Det er svært at beskrive hvor god en oplevelse man kan have med noget musik og nogle skiver.
Kender i det at man har købt nye plader og en af dem trænger de andre helt i baggrunden. Hver gang man kommer hen til hylden ligger den der - ah, lige een gang til - på med den.
Sådan har jeg det med denne skive som jeg godt tør udnævne til den bedste plade jeg har købt i år. Det er en klassisk skive, men det kunne også godt have været en rock eller jazz skive. Denne har efterladt det største indtryk.

Piotr Anderszewski er en ung polsk pianist og regnes for et af tidens største talenter. Født i Warszawa og opvokset hos polsk-ungarske forældre. Den superforfinede teknik, rytmiske sans og indlevelsesevne har givet en regn af priser de seneste år. Bl.a. er der lavet en film om hans nylige indspilninger af Diabelli variationerne. Det er hans nyeste indspilning jeg er faldet for. Det drejer sig om Szymanowski's komplekse musik - men, det går altså rent ind.
Komponisten Szymanowski var i August 1914 med det allersidste tog gennem et stadigt åbent Europa, på vej tilbage til familiens ejendom i Ukraine, og kun medbringene sine bøger og de mange indtryk fra sin netop overståede lange rejse, der havde bragt ham så langt som til Nord Afrika, og rundt langs middelhavet. Krigen kom og indelukket og ude af stand til at rejse, skrev Szymanowski de fleste af sine værker på indtrykkene fra sine rejser.
Jo, de kan noget med musik i Polen. Her er lidt om skiven fra salgsmaterialet.
"SZYMANOWSKI, KAROL Works For Solo Piano
Sonata No.3,
Metopes 3 Poems For Piano: Isle Of Mermaids; Calipso; Nausicaa,
Masques.
Piotr Anderszewski. Virgin
Classics label: Virgin
Composer: Szymanowski, Karol
Udgivet: 06/06/05
priser:
• 'Gramophone Editors Choice' - September 2005
• 'BBC Music Magazine Recommended' - August 2005
• 'Times Classical CD of the Week' - Juli 2005
• 'Telegraph Classical CDs of the Week' - Juni 2005
Karol Szymanowski regnes nu for en af Polens vigtigste komponister; en sand ener og kosmopolit der havde store kunstneriske ambitioner på sit hjemlands vegne.
Piotr Anderszewski er en stor fortolker af denne relativt ignorerede landsmand, hvis musik endnu ikke er blevet mainstream udenfor Polen. Med al den interesse hans musik har modtaget i den seneste tid fra kunstnere som Piotr og Simon Rattle, er der endelig tegn på fornyet interesse.
Klavercyklussen Métopes tager sit poetiske udgangspunkt i Homer's Odyssey, og fortolker historierne som fortalt på Siciliens Métopes fresker.
Masques, ligeledes pianostykker, er parodiske portrætter af litterære personer som Scheherazade og Don Juan.
Sonate Nr. 3, tager udgangspunkt i post-Impressionismen og er et meget kompleks og krævende værk, både teknisk og musikalsk.
Piotr Anderszewski er en af sin generations mest karismatiske pianister, og har tegnet eksklusiv kontrakt med Virgin Classics. Denne optagelse er optaget i Warzawa, December 2004.
"Szymanowski's musik strømmer magisk og appelerende eksotisk fra denne superbe pianists fingre" Gramophone.
Denne Polske pianist afslører sig selv som den bedste fortolker af sin landsmands klavermusik med disse 3 værker skrevet i årene 1915 til 1917 i den kosmopolitiske Szymanowski’s hjemlande Ukraine og Russia. Under indflydelse af den sene mystiske Liszt og de franske impressionister Debussy and Ravel, og i tråd med den nye Stravinsky rytmik, piano suiterne Métopes og Masques viser en hed fusion af musikalske retninger og ekstreme eksperimenter som gør Szymanowski’s musik så personlig.
I Métopes, Middelhavets erotiske sirene - og især i Homer’s Odyssey - frembringes i portrætterne af Sirenerne, som prøver at forføre Odysseus med deres sang, og Calypso og Nausicaa, som forsinker den Græske helts tilbagevenden til Ithaca. I Masker (Masques), danner den orientalske eksotiske Scheherazade og den ironisk ekstroverte Don Juan’s Serenader, en Petrushka-agtig ramme som modsvar til Tristan historien, Tantris le bouffon. I begge disse stykker og den klare, teknisk krævende sonate, er Anderszewski en mesterlig advokat for svær musik hvor gentagen aflytning belønnes.' Times."
(frit oversat fra MDT)
Så vidt jeg husker er skiven vist også blevet indstillet til US Grammy 2006.
Er du til klassisk klaver er denne skive et must.
Hvad er jeres bud - jeres bedste 2005 ?
Godt Nytår
Mvh