Jeg er faktisk ikke specielt vild med Bob Dylan, medmindre det er andre der spiller hans sange.
Man jeg har denne her plade med Dylan og The Gratefull Dead:


Og den er altså rigtig god. Jeg har haft CD'en i mindst 10 år.
Lige inden jul faldt jeg over den på vinyl. Den er endnu bedre og jeg hører den virkelig meget for tiden. Selv min datter er begyndt at gå at nynne Gotta Serve Somebody

Gratefull Dead er et hammersejt band. De har den her Crazy Horse-agtige måda at spille på. Virkelig laid back.

Og så melder spørgsmålet sig:
Hvis man nu skulle dykke ned i noget Gratefull Dead, hvor skal man så starte?

/vilmann

Nemt nok - alt

 

__________________
Må vellyden dale over jer

Hej Vilmann,

Jeg er ikke "Deadhead" og har kun hørt 15-20% af deres produktion, men disse to er rigtig gode:

Workingmans Dead og American Beauty.

Begge er blevet remastered med ekstra numre i 2003 på Rhino. De er fra før de begyndte med de langstrakte, lidt flippede sange.

Live kan jeg godt lide denne:

Europe ´72, men der er mange sange fra Workingmans... og American

Måske også Blues For Allah og Anthem of the Sun (men dem har jeg ikke hørt endnu)

mvh

PS: Du må lytte noget mere Dylan - Dylan & the Dead er ikke særlig ophidsende (efter min mening ) i forhold til andre skiver i Dylans produktion.

zaka skrev: De er fra før de begyndte med de langstrakte, lidt flippede sange.

Jeg er heller ikke dead-haed, men har dog to af deres skiver.

Jeg har debut'en (WS1689) som bare hedder 'Grearful Dead', her er de allerede oppe på 10:01 Udemærket plade i mine øre, men jeg har oftere sat 'Live Dead' (WB66 002) på - og som derfor må være mit forslag. Iøvrigt holder jeg mest af de lange syrede numre.

vilmann skrev: Jeg er faktisk ikke specielt vild med Bob Dylan, medmindre det er andre der spiller hans sange. Man jeg har denne her plade med Dylan og The Gratefull Dead: Og den er altså rigtig god. Jeg har haft CD'en i mindst 10 år. Lige inden jul faldt jeg over den på vinyl. Den er endnu bedre og jeg hører den virkelig meget for tiden. Selv min datter er begyndt at gå at nynne Gotta Serve Somebody Gratefull Dead er et hammersejt band. De har den her Crazy Horse-agtige måda at spille på. Virkelig laid back. Og så melder spørgsmålet sig: Hvis man nu skulle dykke ned i noget Gratefull Dead, hvor skal man så starte? /vilmann

The Grateful Dead er fantastiske - der er noget nærmest magisk ved dem, halv musik og halv myte - de var jo med fra starten - Haight-Ashbury '68. Har selv ca. 15 skiver med dem - jeg anbefale dig at starte med Anthem of the Sun.

Bandet er still going strong - genopstået som "The Dead" efter Andy Garcias død.

"What a long strange trip it's been"

__________________
ekko
- dokumenteret klogest og sjovest
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."

Hej vilmann

Jeg vil anbefale dig at gå på bibliotek.dk og bestille Boxsettet GOLDEN ROAD 1965-1975. så får du alle de omtalte plader remasteret i HDCD kvalitet; men ikke alene får du original skiverne; men alle CDerne er fyldt ud med live ting så hver skive er på 75 min.

Det er en ordentlig omgang for der er 12 CDer i Boxsettet

Hvis det ikke er nok findes serien Dick´s Picks live fra 60erne og helt op i 90erne. Der er ca 30 CDer og de er alle dobbelt el. tredobbelt.

God fornøjelse

 

Tak til jer alle for de gode forslag. De vil blive granslket nøje og sammenholdt med udvalget i yndlingforretningen.

zaka skrev: Hej Vilmann, PS: Du må lytte noget mere Dylan - Dylan & the Dead er ikke særlig ophidsende (efter min mening ) i forhold til andre skiver i Dylans produktion.

Jo og Ja.. Jeg ved det jo godt. Dylan er en fantastisk sangskriver. Blowin' in the wind jo nærmest obligatorisk folkeskolepensun. Manfred Mann's Dylan-fortolkninger fejler j heller ikke noget.
(Den næste sætning bør nok ikke læses af indkarnerede Dylan-fans. )
Men har det lidt svært ved hans lettere bræende måde at synge på.

Sammen med Grateful Dead har jeg dog ingen problemer med ham.
Og han her det jo med at omgive sig med kompetente musikere, så måske.
Jeg har et sammensurium af numre fra Woodstock '94 hvor Dylan spiller Highway 61 i en super rocket version. Det er fedt.

Jeg må købe en Dylan-skive også.

/vilmann

vilmann skrev: (Den næste sætning bør nok ikke læses af indkarnerede Dylan-fans. ) Men har det lidt svært ved hans lettere bræende måde at synge på.

 Jeg tror ikke der er ret mange Dylan fans der vil påstå at Dylan har en stor stemme, men han er hamrende dygtig til at udnytte den han har.

Smut på biblioteket og lån Bootleg Series Vol 1-3 - Rare and unreleased. En 3cd box med uudgivne numre. Måske ikke det helt rigtige sted at starte, men sæt cd 3 på og lyt til nummeret Blind Willie McTell, så vil du få et helt andet indtryk af Dylan som sanger. Det er mig en gåde hvorfor det nummer ikke kom med på et af hans ordinære albums.

Derudover kan alle de 15 nye SACD hybrider anbefales.

mvh