsiden var der stadig billetter, men da jeg besluttede mig for at tage afsted var der udsolgt!

__________________
http://www.myspace.com/sagaca