Har også lagt mærke til, at trådene om musik er lidt lamme i det i øjeblikket ... sommerferie har måske noget af skylden, men jeg synes nu tendensen allerede var der ved årets begyndelse.
Men faktisk synes jeg dette forum kommer vidt omkring og er et af de mest alsidige. Mange emner tages op og blandt dem er der begivenheder, udgivelser, koncerter - de er meget specifikke og har en kort levetid grundet aktualiteten. Dertil nogle meget generelle og sejlivede som: Hvad har du i spillen?/Hvad hører du nu?/Hvad er dit sidste musikkøb? - og i den dur, som nærmest dagligt har nye indlæg. Endelig er der de specifikke tråde åbnet af ægte fans til inspiration for andre, bl.a. har tråden om Porcupine Tree inspireret mig til at bruge en lille formue på indkøb af skiver.
Nogle af de bedste musiktråde er de meget alsidige, her er mine favoritter:
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=12725
Bluestråden: Lever en svingende(!) tilværelse, hviler lidt til tider, men vågner så pludselig for en stund. Måske fordi genren er en niche, men for en bluesfan er det stedet med megen nyttig viden.
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30859
SACD-anbefalinger: Selv om formatet endnu ikke rigtig har "sat sig" fordi lytteoplevelsen kræver investering i nyt udstyr og fordi formatet ikke rigtig har ramt mainstream-musikken (endnu?), så er det her jeg finder ligesindede, der dyrker dette musikformat - og debatterer musikken, dog af og til ud fra en teknisk vinkel.
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30434
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30433
D2L4 - Discs to Live For: 2 tråde i parløb med stort - meget stort - potentiale for at give input, der virkelig batter. Men den dør nok, for det kniber lidt med at forstå hensigten: Den ene tråd beskriver valget af 2 skiver, den anden bruges til debatten om dem.
Der er flere andre gode tråde, prøv søgefunktionen. Skulle det ikke være nok - ja så er det bare at google med "rock forum musik debat" - udskift "rock" med jazz, klassisk, metal, blues eller andet efter hvilken observans du har ... der er masser af niche-forums, men aktiviteten er sparsom og der er længere mellem snapsene end her.
__________________
SONY
TA-DA9000ES amp
TA-N90ES effekt
DVP-NS9100ES cd/dvd/sacd
KEF
4 x Q7 + Q9c