Tilbage til HIFI4ALL.DK 11. juni 2026 | 00:57   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Musik og film
 HIFI4ALL Forum : Musik og film
Emne Emne: Neil Young i Falkoner 2008 (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
SJAG
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 24 Marts 2005
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 100
Sendt: 02 Marts 2008 kl. 20:18 | IP-adresse registreret  

Jeg var en af de - i dobbelt forstand - heldige som oplevede Neil Young på Falkonerscenen. Dels fordi billetterne var revet væk på få minutter, dels fordi det var en kæmpeoplevelse.
Det var koncerten torsdag aften jeg overværede.


Neil Young med "Old Blackie"

Koncerten begyndte med et sæt fra fru Young, Pegi backet op af musikere fra Neils band. Pænt og ufarligt, men ikke det vi var kommet efter.

Derefter kom Neil Young på scenen til stående ovationer fra en fyldt sal og spillede solo et akustisk sæt af en times varighed. Det var dette sæt jeg hjemmefra havde de største forventninger til da jeg hidtil har gjort mere i de akustiske og countryinspirerede plader.
Sættet havde absolut sine momenter på højde med f.eks Massey Hall koncerten fra 1971 som udkom sidste år. Til andre tider synes jeg han virkede lidt rastløs og ukoncentreret.
Men alt i alt en stor oplevelse og det var også sjovt f.eks at se Hank Williams´ gamle guitar og den guitar Neil komponerede "Heart of gold" og "Old man" på.

Efter en pause kom der strøm på ! Neil Young blev nu backet op af et hold særdeles erfarne musikere bl.a Crazy Horse trommeslageren Ralph Molina som han har spillet med siden 60´erne, Steel guitarist mm. Ben Keith (1970) og bassist Rick Rosas (1986).
Så blev der givet gas. Sikke et energiniveau fra en 62-årig.

Neil Young var allevegne og spillede fremragende guitar helt på højde med "Live Rust" fra 1978.
De første 5 numre i sættet, bl.a aftenens højdepunkt for mit vedkommende, "Down by the river" og "Hey Hey, my my" blev spillet ubegribeligt intenst og nærværende - og monster larmende.
Derefter blev tempoet trukket lidt ned med et par countrynumre hvorefter den igen fik fuld hammer i de afsluttende numre som Powderfinger, No hidden path og aftenens enlige ekstranummer Cinnamon Girl.
Nu forstår jeg bedre hvorfor Neil Young kaldes "Godfather of grunge".

Sætliste:
Akustisk sæt:
1. From Hank to Hendrix.
2. Ambulance Blues.
3. Sad Movies.
4. A Man Needs A Maid.
5. Harvest.
6. Journey Through The Past.
7. Mellow My Mind.
8. Love Art Blues.
9. Don’t Let It Bring You Down.
10. Don’t Let It Bring You Down (kort version – glemte 1. vers og spillede dette ene vers om).
11. Cowgirl In The Sand.

Elektrisk sæt:
12. Mr. Soul.
13. Dirty Old Man.
14. Spirit Road.
15. Down By The River.
16. Hey, Hey, My, My (Into The Black).
17. Too Far Gone.
18. Oh Lonesome Me.
19. The Believer.
20. Powderfinger.
21. No Hidden Path.

Ekstranummer:
22. Cinnamon Girl.

Fra start til slut varede koncerten 4 timer incl. pauser.
Hold kæft hvor var det fedt ! Koncerten får  her fra.
Var du ikke en af de heldige kan jeg varmt anbefale at du kommer afsted hvis du skulle få muligheden en anden gang.

Mvh SJAG

Til top Vis SJAG's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af SJAG
 
pqrannes
Lukket konto
Lukket konto
Avatar
Lukket efter eget ønske!

Bruger siden: 23 November 2005
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 1571
Sendt: 02 Marts 2008 kl. 20:34 | IP-adresse registreret  

Koncerten med Neil Young var fantatisk!

Og tak for en perfekt beskrivelse af den - jeg var der også torsdag aften.

Både den akustiske del og den elektriske del var uovertruffen. Og ja, sikke en energi den gamle hippie grunge rocker lagde for dagen.

Min favorit var "No Hidden Path", det sidste nummer inden ekstranummeret (Cinnamon Girl), som er fra hans seneste CD Chrome Dream II, og vil gå hen og som jeg spåer vil blive et af hans bedste live numre: versionen her torsdag aften varede næsten 25 minutter og var fyldt af den ene innovative guitar sole efter den anden. Nysgerrige kan gå på youtube.com og søge på "no hidden part" og se piratoptagelser af dette nummer fra forskellige steder på Chrome Dream II turen. Mon ikke min yndlingsoptagelser er denne fra Amsterdam, hvor det lange nummer er klippet ned til godt 6 minutter?

Jeg har stort set kun hørt Neil Young siden i torsdags- også i dette øjeblik!

Peter Q.


__________________
Masser af vintage grej.

www.vintagehifi.dk
Til top Vis pqrannes's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af pqrannes
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes