Vinyl. Me Myself I er en reference. Forbi Stige pladen. Mindre
god. Iaften nåede jeg i stakken frem til denne for mig ukendte
lp.

To The Limit fra 1978. Bas, trommer og klaver. Rock. Stille
passager. Jazz snert. Reggae. Melodier. Stemmen. Afvekslende.
Man sætter den på. Lytter. Tænker efterhånden - næste
nummer må være dårligt. Så næste da. Nej. Armatrading er et
geni.

Der er altså BAS på denne skive. Prøv nummeret Baby I.

Ikke mange kan være med her. Nu, skal den nyeste altså snart
høres.


Eil reklamerer med "Click here for Joan Armatrading ringtones
for your mobile phone!". Tja ...

Ville lige checke anmeldelser af To The Limit på Amazon. Der
var cd'en ikke. Det var sgu da mærkeligt. Opdagede
efterhånden det er en raritet på cd. Fandt den så et sted.

Pris $160. "Extremely rare". Det tror jeg på.

Fy for en banke. Har du denne på cd så pas på den.

Armatrading er fin, hører Whatever's for us.

Mvh.

Frederik Carøe

Mantra Sound

Det betyder vel ikke at man bør være bund ulykkellig over at ha' den på LP?

En titel som What's Inside(1995) skal du så nok gribe imens den nærmest foræres vækmasser af god musik i et måske lidt tykt mix, men døm selv..

Mvh. Jens/Modifix, - der mener at ha' det meste med fruen..

Modifix skrev: Det betyder vel ikke at man bør være bund ulykkellig over at ha' den på LP?

Nej da, hvor mange har du så af den
Jeg har kun den samme. Til gengæld har jeg
3 Me Myself i. Derudover The Key og How Cruel.
To sidstnævnte har jeg ikke hørt endnu.

Har nu noteret den du nævnte. Mente du på LP?

Har du bemærket bassen på Baby I?

Så fik jeg hørt The Key og genhørt How Cruel hvor jeg husker
nummeret Rosie. Efter Me Myself I og To The Limit pladerne som
begge har lige den lyd jeg godt kan lide var de noget af en
skuffelse. Særlig How Cruel.

Næste fra stakken. Mozarts "Haydn" kvartetter. Melos quartet.
DG 3LP. Perfekt sådan en lidt trist vinteraften