Som så mange andre her på dette forum, er musikken det bærende element til at jeg overhovedet interessere mig for HiFi. Derfor vil jeg nu prøve at lave en lille tråd, hvor jeg løbende, gerne mindst én gang ugentlig, poste en ny kunstner/band, som står mig nært musikalskt. Genrene vil spænde vidt, alt fra indie/pop over rock/metal til Jazz og Klassisk - og alt imellem - selv det dersens moderne elektronika vil ikke kunne føle sig tryg. Eneste fællesnævner, er at det er musik som ryger på jævnligt herhjemme, og som fremkalder alt det vi kan lide ved god musik, fodtramp/headbanging/tanker/savn.


Oversigt

Side 1 - 11 okt. 2007 - Badly Drawn Boy (UK)



Med Musikalske Hilsner - Plissken


__________________
Well it just goes to show you that we're all on our own
Scrounging for our own share of good luck
Stab your brother in the back
And pick up your pay check

Badly Drawn Boy (UK)

Officiel hjemmeside: http://www.badlydrawnboy.co.uk

MySpace side: http://www.myspace.com/badlydrawnboy

Damon Gough aka Badly Drawn Boy blev født i 1969 i Bedfordshire, men voksede op tæt på Bolton. Musikalsk er han noget nær indbegrebet af en Indie singer/songwriter – et kariere forløb der startede i 1995.

Den første EP, som ganske enkelt blot hedder EP 1 fra 1997, blev solgt i blot 500 eksemplarer, til trods for mange anmelder roser. Denne EP blev udgivet igennem Twisted Nerve Records http://www.twistednerve.co.uk, som blev dannet af Damon Gough's venner, Scott Abraham og Damon Hayhurst. Grundet det meget lille oplag, anses denne EP som lidt af et klenodie, som derfor går til ret høje priser på eksempelvis eBay.

I henholdsvis 1998 fulgte EP 2 og EP 3 – og netop EP 3 blev udgivet igennem XL Recordings http://www.xlrecordings.com, et partnerskab som holdte ved helt frem til 2004.

Men det var i 2000 at hans musik, og den lidt skæve verden hvori hans musik opstår og lever, brød igennem muren, til det brede publikum. The Hour of Bewilderbeast blæste anmelderne opkuld, som kvitterede med superlativer på stribe, publikum lyttede, og 300.000 albums blev solgt. Men det mest imponerende, var at Badly Drawn Boy nuppede dette års Mercury Music Prize http://www.nationwidemercurys.com, foran kunstnere som Richard Ashcroft, Coldplay, Death in Vegas og Leftfield. Mange ser The Hour of the Bewilderbeast som hans hovedværk.

I 2002 udgav Damon albummet Have You Fed the Fish?, som var mere sigtet imod mainstream markedet med en del mere vægt på guitar. Anmelderne var ikke just imponeret, men sådan er det jo ofte når man skal følge op på perfektion. På dette tidspunkt tog Damon til USA, for at se om de var klar til ham og hans musik overthere.

Næste album ramte hylderne i 2004, under navnet One Plus One Is One, der ikke fik den samme commercielle success. Nok primært fordi det var en svært plade at komme ind under huden på. Den var meget intim, og handlede om det at miste nogen som står en meget nær. Det brede publikum fangede simpelthen ikke dene lidt mere mørke side af Damon. Dette blev også enden på Damon's samarbejde med XL Recordings – hvorefter han skiftede til EMI http://www.emimusic.co.uk

For at følge trenden med 2 år imellem hans albums, kom der i 2006 det seneste udspil, kaldet Born in the UK. En plade hvor Damon Gough fortæller lidt om hvordan det er at være britisk, sin opvækst og alt det der gør at Damon er Badly Drawn Boy. Han skrev mellem 60-80 mulige sange, 25 blev indspillet og 12 kom igennem nåleøjet, og endte på pladen. Efter releasen af pladen, tog bandet på en mindre UK tour, og overskudet gik til Oxfarm http://www.oxfam.org.uk

Når det kommer til at give tilbage til samfundet, er Damon Gough ikke bleg af sig, ud over Oxfarm, og Manchester Aid to Kosovo http://www.makonline.org/default.aspx, så er han sponsor for Buxton Ladies FC http://www.buxtonladiesfc.com, fodbolden er nemlig noget der står ham meget nært, faktisk var han til prøvetræning hos Manchester United

Men hvor skal man starte med Badly Drawn Boy? Uden tvivl The Hour of the Bewilderbeast, som uden tvivl et et af de bedste UK albums i Indie genren. Damon er en dygtig kunstner, som kan spille på utrolig mange instrumenter – og på dette album viser han sin kunnen på bl.a. Akustisk/Elektronisk guitar, Pioano, Bas, Keyboard, Slideguitar, Harmonika, Orgel, Harpe og Xylophone. Musikken er mellow, men stadig fængende og man kan ikke lade være med at tænke lidt i retning af musikere som Jeff Buckly og Jack Johnson når man sidder og lytter til skiven i dag – dette er simpelthen bare et musthave album i samlingen hvis man er til genren.

__________________
Well it just goes to show you that we're all on our own
Scrounging for our own share of good luck
Stab your brother in the back
And pick up your pay check