Fik den i fødselsdagsgave for 1½ måned siden. Min første reaktion var "NEEEEEJ! Hvad har han dog lavet?!" og ubredt skuffelse! Første CD lød som en gang sødsuppe klim-bim i stil med Café del Mar på en dårlig dag. Anden CD lød som en wannabe festabe med kiksede trance numre af værste skuffe. Hvor var originaliteten? Hvor var Oldfield som jeg huskede ham fra tidligere mesterværker?

Heldigvis lod jeg ikke mit førstehåndsindtryk vinde. Efter flere gennemlytninger ser jeg nu de dybe lag, der før var gemt. Første CD minder nu mere om Ennio Morricone på en god dag, og mange af numrene indeholder en grænseløs skønhed i al deres enkelhed. Anden CD virker nu mindre irriterende, nærmere legesyg og nysgerrig. Den tager ikke sig selv for seriøst, men indeholder trods alt et par ørehængere.

Noget som på overfladen og ved de første gennemlytninger nærmest virker frastødende, og forvandles lige pludselig til noget smukt, poetisk og legesygt. En perle på bunden af dybet.

Hvis jeg skal give pladen nogle stjerner bliver det 4 ud af 5 mulige.

Jeg er spændt på at høre hvad andre synes om pladen?!

Jeg har hørt pladen, men har desværre ikke fundet de positive ting i den endnu må jeg sige. Indtil videre er jeg skuffet når man sammenligner med tidligere udgivelser. Vil da give den et lyt til og se om jeg synes du har ret

Mike Oldfield´s-Tubular Bellls-Hergest Ridge-Ommadawn-Five Miles Out-Crisis er for mig noget af det ypperste originale musik. Det er selvfølgelig igen smag og behag. Men da tubular bells var udgivet/geninspillet for gud ved hvilken gang satte jeg ? ved inspirationen. Den ny er lånt på biblo og lyttet på, desværre.......tomgang tomgang tomgang.

 

mvh en stor MO fan (når vi snakker om de før nævnte cd´s)

På nogle punkter synes jeg at Light+Shade minder lidt om QE2 - en plade der på overfladen er banal og intetsigende, men som ved genlytning afslører dybere lag.

Jeg mener Mike Oldfield engang har sagt, at hans mål var at lave kedelig musik. Om det har været for sjov eller alvor han sagde det ved jeg ikke, men meget af hans musik, især efter Five Miles Out og Crisis, har været meget "underspillet" og virket kedelig på overfladen.

Min egen teori om hvorfor originaliteten til dels er forsvundet efter Five Miles Out of Crisis er, at han herefter gik over til i meget høj grad at anvende computere og sequencere (Discovery) til indspilning. Det er som om teknikken har taget overhånd på en uheldig måde. Senest på Light+Shade, hvor han har anvendt musikprogrammet FruityLoops. Det har givet pladen en unik lyd, men også lidt kedelig?

Stadig synes jeg dog at Light+Shade er en interessant plade, en plade som jeg vil tage frem en gang i mellem og opdage nye detaljer og melodier.

sonyes skrev: Jeg har hørt pladen, men har desværre ikke fundet de positive ting i den endnu må jeg sige. Indtil videre er jeg skuffet når man sammenligner med tidligere udgivelser. Vil da give den et lyt til og se om jeg synes du har ret

Ja, jeg synes du skulle give den en chance til, eller to :-) Jeg synes der er nogle små perler på den som først afslører sig med tiden. F.eks. "Rocky" og "Sunset" på CD1.